(2. sektion)
Cph:dox
De franske filmveteraner Chris Marker og Agnès Varda er for længst forbi den almindelige pensionsalder. Det holder dem heldigvis ikke tilbage fra at lege med nye, tekniske muligheder og skabe toneangivende dokumentarfilm. Deres seneste film vises på cph:dox, og de tager på hver deres personlige og poetiske facon kritisk fat i verdens tilstand set fra en livserfaren og reflekteret synsvinkel.
Den nu 82-årige montagemester Marker vendte sig i 1998 mod de elektroniske medier med de fascinerende multimedie-memoirer Immemory, som især filmosoferer over forholdet mellem historie og erindring.
Det tema behandler han igen i sit nye filmessay, Remembrance of Things to Come, hvor han modsat cd-rommens mange muligheder for billedsamlinger og krydsreferencer konsekvent tager udgangspunkt i én billedsamling, nemlig den franske fotograf Denise Bellons billeder.
Fremtidens amnesi
Marker har sammen med Denise Bellons datter Yannick sammensat et portræt af Bellons fotografiske karriere, der samtidig tegner et portræt af et krigspræget Europa i årene 1935-55. Bellons evigt søgende kamera var til stede ved både små og store begivenheder, som giver rig anledning til at lave overraskende koblinger og spekulere over, hvordan historien ofte gentager sig selv. Bellon tager uforglemmelige billeder af invaliderede veteraner fra Første Verdenskrig, som mødes for at markere, at en sådan krig aldrig må finde sted igen. Alligevel bliver post-war alt for hurtigt til pre-war, mens Bellon har et billede af en sigøjnerbrud på forsiden af et magasin, der indeholder et uddrag af Mein Kampf.
Marker har længe været optaget af historiens cykliske natur og det, han i Sans Soleil har kaldt fremtidens amnesi. Hans fængslende fiktionsfilm La Jetée fortalte i stillbilleder historien om en mand, som må sande, at et besættende barndomsminde viser sig at være det fremtidige billede af hans egen død.
Markers seneste billedsamling er i samme stillbillede-stil en tankevækkende collage af levende øjeblikke af alt fra surrealisme til olympiader, men klart forankret i en konkret virkelighed og tilsat hans ofte overrumplende associationsrækker i en egensindig filmisk fortællestemme.
Forgængelighed
Agnès Varda tager ikke på samme måde konkret fat i historien i sin prisbelønnede dokumentarfilm Les Glaneurs et la glaneuse (udsendt af Posthus Teatret under titlen Fuglen og de fattige), som stiller skarpt på folk, der samler eller lever af det, andre ikke ser nogen nytte i. Implicit tegner filmen imidlertid et kritisk portræt af en brug og smid væk-epoke gennem dens mange møder med socialt marginaliserede mennesker, der samler de forkastede frugter fra høstede marker eller efterladenskaber på byernes markeder efter lukketid.
Samtidig forholder Varda sig undervejs til sin aldrende krop og selve instruktørrollen som billedsamler. Begge dele bliver videreudviklet i opfølgeren, Deux Ans Après, som cph:dox giver danmarkspremiere sammen med Les Glaneurs. Her oplever vi blandt andet folks reaktioner på filmen gennem en række rørende tilbagemeldinger til Varda, som følger op på flere af henvendelserne og igen drager ud i Frankrig med sit dv-kamera for at snakke med mennesker, som sjældent bliver hørt.
Vardas indsamling af billeder giver som Markers bevægende billedsamling med små virkemidler masser af stof til eftertanke, og det er en fornøjelse at være med dem på opdagelsesrejse i Frankrig af i går og i dag. Som tilskuer tvivler man ikke på, at deres film har relevans for i morgen og de mange dage efter, når historien fortsætter med at gentage sig selv, og vi har brug for at have viden og tankevækkende billeder med os til næste runde.
*Spilletider for Remembrance of Things to Come og Les glaneurs et la glaneuse + Deux ans après kan ses på www.cphdox.dk.
