Læsetid: 4 min.

Fiasko i Irak truer nykonservative

Det umulige synes pludselig sandsynligt. En amerikansk tilbagetrækning fra Irak vil knuse det nykonservative imperieprojekt. Hvad der kommer i stedet, må guderne vide
6. november 2003

BOSTON – Under sin rejse til Irak i sidste uge syntes de nykonservatives chefideolog Paul Wolfowitz næppe at ænse krigen lige under hans næse. USA’s viceforsvarsminister iførte sig godt nok en skudsikker vest, men det var personlige vidneudsagn fra modstandere af Saddam Husseins regime og deres kamp for demokrati i Irak, som inspirerede og drev ham.
I byen Hilla tog han spørgsmål fra forsamlingen i et nyligt grundlagt center for kvinders rettigheder. En kvinde spurgte ham tilråds om en ny forfatning. Wolfowitz svarede:
»Der er folk i verden, som hævder, at arabere ikke selv kan bygge et demokrati. Det, mener jeg, er noget vrøvl. I har nu chancen for at vise, at de har uret. Så vær venlig at gøre det!«
Der er ingen tvivl om, at Wolfowitz mente, hvad han sagde. I juni indrømmede han, at masseødelæggelsesvåben var det »bureaukratiske« motiv til Irak-krigen, altså et påskud. Den egentlige begrundelse var at fjerne et tyranni midt i Mellemøsten og opbygge en ny demokratisk stat, der kunne tjene som eksempel til efterfølgelse for autoritære arabiske og muslimske lande.

Hvis strategien fejler
Men hvad sker der, hvis Wolfowitz’ strategi slår fejl og Irak-eventyret ender i fiasko? Donald Rumsfeld har allerede udtrykt sine tvivl i et memo offentliggjort i avisen USA Today. Dokumentet var formentlig lækket af forsvarsministeren selv for at dække sin ryg i tilfælde af et nederlag for USA i Vietnam-stil.
Nykonservative uden for Bush-regeringen nærer også tvivl om udfaldet. Få ønsker at udtale sig. Robert Kagan ved Carnegie Endowment for International Peace svarede ikke på en forespørgsel om et interview. I flere ledere i det nykonservative ugeblad The Weekly Standard har Kagan og chefredaktør Bill Kristol kritiseret Bush-regeringen for at være blødsøden i Irak.
8. september medgav de, at utroligt meget står på spil for USA. »Dette her drejer sig om mere end Irak og præsidentens vision for et bedre og mere sikkert Mellemøsten. Hvad, der står på spil, er den fremtidige amerikanske udenrigspolitik, USA’s lederskab af verden og amerikansk sikkerhed. En fiasko i Irak ville være et knusende slag for alt, hvad USA håber at udrette og skal udrette i de næste årtier,« skrev de.
De opfordrede Pentagon til at sende flere soldater til Irak i stedet for at planlægge en gradvis tilbagetrækning i valgåret 2004. 15. september gjorde de kraftig indsigelse mod at give FN et medansvar og at invitere flere udenlandske styrker til Irak.
»Alternativerne er krasse i Irak. Enten gør USA, hvad der er nødvendigt for at vinde, eller også taber vi Irak,« skrev de Kagan og Kristol. Siden har de ikke optrådt i bladet.
Nogle få nykonservative intellektuelle er dog villige til at overveje følgerne af en fiasko i Irak. Én af dem er Joshua Muravchik fra American Enterprise Institute i Washington.
»Det er skræmmende at forestille sig, men det kan ske. Jeg kan se to udfald,« siger han til Information.
»Lad os sige, at USA trækker sig langsomt ud, det demokratiske eksperiment slår fejl og en diktator, som ikke er fjendligt indstillet over for USA, vinder magten. Det ville være en fiasko, men ikke en katastrofal fiasko. Hvis vi bliver drevet ud af Irak og en ny diktator er USA-fjendligt, er det en kalamitet for USA. ... Det vil styrke islamistisk ekstremisme ... I begge scenarier tvinges vi at gå tilbage til tegnebordet. Hvad der kommer bagefter, aner jeg ikke.«
»Men som jeg har sagt ved anden lejlighed. De nykonservatives strategiske slagplan var den eneste forelagt præsident Bush efter 11. september. Ingen fremlagde et alternativ. At planen blev accepteret af Bush betød ikke, at den ville virke.«
Harvard-professor Nathan Glazer, en ældre nykonservativ af mere moderat observans, ser katastrofen lure lige om hjørnet.

Tvivlsomt foretagende
»Krig er uforudsigelig, og der er sket, hvad ingen forudså. Vi er nu involveret i et meget tvivlsomt forehavende uden en klar forestilling om, hvordan det skal ende i succes. Det kunne blive som i Somalia, hvor vores tilbagetrækning skabte forvirring og kaos.«
»Ligesom i Vietnamkrigen kan følgerne for USA som verdensmagt blive katastrofale. Vores evne til at føre an i bestræbelserne på at skabe en bedre verden bliver stækket,« siger han til Information.
Målingen af succes i Irak afhænger imidlertid af ens målestok. Det moralske argument – at krig var berettiget til at styrte en tyran – står sig bedre end nogen andre, mener Glazer. »Når man bekæmper ondskaben selv, er man i princippet ikke tvunget til at fremlægge en alternativ, praktisk vision – ligesom krigen mod Hitlers Tyskland. Hvis det går galt, er det ikke ens ansvar.«
Det synspunkt deles af yngre nykonservative.
»Vi er sønner af Abraham Lincoln. For os er det et moralsk korstog. Ifølge biblen har vi pligt til at bekymre os om vore brødres lidelser i Irak og i andre sadistiske tyrannier. Blodbadet i Irak er blevet stoppet. Hvad andet kan det dreje sig om end denne sandhed,« siger David Gelernter, professor på Yale University og redaktør på The Weekly Standard, til Information.
Denne holdning deler nogle intellektuelle på USA’s venstrefløj.
»Det væsentligste er 26 mio. irakeres menneskerettigheder. Modstanden mod krigen handlede aldrig om Irak, men om amerikansk magt. Enhver, der gerne ser folk, som skyder soldater i ryggen vinde i Irak, bør gå til en mental undersøgelse,« siger Michael Ignatieff fra Harvard University til New York Times.
Forfatteren Paul Berman siger: »Bush er den værste præsident vi har haft i USA. Men det var godt at komme af med Saddam. Nu gælder det om, at vi alle arbejder for succes i Irak.«

*Fjerde artikel om de nykonservative i defensiven. De tidligere bragtes 1., 4., og 5. november. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her