Læsetid: 4 min.

Film i tv

7. november 2003


(2. sektion)

*Ang Lee, taiwanesisk instruktør uddannet i USA, har kunstnerisk ramt plet hver gang, indtil han frembragte den mere tvivlsomme superproduktion The Hulk. I The Ice Storm fra 1997 pejler han sig med illusionsløst skarpsyn ind den amerikanske middelstands forkrøblede familieliv anno 1973. Familien er i det hele taget et af Ang Lees store temaer: Hans film styres dramatisk af institutionens iboende selvmodsigelse: »Man prøver at befri sig fra den og ønsker på samme tid at være del af den,« som Lee sagde i et interview med Christian Monggaard her i bladet. Kevin Kline spiller hovedrollen som familiefaderen, som har en halvhjertet utroskabsaffære med Sigourney Weavers sarkastiske provinsbyfrue. Tidens nye frisind kolliderer med traditionel moral, og børnene har deres eget dødsensfarlige spil kørende. Spillet med isnende præcision af bl.a. Christina Ricci og Weaver og instrueret med lige dele finfølelse og skarphed er The Ice Storm et af de bedste familiesignalementer i amerikansk film.

The Ice Storm. Sverige 4, fredag 00.10-02.00

*Erik Balling kæmpede i 1956 som besat for at gøre Danmarks første farvespillefilm, Kispus, til en værdig skelsætter i den nationale filmproduktion. Men filmens tynde Askepot-historie giver ikke den dengang sensationelle Eastmancolor ekstra stråleglans. Helle Virkner spiller syersken Eva, der drømmer om at træde ind i modekunstens forjættede land, hvilket sker, da hun møder den berømte modeskaber Marcel. Hun inddrages i de riges og smukkes glitrende verden, men bliver adskillige illusioner fattigere. Henning Moritzen er den unge mand, hun forelsker sig i og leger kispus-lege med, men mere interessant er et andet par i filmen, spillet af Nina Pens og Gunnar Lauring. Nina Pens er den tiltalende, men forkælede teaterprimadonna Lisbeth – en figur, der låner en del træk fra datidens store yngre teaternavn Bodil Kjer. Og Gunnar Lauring fremstiller hendes beundrende mand, tydeligvis modelleret efter fabrikanten Svend Bergsøe, der dengang var gift med Kjer. Også modekunstneren Marcel, der spilles indforstået af Angelo Bruun, er inspireret af en af datidens kendte skikkelser, Holger Blom, som med sine raffinerede rober i høj grad var med til at skabe Bodil Kjers image som elegant verdensdame. Her ses hun i en vittig scene øve sig i replikkerne til et proletarisk propagandastykke, mens hun lakerer negle ved toiletbordet. I øvrigt har Svend Asmussen og Ulrik Neumann et par (ikke særlig vellykkede) shownumre, og også datidens faste folkelige birolle-par, Ove Sprogøe og Lis Løwert, har et (bedre) lille dansenummer.

Kispus. DR1, lørdag kl. 20.45-22.25

*Rainer Werner Fassbinder var en stor beundrer af den tysk-amerikanske instruktør Douglas Sirks Hollywood-melodramaer fra 1950’erne. Og Fassbinder lod sig ofte inspirere af disse farvelagte damebladsfortællinger, der gennem Sirks iscenesættelse blev løftet op på et højere plan som en stiliseret fremstilling af et småborgerligt Amerika, indsnøret i fordomme og afstumpet af materialisme. I sin fine bog Drømmefilm udnævner Fassbinder-kenderen Chr. Braad Thomsen Sirk-filmen med den sigende titel Imitation of Life til en af filmhistoriens 100 bedste, og det er måske en lidt for stor ære. Men Sirk har modstået tidens tand og også inspireret en markant yngre amrikansk instruktør som Todd Haynes. I Imitation of Life er det raceproblematikken, der spiller en afggørende rolle. Lana Turner har hovedrollen i et drama, der involverer to familier. Trods en happy ending er filmens tone dyster og pessimistisk, og den blev i øvrigt Sirks- sidste i Hollywood. I 1958 havde han rendyrket sin særlige stil til perfektion og rejste til Tyskland, hvor han bl. a. samarbejdede med – Fassbinder.

Imitation of Life/Lad andre kun dømme. DR2, søndag kl. 17.21-19.20

*Lolita Her får vi Stanley Kubricks sort-hvide Lolita-version fra 1962, og den er Adrian Lyne-udgaven fra 1998 langt overlegen. Det er hos Kubrick, at Peter Sellers tager forskud på sin Dr. Strangelove (1964) ved at spille skurken og multimennesket Clare Quilty – et mangehovedet forfølger-uhyre, der bl.a. udgiver sig for den diabolske psykoanalytiker dr. Zemph med tyk tysk accent og mange erklæringer om, hvad »Vee Americans« mener om tingene. Et godt eksempel på den sorte humor, der er et af de stærkeste trumfkort i Kubricks filmatisering af Vladimir Nabokovs komplicerede, morsomme og ekstatiske roman, som Kubrick betragtede som et litterært mesterværk. Hvorfor det senere har ærgret Kubrick, at datidens censur forbød en åbenhjertig skildring af professor Humbert Humberts erotiske betagelse af den 12-årige smånymfe. Alligevel er der megen overlegen stilfornemmelse i den elegant fortalte, lettere noir-inspirerede historie om en forbudt og fortærende kærlighed på tværs af alle normer. James Mason giver filmen den tiltrængte bundne lidenskab og et slebent vid, der placerer hans præstation på et langt højere niveau end Jeremy Irons’ sentimentale fortolkning i Adrian Lynes filmatisering. Sue Lyon spiller Lolita, der er 14 år i filmen, og Shelley Winters ses som hendes mor, som Humbert gifter sig med for være Lolita så nær som muligt. Vladimir Nabokov signerede manuskriptet, men det er i alt væsentligt skrevet af Kubrick selv – som det fremgår ved sammenligning med det meget anderledes manuskript, som Nabokov senere udgav.

Lolita. TCM, mandag kl. 21.00-23.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu