Læsetid: 3 min.

Fodboldbrillans

Brøndby spillede fantastisk – men FCK’s Zuma var i en klasse for sig selv
10. november 2003

Fodbold
Jeg har ikke sat mine ben i Vilfort Loungen, Brøndbys særlige VIP-loge, siden den blev renoveret for nogle år siden for at leve op til resten af det nye stadion.
Det var et chok at træde inden for i aftes. Sidst var loungen et lille, overbefolket, røgfyldt lokale – stoppet med klubbens partnere og sponsorer. Nu er det et kæmpestort rum, der fylder næsten hele den ene stadionlangside, og der er lige så trangt og tilrøget som før i tiden.
Det er som at træde ind i ædedolkenes klub. Ved mere end et dusin borde med hvide duge sidder folk fra firmaer med mærkelige navne og tygger sig igennem aftenens menu. Pro Ventilation A/S, hedder de, og APJ El-anlæg A/S, EK Entreprise, Seco Tools, DK Låseservice A/S, DNE Materieludlejning A/S og Vestegnens Transportservice – find selv på flere. Nej, TOTAL Diamanten er taget.
Nu er der måske en læser eller to, der synes, at det lyder rædselsfuldt og kommercielt, men på en eller anden måde forekommer Brøndby at have bevaret klubfølelsen. I øvrigt er et fyldt Brøndby Stadion et ret cool Brøndby Stadion, og det må betegnes som modigt at spille Elvis’ »Can’t help falling in love« på stadionanlægget før kampstart.
I det nye, lækre presserum så jeg i øvrigt – den af AGF for nyligt fyrede cheftræner – Poul Hansen stå med hænderne i lommen og blive sat ind i et eller andet teknisk. Mage til omstillingsdygtig type; engang var han træner i Lyngby, så var han sportsdirektør i Farum, og nu sportsjournalist på B.T. Han må have en særlig psyke.

FCK foran
Nå så til spillet.
Der var spillet 10 minutter, da Sibusiso Zuma lavede et sandt klassemål på en halvflugtning fra kanten af Brøndby-keeper Zazas målfelt. Sat ind med en sikkerhed og ekvilibrisme, som er sjælden på disse kanter. Det er på dage som i går, at man spekulerer på, hvorfor Zuma hænger fast i FC København.
Som en ældre afrydder ved navn Karen sagde senere i presserummet, mens hun fulgte kampen på en tv-skærm, som var boltet fast på væggen: »Han er sørme farlig, ham Zuma. Gad vide om det er fordi, at der er opkøbere heroppe. Han vil jo så gerne sælges«.
Målet var flot og fortjent, og første halvleg udviklede sig til noget af det mest forrygende og medrivende fodbold, jeg nogensinde har set spillet mellem to danske klubber. Efter scoringen skubbede Brøndby alvorligt på for en udligning, og holdet var tæt på gentagne gange. Blandt andet misbrugte Martin Retov og Morten Wieghorst nogle gevaldige chancer.
Måske havde Københavns anfører, Peter Nielsen, ret, da han forleden udtalte til Politiken, at Brøndby simpelthen er blevet et meget bedre hold, siden de to sidst mødtes på Vestegnen (dengang FC København vandt 0-1 på mål i overtiden og dermed vandt turneringen i foråret).
Som det så ud i går, var FC Københavns spil i høj grad lagt an på et par individuelle præstationer – et hurtigt ryk i angrebet (f.eks. af Zuma) og en præcis bold fra midtbanen (f.eks. fra Morten Bisgaard)
Er man til ’holdindsats’ er Brøndby et meget mere charmerende fodboldhold, og man må sige, at Michael Laudrups offensive, teknisk betonede spillesystem er kommet til sin ret.
I pausen havde det været helt i orden med mig, hvis nogen i Vilfort Loungen havde grædt over Brøndbys rystende mange spildte chancer, men man valgte i stedet at skylle ulykkerne ned med fadøl.

Retfærdighed
Et par minutter inde i anden halvleg sker retfærdigheden endelig fyldest. Efter et hjørnespark timer Morten Wieghorst på typisk wieghorstsk sit tilløb og kaster sig frygtløst ind mellem et par småtøvende Brøndby-hoveder og sætter egen pandebrask på bolden til 1-1.
Det varmede, men ikke så længe, for kort efter var Zuma atter på pletten med en fod efter lidt klumpspil helt tæt på mållinjen.
Jeg skrev tidligere i artiklen, at første halvleg var utrolig, men jeg vil gerne rette det til hele kampen. Da Brøndbys svenske spiller Andreas Jakobsson cirka 10 minutter før tid knaldede bolden ind på frispark 34 meter fra målet, havde kampen haft det hele, og spændingen intensiveredes minut for minut, mens kampen lakkede mod enden.
Det var faktisk en oplevelse af en vis brillans, og tættere på europæisk topbold har Danmark næppe været.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu