Læsetid: 1 min.

Folk

20. november 2003


Menuplanlæggere
*Sygehus Vestsjælland præsenterer ny menuplan, hvor 50 procent af ingredienserne skal være »bæredygtige og sunde«. 50 procent bæredygtig brun sovs?

Mahmoud Yousef Khidr
*Kunsthistorikeren fra De Forenede Arabiske Emirater taler om islamisk kunst i finkulturelt og folkeligt perspektiv. Det sker i Møstings Hus på Frederiksberg kl. 20.

Henrik Qvortrup
*Se Og Hør-bossen, der måske har skrevet den bedste bog om statsministeren, der ikke er udkommet, causerer i Bolbro Kirke over emnet »Fra spindoktor til sladderkonge.«

Amerikanere
*Amerikanere ved alt for lidt om resten af verden. Det kan på længere sigt udvikle sig til en trussel mod USA’s nationale sikkerhed, siger eksperterne fra Den Særlige Strategiske Gruppe om Uddannelse i Udlandet. Vi, der dagligt kæmper med isbjørnene her i Sveriges hovedgader, er helt enige.

Mads Nedergaard
*Folk følger selvfølgelig op på notitsen om, hvilken garder Dronningen i går gav et ur. Det tilfaldt Mads Nedergaard Pedersen fra Løsning ved Vejle. Det vides ikke, om han har et ur i forvejen.

Regentparret
*Og mens vi er i det royale: Dronningen trykker hånd med forbundsdagsformand, Wolfgang Thierse. Prinsen har en stille dag.

Ian Anderson
*Jethro Tull-sangeren sagde forleden, at han ikke kunne udholde tilbedelsen af Stars & Stripes. Det gør det alt for let at forveksle patriotisme og nationalisme, mente han. Nu siger han, at det ikke var sådan ment, og radiostationerne spiller igen Jethro Tull.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu