Spot
Med sine 87 år er Svend Asmussen en af de ældste aktive jazzmusikere i verden og sagt med en kliché, er han »still going strong«. Han genoptog karrieren, da hans hustru gennem 65 år døde for nogle år siden, og så sent som under jazzfestivalen sidste sommer henrykkede han et tusindtalligt publikum på Nytorv i København.
En amerikansk skribent har kaldt ham den bedste ikke-særlig-kendte jazzmusiker i verden, som om han var en velbevaret hemmelighed, men så ukendt er han slet ikke. Allerede i 1930erne blev han et stort navn i Europa. Han har spillet med Fats Waller, The Mills Brothers, Josephine Baker, Edith Piaff, Duke Ellington, Benny Goodman, Hoagy Carmichael, Lionel Hampton og Bucky Pizzarelli, så vi skal komme efter dig, amerikanske jazzskribent.
Derimod er det rigtigt, at han aldrig tog springet over dammen til adresse i USA, men valgte Skandinavien som udgangspunkt for sine turneer og koncerter. Så det er nok muligt, at hr. Jones i Minnesota aldrig har hørt om Asmussen, men nok om Stuff Smith, en af de store, amerikanske jazzviolinister (som forresten ligger begravet ved Juelsminde i Jylland, fordi han efter en optræden i 1960erne i Århus lige havde fået en dansk kæreste).
Svend Asmussen har ikke været den typiske jazzmusiker. Han har altid været den pæne mand i musikken, der har holdt sig fri af de lurende farer, aften- og natarbejde medfører i miljøet, hvor mangen god musiker er død alt for ung efter omgang med stimulanser.
Han har desuden haft et publikum, der gik langt ud over det snævre jazzpublikum, fordi ethvert menneske kunne opleve ham som en virtuos, hvis nærmeste forudsætning fra starten måske var de ungarske sigøjnerviolinister, der spændte buen på diverse restauranter med smægtende toner.
Svend Asmussen kan alting på en violin og er hurtigere på den end den hurtigste revolvermand i det vilde vesten
Således har han haft sin faste plads i jazzviolinisternes superliga ved siden af Joe Venuti, Stephane Grappelli, og føromtalte Stuff Smith med hyppige svinkeærinder over i den jazzficerede showbizz, som da han sammen med Alice Babs og Ulrik Neumann i efterkrigstiden udgjorde den populære trio, Swe-Danes. Krigen sendte ham på ufrivilligt ophold i Berlin, idet nazisterne mente, jazz var en meget, meget farlig kunstform.
Med andre ord et stykke jazzhistorie, produceren Per Møller Hansen og tilrettelæggeren Henrik Iversen lægger frem for seerne med mange dokumentariske klip og et nyt interview med Svend Asmussen, der for første gang skulle vove sig væk fra kun at snakke om musikken, men også om andet, som tilværelsen har budt på.
*DR2 kl. 19.30: Temalørdag: Svend Asmussen
