LONDON Den officielle britiske Europa-politik er ved at falde fra hinanden efter at den stærkt pro-europæiske premierminister Tony Blair og hans evige rival på de indre parti-linjer, finansminister Gordon Brown, er gerådet i et høj profileret nyt slagsmål.
Brown er rasende over, at premierministeren har blokeret for finansministerens genindtræden i Arbejderpartiets magtfulde eksekutiv-
komite (NEC), der blandt andet er ansvarlig for planlægningen af parlamentsvalg.
Ærkefjenden
I flere udsendelser på tv torsdag lagde den magtfulde finansminister, der just er returneret fra 14 dages barselsorlov, ikke skjul på sin skuffelse over belutningen:
»Jeg var medlem af The National Executive i 1997 og jeg var formand for Labour partiets udvalg for valgstrategien. Jeg mener selv, at det var en god kombination, som involverede både partiet og parlamentet.«
»Jeg var også ansvarlig for valgstrategien i 2001 uden at sidde i NEC. Jeg mener, at det var den første kombination, som var bedst, men det er ikke en beslutning, jeg tager. Det er op til Tony Blair.« Samtidig siges finansministeren at være irriteret over, at hans gamle ærkefjende, eks-minister Peter Mandelson, som står Tony Blair nær, tilsyneladende er inde i varmen hos Blair igen.
Mandelson er blandt andet involveret i et forsøg på at få den umådeligt populære borgmester i London, Ken Livingstone, tilbage i Arbejderpartiet, inden det næste borgmestervalg.
Livingstone blev ekskluderet af partiet efter at han stillede op til borgmesterposten mod Labours officielle kandidat. Livingstone er imidlertid favorit til at vinde valget igen, og Mandelson og Blair mener begge, at det vil være en gevinst at få ham tilbage i folden.
Brown er uenig og ser helst den farverige, populistiske og uregerlige venstrefløjsaktivist hen hvor peberet gror.
Advarsel til EU
I dagene op til Browns tv-optræden offentliggjorde avisen, The Daily Telegraph så en kommentar skrevet af Brown i hvilken den notorisk EU-kølige finansminister hudfletter euro-landene for at være ufleksible, og opfordrer dem til at tage ved lære af den britiske, mere markedsorienterede model.
Han forlangte også en garanti for, at den kommende europæiske forfatningstraktat ikke vil give EU ret til at harmonisere EU-medlemslandenes skattepolitik.
Brown advarede Blair om, at de afsluttende forhandlinger om traktaten »må gennemføres uden dunkle punkter, de ... kan undergrave selv de bedste hensigter på bekostning af jobs og økonomisk dynamik.«
I fredagens The Guardian uddybedes endvidere en anden strid mellem Blair og Brown som handler om indførslen af særlige britiske identitetskort. Blair er for - Brown imod.
Browns EU-bubskab har vakt opsigt i både regeringskredsen og blandt europæiske iagttagere, som har beklaget den nye tone.
Det pro-europæiske dagblad, The Independents politiske chefkommentator, Donald Macintyre, skrev i går, at Browns nye EU-toner kombineret med den nyvalgte konservative leder, Michael Howards kendte europa-skepsis, markerer »deprimerende tider for de britiske europa-fortalere. Den pro-europæiske britiske stemme er forstummet og det pro-europæiske argument synes tabt måske for en hel generation,« skrev han dystert også med henvisning til sommerens beslutning om at udskyde beslutningen om, hvorvidt briterne skal gå med i euroen eller ej.
Der er fortsat et stærkt pres fra de konservative for en folkeafstemning om den nye traktat, som de mener vil frastjæle Storbritannien landets suverænitet og bane vejen for en egentlig EU-stat.
Blair har blankt afvist forlangendet med henvisning til, at forfatningstraktaten ikke fundamentalt ændrer forholdet mellem Storbritannien og EU.
