Læsetid: 6 min.

De har ført USA i krig i Irak og Afghanistan...

... nu er de i defensiven på hjemmefronten Amerikas nykonservative er trængt i defensiven på mange fronter
1. november 2003

Amerikas nykonservative er trængt i defensiven på mange fronter

BOSTON – Det er barske tider for Amerikas nykonservative. Fjernelsen af Saddam Husseins forhadte regime skulle have været det første sejrrige skridt i deres nyimperialistiske projekt. I stedet er besættelsen af Irak blevet mødt med militant modstand. Det sår tvivl om de storslåede planer for et Mellemøsten forvandlet til en oase med demokrati og markedsøkonomi, hvor den muslimske befolkning ville vende sig mod islamisk-begrundet terrorisme.
»Det er en meget vanskelig situation i Irak. Jeg vil ikke gå så langt at sige, at vores politik har slået fejl, men det er sør’me ikke let,« siger Joshua Muravchik, en nykonservativ tænker og seniorforsker på American Enterprise Institute i Washington, til Information.
De nykonservative er trængt i defensiven på mange fronter. I den amerikanske presse kritiseres den ellers urørlige forsvarsminister Donald Rumsfeld for at have tabt virkelighedssansen. Republikanerne i Kongressen er irriteret over hans arrogante stil. Konservative demokrater kræver hans hoved på et fad.

Offer for egne idealer
De nykonservatives chefideolog i Bush-regeringen, Paul Wolfowitz, var nær blevet et offer for sine egne idealer, da han i sidste weekend på et hængende hår undslap døden under et missilangreb på det hotel, han overnattede i Bagdad. Torsdag aften meldte han sin tilbagekomst til USA’s hovedstad med en tale på Georgetown University, hvori han forklarede »den farlige situation i Irak« med fjendens falske opfattelse af USA’s vilje som blød og eftergivende.

Intet alernativ til krig
Wolfowitz har på ingen måde fortrudt krigen og besættelsen af Irak. Den er stadig en retfærdig krig begrundet i moral.
»Krig er en grim og brutal affære. Men alternativet var langt mere grimt og brutalt. For mig er der ingen tvivl om det,« sagde han til studerende og lærere på Georgetown University.
En af tilhørerne protesterede og syntes at give udtryk for, hvad flere og flere amerikanere mener om de nykonservatives storstilede demokrati-projekt for Irak og Mellemøsten.
»Vi er trætte af at se amerikanere og irakere dø og høre internationale institutioner klage i vrede over os. Vi er simpelthen færdige med jeres politiske linje. Vi afskyr den,« råbte den unge studerende fra salen.
I Det Hvide Hus virker præsident George W. Bush og hans medarbejdere mere og mere rådvilde. Efter de dødbringende terrorattentater i Bagdad i mandags tog han bladet fra munden og stillede tirsdag formiddag op til en sjælden pressekonference i rosenhaven. Men præsidenten må have skuffet tvivlere og skeptikere i befolkningen, som leder efter et lyspunkt.

Veg ikke en tomme
Bush veg ikke en tomme fra den traditionelle udlægning af regeringens intentioner i Irak. Kun et nyt – og for så vidt betydningsfuld – ord kom fra hans mund: Farlig.
»Situationen i Irak er farlig,« gentog han flere gange. Det var den måde, hvorpå han kunne indrømme, at det ikke går helt som planlagt i det amerikansk-besatte arabiske land.
Foreløbig har præsident Bush valgt at holde stand og støtte ministre som Rumsfeld, Wolfowitz og ledende nykonservative skikkelser i regeringen som Douglas Feith – nummer tre i Pentagon og leder af genopbygningen i Irak. De nykonservatives muldvarpe i Udenrigsministeriet, John Bolton, synes heller ikke at være i fare for at miste sin stilling.
Ikke desto mindre svirrer rygterne i Washington om en snarlig ministerrokade. Men det overraskende er, at den førende kandidat til at forlade Bush-regeringen er udenrigsminister Colin Powell og hans højrehånd Richard Armitage. Begge anses for at være duer, skønt de rent faktisk har bakket fuldt ud op om de nykonservatives Irak-politik i alle offentlige udtalelser.
Hvis Powell går – hvilket ikke er usandsynligt – kan den ledige stilling blive overtaget af enten sikkerhedsrådgiver Condi Rice eller L. Paul Bremer, amerikansk prokonsul i Irak. Hvis den 71-årige Rumsfeld får nok, vil Wolfowitz muligvis overtage hans post. Et sådant udfald ville signalere, at George W. Bush stoler fuldt og fast på de nykonservative idealer og at han agter at fortsætte sin Irak-politik trods de menneskelig og økonomiske omkostninger.

Alternativ findes ikke
Selv om de nykonservatives nyimperialistiske projekt nu slår revner, er det ikke oplagt, om nogen inden for Bush-regeringen forkynder en alternativ linie.
»Hvis Wolfowitz’ plan slår fejl, kan Bush ikke gå til en anden fraktion i sin regering og bede om en alternativ politik. Den findes ganske enkelt ikke,« siger Joshua Muravchik, en prominent intellektuel i klasse med Wolfowitz.
Muravchik er lige vendt hjem fra en rejse til Mellemøsten og Irak og indrømmer åbent over for Information, at det står mørkt til for de nykonservatives visioner.
»Ligefra begyndelsen af – kort efter Saddam-regimets kollaps – stod det klart, at vores plan om at omforme Irak til et demokrati var meget ambitiøs og kunne blive vanskelig. Nu er det blevet en sværere opgave, fordi der bliver ført en guerillakrig imod os. De sigter ikke alene mod amerikanske soldater. De prøver at dræbe nye irakiske ledere, civile involveret i genopbygningen og nødhjælpsorganisationer,« siger han.
Hårdknuden i Irak har tilmed skabt splid mellem de nykonservative. Spindoktoren Richard Perle fra American Enterprise Institute – der anses for at være Godfather til de yngre nykonservative viceministre i regeringen – har undladt at krisere præsident Bush’ Irak-politik. Men han er den eneste. Journalisten William Kristol, grundlægger af det konservative politiske ugeblad The Weekly Standard, har med sin trosfælle, forfatteren Robert Kagan, kritiseret Bush-regeringen for at være for blødsøden.
»Alternativerne er krasse i Irak. Enten gør USA, hvad der er nødvendigt for at vinde, eller også taber vi Irak. Hvis vi taber, vil vi ikke blot efterlade FN’s blå hjelme, men også kaos og et radikaliseret samfund, en terroristrede og en universel opfattelse af amerikansk svaghed, manglende beslutsomhed i Mellemøsten og en letsindig tilbøjelighed til at begå bommerter rundt i verden. Dette er afgrunden, vi stirrer ned i, med mindre vi skifter kurs,« skriver de i en leder i The Weekly Standard.

Trussel mod USA
Kristol og Kagan er også bekymrede over, at Bush-regeringen ikke længere virker så overbevist om, at Saddam-regimet var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Ifølge dem blev krigen hverken ført for at sprede demokrati, for at beskytte Israel eller fordi Saddam Hussein stod i forbindelse med al-Qaeda. Årsagen var end ikke »en overhængende trussel« mod USA. Slet ikke.
»Krigen blev udkæmpet, fordi Saddam udgjorde en strategisk trussel mod USA, fordi han indrømmede at have masseødelæggelsesvåben og fordi han havde brugt dem tidligere.«
Dette argument falder en anden nykonservativ tænker imidlertid ikke for. I en artikel i William Kristols ugeblad fremlægger David Gelernter udelukkende »moralske« argumenter for Irak-krigen.
»Såvidt jeg kan se, var masseødelæggelsesvåbnene ikke en særlig klar begrundelse. USA havde en moralsk pligt til at eliminere et sadistisk tyranni,« siger Gelernter, professor i computervidenskab på Yale University, til Information.
Denne debat efterlader Harvard-professor Nathan Glaser perpleks. Sammen med nogle få andre amerikanske intellektuelle kan han gøre krav på at blive kaldt en nykonservativ tænker. Gruppen tæller Harvard-sociologen Daniel Bell, forfatteren og kommentatoren Irving Kristol (far til William) samt journalisten og forfatteren Norman Podhoretz.
Disse mænd deler en baggrund som venstreorienterede i 50’erne og 60’erne. I 1970’erne gjorde de imidlertid oprør mod demokraternes socialpolitik og til en vis grad partiets kompromissøgende linje over for Sovjetunionen. For at udskille sig fra konservative republikanere valgte de betegnelsen nykonservative.
»Den nye generation er ikke nykonservative. De er konservative,« siger Nathan Glazer til Information.

*Dette er de første artikel i en række om Amerikas nykonservative i defensiven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu