Læsetid: 0 min.

Demokrati under bevogtning

Drabet på formanden for regionalrådet i Sadr City først på ugen udløste voldsomme demonstrationer og puster til mistilliden over for amerikanerne. Alligevel fortsætter bestræbelserne på at opbygge demokrati fra bunden af samfundet. Information er taget til skarpt bevogtet regionalrådsmøde i al-Rashid-distriktet
14. november 2003

Det Nye Irak
BAGDAD – Det er svært at vurdere, om rådhuset i al-Rashid-distriktet er en del af amerikanernes militærbase, eller om amerikanerne blot er rykket ind for at beskytte rådhuset. I hvert fald er området hermetisk lukket af for omverden og dens problemer, som regionalrådets medlemmer i dag skal diskutere.
For at komme ind skal man først igennem en mindre forhindringsbane af meterhøje betonmure, hvorefter bil, passagerer og tasker gennemsøges. Både foran og bag jerngitteret ind til området holder kampvogne og peger truende på alle, der måtte nærme sig. Fra toppen af en udkigspost beskyttet af grønne sandsække sidder en soldat parat med fingeren på aftrækkeren. Soldater, irakiske politimænd og civilklædte sikkerhedsfolk vimser rundt mellem de ventende biler og spørger om passagerernes formål med besøget. Der er lidt forvirring om, hvorvidt journalister må deltage i mødet, og Informations udsendte bedes bevise sin reporterstatus. En ung soldat kigger pressekortene igennem og afleverer med et stort smil.

Bist du danish?
»Bist du danish? I’m Danish as well. My name is Jensen,« siger soldaten med tyk amerikansk accent.
Til sidst lukkes porten op, og vi kan parkere bilen mellem 12 flaskefarvede jeeps.
Information er taget med den amerikanske NGO Research Triangle Institute (RTI) til regionalrådsmøde. NGO’en er ansat af den amerikansk-ledede koalition til at hjælpe med opbygningen af et demokratisk system, der tager udgangspunkt i befolkningen.
Indtil videre er 88 lokalråd, ni regionalråd og et 37-mand stort byråd stablet på benene i Bagdad og omegn. På landsplan er flere end 200 lokal- og regionalråd oprettet. Samlet set repræsenterer de 85 procent af befolkningen. Indtil videre er medlemmerne valgt på borgermøder i deres lokalområder, men med tiden – når en ny forfatning er på plads – skal udvælgelsen ske gennem folkeafstemninger.
»Vores mål er at opbygge en struktur, der tager udgangspunkt i befolkningen, så beboerne på den måde lærer at organisere sig, involvere sig og påvirke udviklingen inden for deres lokalsamfund,« siger Joshua Rosenblum, der er rådgiver for al-Rashid-områdets forskellige råd.
De 27 rådsmedlemmer ser ud til at have lært de grundliggende spilleregler. Formanden for rådet byder velkommen og beder derefter medlemmerne aflægge rapport om udviklingen inden for deres område.
Første taler rejser sig ved det enorme ovale bord, hvor medlemmerne sidder bænket på brede plastikbetrukne stole.
Der er både unge som ældre, og påklædningen varierer fra moderne jakkesæt til kjortel og kafiya – den traditionelle arabiske hovedbeklædning. Og der er sågar en enkelt kvinde. Rundt om langs væggene sidder amerikanske soldater og lytter og tager noter, samt irakere, der sidder med i de andre regionalråd. Til gengæld er der ikke umiddelbart nogen beboere, der har vovet sig gennem gitterporten.
»Folk klager over, at der ikke er nok gas og benzin, og at priserne er steget. Nu kommer vinteren snart, og så bliver det et endnu større problem. Vi bliver nødt til at finde en løsning på problemet,« siger rådsmedlemmet med ansvar for området.
En lille gråhåret mand ved den modsatte ende af bordet melder sig med et forslag.
»Hvis vi vil sørge for, at der er benzin nok til alle, så burde vi fyre alle de Ali Baba’er (tyvknægte, red.), der arbejder i olieindustrien. Det er en god og praktisk løsning,« siger han.
En tredje markerer og får ordet: »Jeg vil foreslå, at hver enkelt familie skal fremvise deres madkupon, så gas bliver uddelt på samme måde som madrationerne. På den måde undgår man hamstring, og så vil der være nok til alle,« foreslår den yngre herre, der i vestlig politikerstil er trukket i jakkesæt, skjorte og slips.
Flere forslag kommer på bordet, inden formanden lukker debatten.
»Vi samler de indkomne forslag, som alle går hjem og studerer, og så stemmer vi om det ved næste møde,« siger han og beder den næste i rækken fremlægge rapport.

Farligt erhverv
På trods af det tætte samarbejde med amerikanerne om oprettelsen af rådene har interessen for at deltage været stor, fortæller RTI. Men der er problemer og farer involveret i arbejdet, erkender dr. Arshed Ali, formand for al-Rashid-regionalrådet, da han i en kort pause taler med Information.
»Der har været et enkelt eksempel på et rådsmedlem, der blev dræbt af en bilbombe. Bagefter modtog vi et brev, hvor der stod, at vi skulle stoppe med at samarbejde med koalitionen,« fortæller den godt 40-årige universitetslektor.
Drabet på hans kollega, formanden for regionalrådet i Sadr City, Mohannad Ghazi al Kaabi, har ikke gjort det lettere at forsvare sit politiske engagement over for en befolkning, hvor stort set alle ønsker amerikanerne ud af Irak jo før jo bedre, erkender Arshed Ali.
»Min mor er meget bekymret og beder for mit liv, hver gang jeg forlader huset. Der er dem, som mener, at jeg er kollaboratør, men det passer ikke. Vi mødes jo for at snakke om irakernes problemer, og befolkningen har brug for nogen til at tale deres sag. Der er da også hver dag folk, der kommer herop på rådhuset og beder mig hjælpe med forskellige problemer, så jeg føler, at de fleste stoler på os,« siger han uden at gå yderligere ind i spørgsmålet om drabet i Sadr City – måske fordi flere amerikanske soldater har taget opstilling rundt om os under interviewet.
Ikke desto mindre virker det som om, at det tætte samarbejde også har nedbrudt nogle fordomme, for tonen er jovial mellem besat og besættere.
»De fleste af rådsmedlemmerne ønsker USA ud af Irak, men efter at de har lært soldaterne at kende, har de fundet ud af, at soldaterne også gerne vil hjem. Det var de ikke klar over før,« fortæller Samer al-Skooti, der er ansvarlig for at orientere de amerikanske administratorer om rådets diskussioner og beslutninger.
De forskellige råd er nemlig kun rådgivende, og det er så op til de øvre politiske lag – ministerierne og den amerikanske besættelsesmyndighed – at vælge, hvilke beslutninger, der skal føres ud i livet.
»Magten ligger hos os, men vi forsøger at hjælpe til med at få disse råd op og stå, så vi kan skubbe beslutningerne over til irakerne selv,« siger sergent Mennes, en alvorlig ung mand, der forklarer, at hans job er at videregive irakernes bekymringer til den militære ledelse i landet.
»Så snart, vi kan forlade landet, gør vi det, men det er enhver myndigheds ansvar at tage vare på den befolkning, man leder, og det ville være uansvarligt at forlade landet nu. Vi bliver nødt til at have nogle ledelsesstrukturer på plads først – en ny forfatning, en hær og en politistyrke. Det kommer til at tage et stykke tid,« siger han.
Inde i den rummelige sal går mødets sin fortsatte gang. Ordet er nu givet videre til rådsmedlemmet med ansvar for sportsområdet. Han opremser resultaterne for områdets forskellige sportsudøvere og foreslår økonomisk støtte til klubberne.
»Sådan en episode som drabet på formanden i Sadr City har klart en effekt på støtten til vores arbejde, men overordnet set er interessen stor, så jeg mener, der er grund til at være optimistisk,« siger Joshua Rosenblum.

*Dette er den fjerde i en serie artikler fra Irak om den den kaotiske situation i det besatte land, hvor genopbygningen langt fra former sig, som de amerikanske besættelsesmyndigheder havde håbet. Tidligere artikler kan læses på www.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu