Læsetid: 3 min.

Bøger, film og bøger

I USA taler man om nyt fra et par kvinde-lige prisvindere, om et opsigtsvækkende comeback samt om evindelige, umulige filmatiseringer af store romaner
21. november 2003

(2. sektion)

Bogsæson V
Den amerikanske litteratur-snak handler for tiden om film. Ethvert anstændigt magasin og bogtillæg har bragt lange artikler om de mange romaner, der disse måneder dukker op på det store lærred.
Mest omtale har filmatiseringen af Philip Roths En menneskelig plet (2000) fået. Den kvindelige hovedrolleindehaver Nicole Kidman dukkede op på forsiden af magasinet Book, mens New York Times i en indsigtsfuld gennemgang af filmbran-chens ufrugtbare samarbejde med USA’s tre største nulevende amerikanske forfattere – ud over Roth, Saul Bellow og John Updike – konkluderede følgende:
«Desto større en roman, desto større er chancen for, at den indeholder lige nøjagtig det, der ikke kan fanges i en filmatisering, hvis en sådan holder sig for tæt til forlægget.«
Mindre respekt for det skrevne værk efterlyses altså, og det kan man så håbe, at de respektive film- instruktører har haft for Charles Fraziers National Book Award-vinder Tilbage til Cold Mountain (1997) og Andre Dubus III’s House of Sand and Fog (1999), der dukker op i de amerikanske biografer næste måned. Begge får dansk premiere senere på vinteren – der er med andre ord god tid til at læse romanerne inden da.

Come back via film
At film ikke kun er af det onde, kan Dow Mossman og hans kommende læsere skrive under på. Tilbage i 1972 blev Mossmans debutroman Stones of Summer mødt med et kor af begejstrede anmeldelser. Siden forsvandt forfatteren fra det litterære landkort, hvilket undrede læsehesten Mark Moskowitz.
Efter at have genlæst romanen i slutningen af 90’erne besluttede han sig derfor for at opspore Mossman med et videokamera i hånden. Det blev til dokumentarfilmen Stone Reader, en forunderlig hyldest til litteraturen, til Amerikas hjerteland og ikke mindst til Mossman og hans roman.
I kølvandet på filmens varme modtagelse blev Stones of Summer sidste måned udsendt i et nærmest rekordhøjt antal, ligesom Mossman naturligvis allerede har fået et pænt forskud på den opfølger, han nu har fået mod på at hellige sig fuld tid.

Besat af en mand
Også Toni Morrison og hendes nye roman Love har stjålet spalteplads de seneste par måneder. Forventningerne til den sorte forfatterinde, der er blevet belønnet med enhver tilgængelig litteraturpris, deriblandt Nobels, har været skyhøje – som Washington Post udtrykker det, så nyder ingen anden seriøs forfatter så stor popularitet blandt amerikanske læsere som Morrison.
Anmelderne har imidlertid været i tvivl om, hvordan de skulle tackle historien om en flok kvinder, der er besat af én og samme mand. Enkelte har været begejstrede; andre har glædet sig over, at Morrison fik historien ud af systemet. Nærværende dagblad følger snarest op med en anmeldelse af Love.
En anden også i Danmark velkendt forfatter, der lod høre fra sig dette efterår, er Pete Dexter. Hans Train udspiller sig i 50’ernes Los Angeles, hvor to brutale mord får et noget umage trekløver til at tage affære.
Dexter behandler som i sine forrige romaner, deriblandt Paris Trout (1988), uden løftede pegefingre den vold, der synes at være en fast del af den amerikanske dagligdag. Train er rasende underholdende, meget vedkommende og ikke for sarte sjæle.
I den yngre ende af skalaen har især Jumpa Lahiri gjort sig bemærket denne sæson. Tre år efter at hun modtog en Pulitzerpris for novellesamlingen Tolken (1999) har hun udsendt romanen The Namesake, der fortæller historien om et arrangeret ægteskab mellem et bengalsk par i USA.
Lahiri er en af USA’s interessante nye litterære stemmer. I selskab med bl.a. Alexander Hemon, hvis Nowwhere Man, vi får på dansk i starten af det nye år, tegner hun et levende og troværdigt billede af nationens nye tilflyttere og deres søgen efter en identitet. Lad os håbe, vi også får The Namesake på dansk.

Et deprimeret postbud
Sæsonens bud på Den store amerikanske roman kommer fra J. Robert Lennon. Mailman er en gedigen moppedreng, der via sit tragikomiske portræt af et deprimeret postbud, forsøger at rumme hele USA’s fælles bevidst-hed på samme måde som eksempelvis John Updike har gjort det med sine Rabbit-bind om bilsælgeren med de mange bekymringer og bri-stede illusioner. Mailman har ganske fortjent været genstand for en hel del opmærksomhed, hvoraf størstedelen har været positiv.
Mange af de nævnte titler vil sikkert blive filmatiseret på et tidspunkt. Inden forfatterne tillader det, bør de læse E.L Doctorows Three Screenplays: Daniel, Ragtime, Loon Lake, der udkom denne sommer. Bogen præsenterer forfatterens egne ignorerede manuskript-forslag til nævnte film baseret på Doctorows romaner og giver et fint indblik i det spegede forhold mellem de to medier, der trods overvejende skræmmende spor altså fortsat holder i hånd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her