Læsetid: 6 min.

Han ville bare spille fodbold

Aktionær i Juventus. Professionel spiller i Perugia. Men da Saadi al-Gadaffi blev fældet for doping brød et diplomatisk helvede løs, fordi han og hans far ikke er hvem som helst
7. november 2003

Aktionær i Juventus. Professionel spiller i Perugia. Men da Saadi al-Gadaffi blev
fældet for doping brød et diplomatisk helvede løs, fordi han og hans far ikke er hvem som helst

Fodbold
Et lettelsens suk i mødelokalet. Ledere i Italiens idrætsforbund havde fået en tidlig og uofficiel meddelelse om, at en unavngiven fodboldspiller var fundet positiv for doping-stoffet nandrolon efter kampen mellem Perugia og Reggina i den bedste række, Serie A. Slemt nok, men det var ikke en vigtig spiller, forlød det.
Et forbandelsens suk få timer senere i forboldforbundets anti-dopingudvalg, da formanden Doktor Giuseppe Capua brød navnekoden på det belastende testresultat: »Oh shit, ikke ham.«
Men det er ham. Saadi al-Gaddafi. 30-årig ingeniør, forretningsmand og professionel fodboldspiller i Perugia. Siden klokken 15.03 onsdag eftermiddag hovedperson i den mest celebre og delikate dopingsag, der har ramt fordboldverdenen siden Maradona blev afsløret for brug af kokain. Ikke fordi Gaddafi Jr. er en berømt og for Perugia vigtig spiller, men fordi han er tredjeældste søn af Libyens enevældige statsoverhoved. Sagen kan medføre politiske og diplomatiske komplikationer i Italiens i forvejen spegede forhold til genboen Libyen på den anden side af Middelhavet, og den blev prompte indberettet for udenrigsministeriets direktør og den italienske ambassadør i Tripoli.
Italiens forhold til styret i den tidligere koloni Libyen er pragmatisk dikteret af fælles historie, tæt naboskab, handelsmæssige og økonomiske interesser, men det er i øjeblikket belastet af det voldsomme antal illegale desparate indvandrere, der går ombord på synkefærdige plimsollere på Libyens kyst for at nå den nærliggende italienske ø Lampedusa. En trafik, der er taget til på trods af en italiensk-libysk aftale om at forhindre den.
Nandrolon tilhører den forbudte gruppe af anabole stoffer. Præstationsfremmende ved at øge muskelmasse og evne til iltoptagelse. Gaddafi Jr. er målt til en værdi, der er fire gange højere end grænseværdien og må have indtaget det i massive mængder i stedet for den kogte hummer, der her i ramadanen er hans foretrukne morgenmad på det fornemme Hotel Brufani i hjertet af Umbriens lille provinshovedstad Perugia, hvor han har lejet en hel etage på 11 værelser til sig selv, sin familie og de nærmeste af de 42 i hans personlige stab og sin Rottweiler. Hans gule Lamborghini er et tilløbsstykke på gaden og ude i den lille lufthavn Sant Egidio er parkeret hans personlige jetfly.
Gaddafi Jr. rejser meget. Han er formand for det libyske fodboldforbund og olympiske kommite. Han aspirerer til at blive medlem af bestyrelsen for det afrikanske fodboldforbund, og han arbejder på at få VM i fodbold til Libyen i 2010. Efter alle udsagn en meget begavet, ambitiøs og visionær forretningsmand og politiker – der nærer en uudslukkelig, men uigengældt kærlighed til fodbold.
Gaddafi Jr. har siden han var lille været Juventus-fan. Og med sine eller familiens penge gjorde han for nogle år siden sin entré i den italienske fodboldverden, da han købte en aktiepost – som han stadig ejer – på 7,5 procent af den berømte fodboldklub, og han blev medlem af bestyrelsen.

Landsholdet
En genvej til at komme til at spille lidt med sin store helt Alessandro Del Piero under en uformel træning. Allerede dengang var Gaddafi Jr. på det libyske landshold som offensiv midtbanespiller og anfører, og det går der mange anekdoter om.
Den basale må man tænke sig til: »Jeg vil også spille fodbold ligesom de andre drenge,« siger sønnen til far. »Selvfølgelig min dreng. Vi sætter dig bare på landsholdet.«
Det kom mange år senere til en kontrovers med det libyske landsholds italienske træner Franco Scoglio, som ikke udtog ham.
»Jeg ser ikke min søns navn på listen,« sagde Obersten til træneren.
»Han kan ikke spille fodbold,« svarede træneren, og så blev han fyret.
For at lære et trick eller to på fodboldbanen hyrede Gaddafi Jr. selveste Diego Maradona for en mindre formue til nogle timers undervisning, og på det libyske landshold – hvis trænere han som forbundsformand selv ansætter – spiller han med Maradonas 10-tal på ryggen.
Anekdoterne er sjove, hvis man vil tegne et ironisk billede af en forkælet, men uduelig knægt, der som voksen vil købe sig til opfyldelse af sin barndoms drøm. Men de er ikke helt sande.
»Han er en genert, meget intelligent knægt. Han har en højt udviklet spilforståelse og en god teknik, men han er for langsom til rytme og tempo i moderne forbold på højeste plan. Han er bestemt ikke dårlig, og den rationelle træning i en klub som Perugia ville kunne udvikle ham meget,« sagde Scoglio til italienske medier i går.
Det var Perugias smældfede, kontroversielle og ofte bindegale præsident Luciano Gaucci, der i sommer fik meget spalteopmærksomhed ved at ansætte den libyske diktatorsøn som professionel fodboldspiller. Det var samme Gaucci, der til sin anden fodboldklub, Serie B-klubben Viterbese, ansatte Italiens første kvindelige træner, og lige nu mener han, at tiden er moden til at verdens bedste kvindelige fodboldspiller – hvem det end måtte være – kan spille med de bedste mænd på Perugias førstehold. Men det var også Gaucci, der sidste sommer gjorde sig internationalt berygtet ved at bortvise den sydkoreanske spiller Ahn fra sin klub, fordi denne havde scoret det mål, der sendte Italien ud af VM-turneringen.
Gaucci underskrev med Gaddafi Jr. en to-årig kontrakt, der om året indbringer spilleren et beløb, som svarer til det, denne bruger om måneden på sit hotel, og lønnen skal, i følge kontrakten, anvendes til velgørenhed.

Respekten
Gaddafi Jr. nyder almindelig respekt blandt spillerne i Perugias omklædningsrum. Han betragtes som en af dem, i den øjeblikkelige situation står de sammen om ham, og dermed har ørkenprinsen vel ad sin egen sære vej opnået det, han engang ville: Spille fodbold ligesom de andre drenge og sammen med dem.
Skønt spillet meget har han ikke. I en træningskamp før sæsonen vandt Perugia 12-0 over en landsbyklub fra omegnen og Gaddafi Jr. scorede to gange mod den lokale slagter i målet. Siden har han siddet på bænken som aldrig brugt indskiftningsspiller i tre officielle kampe. Ellers har han været helt uden for truppen. Måske fordi han ikke er god nok. Måske fordi han har lidt af en rygskade. Og den ofte ironiske avis La Repubblica mener, at ondt i ryggen får man af at sidde på bænken, og tro mod sine egne genveje til højstatus som fodboldspiller, har han ladet sig kurere med det stof, som har fældet de berømteste.
Han er det 13. nandrolon-tilfælde i italiensk fodbold siden 2000, og Gaddafi Jr. er i selskab med stjernespillere som Stam, Guardiola, Davids, Couto og Kallon. Og som dem har Gaddafi Jr. erklæret sig uskyldig og uvidende om, hvordan det forbudte stof er kommet i hans krop.

Konspirationsteorien
At det er der, er uden for tvivl, selv om kontrolprøven endnu ikke foreligger. Men hvordan og hvorfor det er kommet der, er der lige nu mange, og meget fantasifulde, teser om.
Hvorfor skal en mand, der aldrig spiller, dope sig? Hvorfor skal en intelligent mand, for hvem et internationalt omdømme som idrætsleder og mulig VM-organistator står på spil, udsætte sig for den risiko at tage forbudte midler som udøver?
En politisk forklaring om komplot er bragt til torvs. Gaddafi Jr. er den eneste fodboldspiller i Italien, der døgnet rundt har dels sin egen bodyguard, dels et par folk fra politiets specielle kampenhed Digos omkring sig. Han kan politisk fortolkes som sin fars specielle diplomatiske udsending, forklædt som fodboldspiller i Perugia og aktionær i Juventus, der skal bedre Libyens image. Glem Lockerbie. Glem Libyen som terroristrede. Men hvorfor skulle en sådan udsending æde nandrolon?
Komplotteorien er nærliggende. Straks fremsat af Saadi al -Gaddafis arbejdsgiver Gaucci.
»Han er jo ikke nogen almindelig fodboldspiller. Han er søn af et statsoverhoved, og der er mange, der gerne ser ham og hans planer, hans og Libyens image ødelagt, og det kan man gøre ved at manipulere en dopingkontrol.«
Eller også er vi tilbage ved det basale: Diktatorsønnen med de mange penge vil blæse på aktieposter og diplomatisk mission for sin far, skide højt og flot på dyr hotelsuite, gul Lamborghini og hummer til morgenmad for, med lidt medicinsk kompensation, at være klar, hvis træneren skulle kalde på ham til det, han altid og allerhelst har villet: Spille fodbold sammen med de andre drenge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu