Fængslerne svigter groft en af de mest centrale opgaver at hjælpe løsladte fanger tilbage i samfundet. Derfor griber justitsminister Lene Espersen (K) nu ind med et håndfast krav om, at fængsler og kommuner i samarbejde sørger for hjælp, når de løsladte bliver sat på fri fod.
Det skal ske med en koordineret plan for, hvordan der skaffes bolig samt arbejde eller understøttelse til eksfangerne. Samtidig skal kommunernes socialkontorer være klar til at tage sig af andre praktiske eller personlige problemer.
»Det er nødvendigt med et velfungerende samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, hvis vi skal kunne hjælpe personer, der har begået kriminalitet, ud af den kriminelle løbebane. Gennem flere år har der da også været vejledende retningslinjer, men det har imidlertid vist sig, at samspillet fortsat ikke er godt nok,« siger justitsminister Lene Espersen til Information.
I dag begår ca. 40 procent af løsladte fanger ny kriminalitet inden de har været på fri fod i to år. Faste planer for hver løsladte fange kan dæmpe det store tilbagefald, mener justitsministeren:
»Det er min klare forventning, at et fælles initiativ vil have en positiv effekt på de involverede myndigheders samarbejde om at hjælpe den indsatte til en fremtid uden kriminalitet.«
Fange alene i verden
Der har i fem år været retningslinjer for, hvordan fanger skulle hjælpes tilbage i et normalt liv. Problemet er, at det stort set ikke har hjulpet de løsladte fanger, viser en rapport fra Formidlingscentret for Socialt Arbejde.
»Der ser ud til, at nogen falder gennem et hul her. Og at de vejledende regler ikke har gjort nogen forskel,« siger konsulent Hanne Ramsbøll, der står bag rapporten.
Den store undersøgelse blandt samtlige kommuner afslørede, at blot 20 procent af kommunerne havde et vist kendskab til reglerne for hjælp til løsladte.
En gennemgang af flere hundrede journaler viste, at Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder kun i hver fjerde sag havde haft et fælles møde med tidligere indsatte efter løsladelsen.
En anonym eksfange i undersøgelsen var stærkt utilfreds: »De skulle have hjulpet mig med et sted at bo, det måtte jeg også selv finde ud af efter så mange år i fængsel. Jeg måtte selv finde ud af alt, Der var sgu ingen, der sagde, nu skal vi nok lige hjælpe dig. Jeg tænkte mange gange, jeg vil sgu hellere sidde i fængsel igen, og det kan jo ikke passe, at man skal tænke sådan,« forklarer eksfangen.
Handler om penge
Formanden for Kriminalpolitisk Forening (KRIM) mener ikke, at de nye regler løser problemet: »Jeg kan ikke se, hvordan et krav om samarbejde kan gennemføres i praksis. Fængslerne vil måske gerne prøveløslade en person uden at kommunen vil betale for et bestemt projekt eller en bolig. Og så sker der ingen prøveløsladelse,« siger formand Claus Bonnez.
Han har netop nu en sag med en fange, som Jyderup Statsfængsel er indstillet på at løslade på prøve. Men manden har ingen fast bopæl efter sit ophold i fængslet. Og så kan han ikke prøveløslades.
