Læsetid: 2 min.

Europæere

7. november 2003


(2. sektion)

*Kødets tvetydige maskerade
»Kød er ikke nogen almindelig madvare. Kød har en symbolværdi, som salat, pasta eller marcipan aldrig vil få. Kød er på en måde den absolutte madvare. Flere tvetydigheder vanskeligør imidlertid det vestlige menneskes forhold til kød. Kød henviser for det første til vores kødædende natur og dermed rovdyret i os. Naturen bryder bryder ind i kulturen. Denne ’animalske føde’ indeholder på en og samme tid både livet og døden. Når vi nedsvælger kød, »fordøjer vi dødskampen«, for at citere Marguerite Yourcenar. Der er derfor ingen tilfældighed, at denne madvare vækker både entusiasme og aversion, både appetit og afsky. (…) Problemet er, at dyrene må dræbes, eftersom vi er kødædere og ikke ådselsædere. Grundet en vis følsomhed og et sandt hykleri er denne handling blevet forvist fra vores urbane og ikke mindst moralske horisont. (…) Det vestlige menneske har ’hypermenneskeliggjort’ kæledyrene, men fuldstændig fornægtet de millioner af dyr, som lever for kun at havne på vores tallerkener. En dominerende vestlig tendens har bestået i at ’ulegemliggøre’ kødet. Via en lang proces med semantiske og scenografisk forandringer har vi tålmodigt ’afanimaliseret’ dyrene. Denne proces har nået et kulminationspunkt i fastfoodrestauranterne, som serverer et parodisk og ulegemliggjort kød. McDonald-kædens logoklovn Ronald står i fuldstændig modsætning til kødets iboende tragik. Denne erstatning lyver for sig selv, eftersom den hverken har kødets navn, form eller smag – så gemt og begravet den er under blodets kunstige og søde afart: ketchuppen.«

Pascal Lardellier, professor i kommunikationsvidenskab i Le Monde Diplomatique

*Iraks stolte opposition »Før eller siden må alle udenlandske tropper forlade Irak. Gør de det ikke godvilligt, vil de blive drevet ud med magt. Deres fortsatte tilstedeværelse kan kun anspore til mere vold. Når Iraks folk igen får kontrol over sin egen skæbne, vil det selv beslutte sit lands interne ordning og udenrigspolitik. Man kan håbe, at det vil ske som kombination af demokrati og social retfærdighed – en opskrift, som til imperiets mishag har fået succes i Latinamerika.
I mellemtiden har irakere en ting, som de kan være stolte af, og som både briter og amerikanere må misunde dem: en opposition.«

Tariq Ali i The Guardian

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her