Læsetid: 4 min.

En diskussion uden ende

Byggeriet af Holocaust-monumentet for de myrdede jøder i kz-lejrene er indstillet. Byggestoppet skyldes, at en af leverandørerne i sin tid leverede giftgassen Zyklon B til de selvsamme kz-lejre
7. november 2003

(2. sektion)

Tyskland
I mere end 10 år drøftede tyskerne, hvordan de kunne etablere et mindesmærke for de dræbte jøder i nazisternes kz-lejre.
I 1999 var det endelig så vidt. På en byggegrund i nærheden af Brandenburger Tor skulle der opstå et mindesmærke tegnet af den amerikansk-jødiske arkitekt Peter Eisenman. Helt centralt i hans projekt står 2.751 symbolske gravsøjler i beton.
Men anlægsarbejdet nåede ikke længere end til søjle nummer 307, før det blev stoppet som følge af en regulær skandale: Den lak, som skal beskytte søjlerne mod grafitti, leveres af kemivirksomheden Degussa – samme Degussa som forsynede nazisternes kz-lejre med den dødelige gift Zyklon B.
»En god historie,« fløjtede journalisterne.
Det kuratorium, der leder anlægsarbejdet, reagerede med et hastigt byggestop, så en ny anstændig leverandør kunne findes.
»Man kan ikke beskylde den tyske offentlighed for, at den er skødesløs over for den tyske fortid og slet ikke pligtforsømmelig. Og alligevel sker der altid noget, så man må tage sig til hovedet,« kommenterede den konservative lokalavis Berliner Morgenpost ærgerligt.

Bodsnarkomani
Sideløbende med det pinagtige ansvarsspørgsmål flammede den gamle diskussion op: Skal mindesmærket overhovedet bygges?
Flere fremtrædende jøder i Tyskland mente nej – og hvis ja, så med Degussa-lak.
»Byggestoppet burde være anledningen til at gøre en ende på mindesmærket,« skrev forfatteren Rafael Seligman i ugemagasinet Stern.
»Søndagstalere priser det fremvoksende Holocaust-mindesmærke som et eksempel på tysk historiebearbejdning og kærlighed til jøder. Vrøvl! Bortset fra et lille hold bodsnarkomaner under ledelse af (...) Lea Rosh ønsker ingen i Berlin dette mærke, som i sit gigantomaniske omfang minder mere om (nazisternes) rigspartiområde i Nürnberg end om et sted til eftertanke.«
Seligman mente, at mindesmærket kan vise sig at være direkte ødelæggende for de tysk-jødiske bestræbelser på forsoning.
»Alligevel bygges der videre på Shoah-monumentet, som er lige så overflødigt og farligt som en blindtarm.«
Blandt de ordførende tyskere var der en klar støtte til mindesmærket – blot uden den famøse lak.
»Det er ganske absurd,« medgav den venstreorienterede avis taz. »De fleste jøder, der ytrer sig offentligt, har intet imod, at søjlerne bemales med Degussa-lak – hvis de da ikke siger nej til mindesmærket som sådan. Mens ikke-jøder som Lea Rosh og byplanborgmester Peter Strieder finder påføringen af et middel, fremstillet af et firma, hvis datterselskab engang fremstillede Zyklon B, utålelig.«
Alligevel nåede avisen i sin argumentation frem til, at mindesmærket er nødvendigt.
»Det er en torn i kødet, det provokerer til diskussion. Frem for alt derfor har vi – jøder som ikke-jøder – brug for mindesmærket.«

Ingen hemmelighed
’Bodsnarkomanen’ Lea Rosh forsvarede sig heftigt mod angrebene. »Jeg må tage det til efterretning, når ofrene siger til mig, at deres familier mistede livet på grund af Zyklon B. De finder det uudholdeligt at betræde området,« sagde hun til tv-stationen ARD.
Degussa afholdt sig klogeligt fra at gå ind i debatten, men en vis uretfærdighedsfølelse sad direktionen alligevel tilbage med.
Den administrerende direktør Utz-Hellmut Flecht sagde at det var »svært at forklare medarbejderne, hvorfor de – vidende om fortiden og den aktive bearbejdning af den – skulle mødes med denne beslutning.«
At virksomheden via et datterselskab producerede Zyklon B var aldrig nogen hemmelighed; Degussa står tværtom ved sin forhistorie og har taget initiativ til den stiftelse ’Erindring, Ansvar Fremtid’, der siden 2001 udbetaler godtgørelse til titusindvis af slave- og tvangsarbejdere, som under krigen måtte trælle i den tyske industri.
Virksomheden fik støtte fra den israelske ambassadør i Berlin, Avi Primor:

Mindesmærkets ånd
»Vi israelere bebrejder altid tyskerne, at de har en tendens til at feje deres fortid ind under gulvtæppet, til at fortrænge den. Degussa har gjort præcis det modsatte,« sagde han til avisen Tagesspiegel.
Lea Rosh anerkender Degussas indsats, men mener alligevel, at »grænsen går ved Zyklon B«.
Arkitekten Peter Eisenman, der har tegnet mindesmærket, er lodret uenig med sin bygherre i skikkelse af Lea Rosh.
Han mener, at Degussa-lakken på søjlerne er helt i mindesmærkets ånd. Et tegn på udsoning.
»Hvis vi frakender Degussa retten til at være med, tillader vi fortiden at gøre os blinde for alt det, der er sket indtil i dag. Det handler ikke om, at Degussa fremstiller et bedre produkt eller fremsender et bedre tilbud. Det handler om, at vi 60 år efter Holocaust ikke må lade os gøre til den politiske korrektheds gidsler. Var projektet begyndt i denne ånd, ville jeg ikke have været med,« skrev han i Die Zeit og blev noget mere personlig i tv:
»Lea, du skal ikke foreskrive mig, hvad jeg skal føle. Du kan ikke tale for mig,« sagde han på ARD.
»Men det gør hun ofte,« fortsatte han, »hun tenderer til at tale for en gruppe mennesker, som hun selv har opfundet. Men hun skal være så venlig ikke at tale på mine vegne.«
I samme udsendelse svarede Lea Rosh:
»Det ville da være komplet forfejlet, hvis ofrene ikke vil betræde mindesmærket. Vi har aldrig sagt, at vi kun bygger mindesmærket for jøderne, det er også for tyskerne, men det skal være et sted, hvor jøder kan komme.«
Og dér står diskussionen om jøderne og tyskerne. Næsten 60 år efter verdenskrigens afslutning finder den stadig ingen ende.
Sidste uge vakte den konservative forbundsdagsmand Martin Hohmann opsigt, fordi han under en tale i sin midttyske valgkreds havde kaldt jøderne for et folk af gerningsmænd.
»Med en vis berettigelse kan man med henblik på den første revolutionsfase (i Sovjetunionen, red.) spørge til jøderne som gerningsmænd. Jøder var i stort tal aktive på både ledelsesniveau og i eksekutionskommandoerne.«
Hohmann var også imod godtgørelse til tvangsarbejderne. Søndag blev han tvunget til at undskylde en del af sin tale.
I denne uge ramtes mindesmærket af et nyt tilbageslag: Avisen Rheinische Post fandt ud af, at en komponent til den beton, søjlerne er lavet af, også stammer fra Degussa.
Det drejer sig om et middel, der skal gøre betonen mere flydende under støbningen. Midlet er leveret af Woermann Bauchemie, et datterselskab under Degussa.
Holocaust-kuratoriet havde ved redaktionens slutning ikke kommenteret oplysningerne, men ifølge Der Spiegels internetudgave overvejes det at rive mindesmærket ned og starte forfra...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her