Læsetid: 5 min.

Danser med Armstrong

Tor Nørretranders tænker videre på Tour de France-rytterens tanke om at tro på at tro i ny bog, der udkommer i morgen
11. november 2003

Interview
Forfatteren Tor Nørretranders, der har publicistpris på, at han er god til at formidle komplicerede emner, var på en uges krydstogt og faldt tilfældigt over en bog i skibets bibliotek It’s Not About the Bike af Lance Armstrong.
I forordet til sin egen nye bog, At tro på at tro, skriver Nørretranders, at hans egne »finere kulturelle fornemmelser« egentlig nægtede ham at gribe ud efter bogen, men så alligevel.
»Helt ærligt: Fodboldbøger er ok, men cykling...? Der var bare ikke noget at gøre. Hånden greb bogen, bogen greb mig.«
Vi sidder i bestyrelseslokalet på Østre Gasværk. Ganske vist er Nørretranders ikke i bestyrelsen her, men han har tætte relationer til Dr. Dante, der igen har tætte relationer til Gasværket, så det hele hænger alligevel sammen, måske endda på en kaosteoretisk måde.

Sætter dagsordenen
»Der er et eller andet fascinerende ved den her mand, som jo har overlevet en meget alvorlig kræftsygdom og derefter vundet Tour de France. Han fortæller, hvordan han aftenen før, han skal til en alvorlig operation i hjernen, hvor de skal fjerne metastaser, tror på lægerne, men han kan også mærke, der er noget spirituelt, og da når han så frem til formuleringen I belive in belief for its own shining sake. Følelsen er god nok, men i det traditionelle varelager, vi har kulturelt, kan man kun tro, hvis man tager det, man tror på med, nemlig troen på Gud. Men kunne man ikke i stedet få en anerkendelse af troen, dens betydning og vigtighed? Altså tro på, at det er godt, at mennesker tror.«
Historisk er der i disse år på flere måder tale om en ny tilnærmelse mellem videnskabsmænd og troende, hvoraf førstnævnte mest har haft skuldertræk til overs for religionen eller anskuet den religionshistorisk og antropologisk. Ikke mindst derfor vil der nok i begge lejre være interesse for netop videnskabsforfatterens tilgang til emnet, og også fordi Nørretranders har en evne til at sætte dagsordenen med sine bøger.
Med en bog om kaosteorien, Mærk Verden, slog Tor Nørretranders stort igennem til 100.000 bogkøbere i Danmark i 1991 plus læsere i mange andre lande. I fjor gav bogen Det generøse menneske rungende genlyd for brandet Tor Nørretranders, der har skiftet det smarte forlag People’s Press ud med det mere ydmyge Anis, der har kirkelig litteratur som sit område.
»Også for at forpligte mig på alvoren i emnet,« siger han. På mit lidt frimodigt formulerede spørgsmål. Hvad er du ude på denne gang?svarer han:
»Hvad jeg er ude på? At tage greb om det, der spiller en stor rolle i mit liv og manges liv, nemlig refleksionen over, hvad man tror på, og hvordan ens verdensbillede ser ud. Det, jeg kan bidrage med, er at prøve at forstå noget af det og give nogle værktøjer... jeg synes, der mangler en tredje position mellem den religiøse og den totalt irreligiøse opfattelse.«

Læger og sandhed
– Hvad tror du selv på?
»Jeg tror på at tro og på den mærkelige proces, det er at tro, men hvilken genstand det har, er måske ikke så vigtigt. Det lyder aparte eller underligt, men jeg vil påstå: Det er en uprøvet position, som faktisk er meget interessant. Kigger vi på verdensreligionerne, kan vi sige. Det er en universel erfaring, at det er godt at tro på en sandhed og retfærdighed, der er uden for en selv. Men er det det, man tror på, der gør det godt? Det kan det jo ikke være, for folk tror jo på noget forskelligt, som så har nogle tekster, ceremonier og trosbekendelser med.«
Indser man det, så er der måske mindre anledning til at skændes så meget om den bestemte tro. Du er der, jeg er her, men behøver vi føre så mange krige mod hinanden?
– Du siger, det er et værktøj, så lad os prøve at bruge det konkret... Hvordan ser du på det, chefredaktør Erik Rasmussen lige har været i medierne med, nemlig hvordan han overvandt sin kræftsygdom nærmest på trods af lægerne. Skal lægerne lave om på deres hidtidige praksis, når det gælder sandheden om livstruende sygdomme?
»Jo, men om man skal fortælle sandheden, så er vi i klinik med et menneske, og så er det er jo et lægefagligt spørgsmål.«

At fastholde tro
– Hænger det slet ikke sammen med din bog?«
»Jo, det kan man godt sige. Og her er vi ved Kierkegaard, der snakker om en situation, hvor det er objektivt uvist. Du kan ikke vide, hvordan det er, men du har en stærk følelse. Du kan ikke få nogen objektiv indikation, der siger, du skal gøre sådan og sådan. Det er det, Lance Armstrong reagerer på, og det er det, Erik Rasmussen reagerer på. Det er at prøve at fastholde sin tro.«
– Hvad er din mening om det meget aktuelle spørgsmål, muslimerne i forhold ttil demokratiet?
»Jeg er jo vesterlænding og kan slet ikke tænke i andre baner, end at selvfølgelig er demokrati overordnet religionen.«
– Så der er du på linje med George W. Bush?
»Siger han, at demokratiet går forud for enhver religiøs betragtning? Han er jo netop fundamentalistisk og religionsagtig i sin tankegang, for han snakker om, at dem, som ikke er med os, er imod os. Fundamentalisme er oprindeligt et amerikansk begreb, overført til islam.«

Kaosteorien
– Thorkild Grosbøll-sagen?
»Jeg har læst hans bog og ser, at vi har et slægtskab og en analogi i anliggendet. Men han har et embede, og det er der så en diskussion om, hvor vidt han kan forvalte, når han mener det, han gør. Det synes jeg ikke, tilkommer mig at dømme om. Jeg er ikke medlem af Folkekirken. Det lader til, at sådan nogle kætterske sager kommer op i Danmark med ca. 50 års mellemrum. Sidst var det om P G. Lindhardt og det evige liv. Spørgsmålet er, om der er plads til en position mere i forhold til tro, og det mener jeg altså lige akkurat, der er.«
– Hvad blev der egentlig af kaosteorien, som vi hørte meget om, men så ikke mere?
»Det er blevet en etableret forskningsdisciplin. Der var en nybrudsperiode, hvor det var opsigtsvækkende, men det lever og er enormt frugtbart videnskabeligt. Kaosteorien er jo netop, at grunden til, du ikke kan kende fremtiden, er, at du ikke
kender nutiden – f.eks. hvordan røgen stiger op fra en cerut – derfor er der også noget kaosteori i det her også.«
– Vi ved jo nu, hvorfor du skrev din forrige bog, nemlig for at få sex. Fik du noget konkret ud af det?
»Det er du ikke den første, der har spurgt mig om. Hvad skal jeg svare på det? Jeg fik mange interessante spørgsmål og samtale med mennesker. Det er en god konversations-starter, vil jeg sige.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her