Læsetid: 2 min.

Antihelt som tv-stjerne

29. november 2003

Spot
Det er kriminalhistorier fra dengang, det godt kunne være samfundets skyld. Bøgerne var en serie med en undertitel: Roman om en forbrydelse.
Det svenske forfatterpar Maj Sjöwal og Per Wahlöö skrev fra 60’erne og frem til 1975 10 originale kriminalromaner.
De handlede ikke om, at den geniale detektiv skulle spekulere sig frem til navnet på den ondskabsfulde forbryder. De handlede om forbrydelsens betingelser. Maj Sjöwall forklarede for et par år siden projektet:
»Vi ville skrive nogle romaner, som var en undersøgelse af, hvilke forbrydelser der blev begået i den socialdemokratiske velfærdsstat.«
De 10 romaner var en undersøgelse af velfærdssamfundet som produktion af kriminelle og forbrydelser. Man betragter reglen og normen ved at beskrive dem, der overtræder loven. Pointen er ikke et løsagtigt postulat om at velfærdsstaten producerer flere kriminelle end andre modeller for indretning af samfundet. Pointen er at undersøge, hvilken type kriminalitet, der finder sted i velfærdssamfundet.
Romanerne blev skrevet som en udfoldelse af historier fra medierne. Det var allerede omtalte mord og forbrydelser fra aviser og radio, som de skrev som romanhistorier. De leverede den eksistentielle, psykologske og samfundsmæssige kontekst om historierne fra forsiderne.
Den norske forfatter Gunnar Staalesen har udlagt Sjöwal & Wahlöös betydning for genren:
»I starten af århundredet var krimien en meget konservativ genre, der gennem lov og orden-argumenter skulle gøre det klart, at forbrydelse ikke betaler sig. Men så kom Sjöwall og Wahlöö, der for første gang var gennemført samfundskritiske. De var erklærede kommunister og satte en hel bølge af venstreorienterede kriminalforfattere i gang, herunder mig selv. Det er de samme forfattere, der har holdt det sociale engagement højt siden 1970’erne. Og mens de fleste af 1980’ernes forfattere vendte sig ind mod sig selv, beholdt vi det sociale engagement og holdt som de eneste fanen højt gennem krimigenren.«
Det er klart, at man i dag gerne ville læse historierne om mordene på Palme og Lindh som romaner. Man ville gerne læse Sjöwal og Wahlöös bud på det kriminelle potentiale i senhalvfemsernes velfærdssamfund.
Men Per Wahlöö er død og serien er slut. Og dog: hovedpersonen Martin Beck er nu blevet omdrejningspunktet en serie nye tv-kriminalhistorier. Martin Beck var tænkt som en anti-helt. Men han blev alligevel en venstreorienteret helt: han var en desillusioneret politimand i opposition til både den socialdemokratiske virkelighed og den stupide politiledelse. Han var politimanden som humanist. Og alligevel opklarede han næsten alle forbrydelserne. Alligevel vandt han. Antihelten blev helt, og han er
nu også stjerne på tv.

*DR: Søndag kl. 23:10 Beck – Manden uden ansigt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu