Fodbold
En anspændt Christian Andersen gloede olmt op imod de opvarmende OB-spillere. Anspændtheden er jo forståelig nok, i en tid hvor et trænerjob i SAS-ligaen er lige så fast arbejde som at være kaptajn på en spansk isbryder.
Men der skulle gå en ørkesløs halvleg og omkring tre minutter, før forløsningen kom.
Kampens tidlige FCN-pres udsprang klart mere af hjemmebane og vilje end spillemæssig overlegenhed, udstillet, troede vi, da Steffen Højer efter otte minutter bare var smartere, og tænkte hurtigere, end FCN-forsvaret. Hjemmeholdets indsats forekom hurtigt som en frustrerende fight af den slags, hvor du bare ved, at de andre er den afgørende smule bedre, end du selv er.
Men det virkede tilsyneladende efter planen. Som tiden gik, fik man det indtryk, at OB af en eller anden uforklarlig grund var kommet til Nordsjælland for at hente ét point. Det forekom rimelig uintelligent, på baggrund af fynboernes skræppen op om, at de vil være med i toppen af Superligaen.
Et hult ekko
Som eftermiddagen skred frem, kom det mere og mere til at lyde som et hult ekko af FCKs uforløste drøm om at være med i toppen af europæisk fodbold.
Efter en halv times stiløvelser i alibifodbold fyrede FCN pludselig et par farlige kontraer af. Ikke så meget på baggrund af opfindsomt, teknisk velfunderet spil, som en understregning af den joke vi har grinet af siden for et par uger siden, da man kunne se et OB-hold med den 27-årige Fernando Derveld som holdets yngste.
Men stadig sad man med den aktuelle tabelstilling og de seneste ugers presseudgydelser i baghovedet og tænkte på, hvornår OB skruede op for blusset. For ikke at holde for mange læsere for længe på pinebænken: Det skete aldrig, OB havde simpelthen ikke noget blus at skrue op for.
Fyn er fin
Det var altså ikke ret godt, det var det ikke.
»Fyn er fin, OB er til grin,« sang de sjællandske tigre på lægterne. Og det blev så sandt, som det var sunget.
Måske havde C. Andersen i pausen fortalt, at der var noget at spille for, måske en fremtidig plads på holdet, måske en masse kampe i 1. divison næste år. Noget var der sket.
I hvert fald scorede Denni Conteh til 1-0 for sjællænderne efter to-og-et-halvt minut i anden halvleg. En rørende enkel (effektiv) kontra der især gik ud over Carsten Hemmingsen, som selv jeg kunne have løbet fra i dag.
Som det skred frem, sagte, sagte, i anden halvleg, spøgte udtalelsen igen: Med i toppen af Superligaen. Vorherrebevares. Ingen vilje, ingen fantasi, ingen idé. Til sidst blev det et spørgsmål om, hvorfor fynboerne overhovedet var taget den lange vej. Og i disse trænerfyringstider burde spillernes usagte mareridt være vendt tilbage ellers gør det det sikkert i nat: tænk, hvis de nu finder på at indføre præstationsløn!? Indsatsen kan i hvert fald umuligt skyldes Uffe Pedersens evner som træner.
OB kunne præsentere ligaens giftigste par, med Høyer og Miti. Men efterhånden som FCN fandt ud af, at Høyer i dag hellere løb offside end i position, når han da ikke blev standset effektivt af Francis Dickoh, og at Miti oftest stod i vejen for sine egne driblinger, mistede man respekten, og fighten gav et spillemæssigt overtag.
Med et kvarter igen scorede Conteh et halvt mål med en direktør til Køge-indkøbet Tommy Olsen.
Igen havde ingen stillet vækkeuret til at ringe i OBs forsvar. 2-0 og de to målscorere blev skiftet ud.
Mod slutningen, da de medbragte fynboer hånede deres egne, slog en ellers badeferieholdende og opreklameret Carsten Fredgaard sejren fast.
Hvorefter min kollega og jeg blot kunne give UEFA ret. Vores europæiske ranking er altså ikke udtryk for et nedladende syn på dansk fodbold det er en nøgtern og præcis vurdering.
