Læsetid: 3 min.

Advokat: Ingen tvang i Thule-sagen

Der ikke var tale om tvang, da Thule-fangerne blev flyttet, mener statens advokat
13. november 2003

Der var ingen tvang involveret, selv om thuleboerne i 1953 måtte flytte på fire dage og uden at give samtykke. Det var i går i Højesteret kammeradvokatens version af begivenhederne for 50 år siden.
Advokat Karsten Hagel-Sørensen præsenterede sin procedure på den næstsidste dag i den sag, som thuleboerne har anlagt mod den danske stat for at få deres gamle fangstområde tilbage og en højere erstatning.
»Det er ikke nok at opleve tvang. Staten og dens embedsmænd skal retligt have handlet i ond tro,« sagde advokat Karsten Hagel-Sørensen.
Han argumenterede for, at den danske stat har villet thuleboerne deres bedste. De blev »flyttet for at beskytte dem mod at blive proletariserede ved den amerikanske base« og for at bevare deres kultur i opdagelsesrejsende Knud Rasmussens ånd. Han grundlagde den såkaldte Kap York Station ved Thule i 1910.

Fik hvad de ville have
Statens advokat kritiserede under sin procedure det grønlandske Landsstyre for at gå ind i sagen som biintervient – det vil sige part på thuleboernes side. Østre Landsret gav i 1999 thuleboerne delvist medhold og tildelte en erstatning. I kølvandet på sagen krævede Landsstyret en undskyldning fra den danske stat. Den kom i en fælleserklæring af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
»Det, der skulle til, for at stoppe de folkelige krav, var en lufthavn og en undskyldning. De fik begge dele, og så er det strengt, at man pludselig vil have fjernet basen og gjort området klar til indflytning,« sagde Karsten Hagel-Sørensen.
Han mente, at Landsstyret sætter de demokratiske spilleregler og principper for selvstyre på spil ved at ændre holdning afhængig af den parlamentariske sammensætning.
»Hvis Grønland skal tages alvorligt, må man kunne tage dem på ordet og ikke høre mere vrøvl,« sagde Karsten Hagel-Sørensen.
Han fastslog også, at Thuleboerne ikke er et oprindeligt folk, som er et af de vigtige elementer i sagen. Danmark tiltrådte i 1996 FN’s konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk. En arbejdsgruppe under FN har tidligere vurderet, at Thuleboerne ikke er en selvstændig folkestamme, men en del af den grønlandske befolkning, som er ét oprindeligt folk.
Det grønlandske landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt sagde i går i Berlingske Tidende, at det ikke nødvendigvis længere er sådan.
»Tiden går, og landsstyrekoalitioner skifter, og betragtninger og dokumentation ser dagens lys hurtigere og hurtigere,« sagde Josef Motzfeldt.

Hvorfor vil de tilbage?
I Højesteret var advokat Karsten Hagel-Sørensen sikker i sin sag. Han mente ikke, at »der er nogen grund til at Højesteret tolker anderledes end FN«. Han nævnte, at et af kravene i konventionen er, at thuleboerne har »sædvaner, som helt eller delvist regulerer disse folks liv«. Det er ikke tilfældet, mente statens advokat.
»Hjemmestyret bestemmer lovene på de væsentlige områder. Der er en lang række lokale regler som f.eks. kørsel med motoriserede køretøjer. Men hvis det at fastsætte egne regler var nok til at være et oprindeligt folk, så ville der være 18 på Grønland – en for hver kommune,« sagde Karsten Hagel-Sørensen.
Han undrede sig også over, hvad thuleboerne vil med deres gamle fangstområde. Ifølge Karsten Hagel-Sørensen lever thuleboerne et moderne liv i Qaanaaq, hvor de flyttede til i 1953. Kravet fra de 27 familier fordelt på 419 personer, som udgør thuleboerne i sagen, er, at de skal kunne brødføde sig selv ved jagt og fangst. Og at mulighederne er bedre ved den gamle boplads.
»Mange af sagsøgere kan slet ikke drive fangst. 103 af appellanterne er under 12, andre bor i Danmark og har slet ikke ret til at jage i Grønland,« sagde Karsten Hagel-Sørensen.
Han understregede, at staten står ved sin undskyldning for det, Østre Landsret i sin dom beskrev som »alvorlige indgreb«. Ifølge Karsten Hagel-Sørensen er det kun et spørgsmål om, hvor stor en erstatning skal være. Han mener, at Østre Landsrets skøn på 17.000 kroner pr. person er godt nok og måske endda for godt.
I dag afsluttes sagen i Højesteret, som vil give en dato for, hvornår dommen er klar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her