Læsetid: 3 min.

Film i tv

21. november 2003


*Dogme Ole Christian Madsen og Stine Stengade fik hver en Bodil for både bedste film og bedste kvindelige hoverollepræstation i Dogme-filmen En kærlighedshistorie fra 2001. Den fortæller om et pinefuldt, men alligevel mærkeligt ømt ægteskab og er udformet som et psykologisk kammerspil for to personer, en krævende, borende skyklapsvision af et skrøbeligt kærlighedsforhold, der er ved at briste. Kvindelig hyperfølsomhed stilles over for mandlig følelsesblokering. Kira og Mads er et yngre velhavende ægtepar med to mindre børn, men selv om Kira på mange måder er socialt forkælet, har hun ikke psykisk styrke til at udfylde moder- og hustrurollen. Efter en længere indlæggelse udskrives hun og kommer hjem til mand, børn og venner, men hun er langt fra rask og er konstant ude af hak med sine omgivelser. Til sidst – efter en præcist og vittigt skildret repræsentationsmiddag, hvor Kira prøver at vise, at hun kan noget – falder maskerne. I En kærlighedshistorie soner den talentfulde Madsen, der også stod for, sine kulørte synder fra sit forrige udspil, den ofte udvendigt spektakulære og nu gensudsendte tv-serie Edderkoppen. Han forsager ubarmhjertigt alle ydre virkemidler, og filmen blev da heller ikke nogen overvældende publikumssucces, men vil sikkert, med sine mange sensuelle, afsøgende nærbillede, klæde tv-skærmen. Inspirationskilderne synes at være Bergmans og Cassavetes’ sjælevridende 70’er-film, og Madsen forsøder ikke sin beretning med melodrama eller ironi. Stine Stengade er mesterlig som Kira, men filmen forkæler hende lidt enstonigt ved at sætte hendes sarte, sjælelige og uansvarlige kvindeunivers op mod en pansret mandeverden. Lars Mikkelsen yder dog en fint nuanceret præstation i den utaknemmelige rolle som stræber-ægtemanden, der prøver at få Kira på højkant, og der er stærke birollepræstationer af bl.a. Claus Strandberg og Klaus Pagh.

En kærlighedshistorie. DR 2, søndag 21.00-22.30

*Anders Thomas Jensen lavede i år 2000 sin egen type Olsen-Bande-film. I denne sjove, velfortalte gangsterfilm vender han alting på hovedet i forhold til den succes, hans foregående historie om en dansk forbryderbande, I Kina spiser de hunde, havde fået i Lasse Spang Olsens instruktion. Hvor Hundene forherliger de pistolskydende drengerøve, ironiserer Blinkende lygter over deres umodenhed. Især går det ud over bandelederen Thorkild, der runder de 40 uden at have slået igennem i gangsterfaget. Som en anden Egon Olsen må han finde sig i et slæng af kammerater, der bestandig klokker i det. Søren Pilmark er suverænt morsom i denne rolle som det hårdkogte mandfolk, som gang på gang kommer til kort over for kvinderne – og tager konsekvensen af sit foreløbig forspildte liv. Hvorfor ikke lægge kriminaliteten på hylden? At Anders Thomas Jensen har naturtalent for at skrive mundrette, vittige og dramatisk gnistrende replikker, vidste man. Men denne hans spillefilmdebut som instruktør viser, at talentet også omfatter selve billedfortællingen, der gennemføres med sikker stiliseringssans og til tider helt gribende lyrisk fornemmelse i Eric Kress’ velkomponerede bredlærredsfoto. Filmen er på alle måder mere vellykket end I Kina spiser de hunde og giver Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen, Frits Helmuth og Sofie Gråbøl glimrende roller. Og så er det her, Ole Thestrup sprutter så afvæbnende jysk og overdådigt som en våben- og skydeliderlig galning, der finder en lige så kulgleskør åndsfælle i Mads Mikkelsen.

Blinkende lygter. Sverige 1, onsdag kl. 21.30-23.20

*John G. Avildsen skabte i 1984 denne umådeligt populære ungdomsfilm om den 17-årige Daniel, der er lille af sin alder og har svært ved at klare sig mod de lokale karateklub-bøller. Daniel bor sammen med sin enlige mor og får en erstatningsfar i den japanske Mr. Miyagi, der ikke blot er en venlig vicevært, men også karate-ekspert. Han oplærer Daniel i karate-kunstens ædlere fif og understreger, at karate ikke går ud på at udøve, men forhindre vold. Det gælder ikke om at vinde, men om at beholde selvrespekten intakt. Men selvfølgelig må Daniel ud og prøve kræfter med bøllerne, da det for alvor gælder i den lokale karate-turnering. The Karate Kid er en af de bedre blandt de senere tiårs amerikanske ungdomsfilm, rapt og veloplagt fortalt og med en fint samspil mellem Ralph Macchio som Daniel og Noryuki ’Pat’ Morita som læremesteren Mr. Miyagi. Filmen fik i 80’erne to fortsættelser lavet af samme instruktør med de samme to hovedrolleskuespillere, men opfølgerne er klart ringere end originalen.

The Karate Kid. TV3+, fredag kl. 21.00-23.35

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu