Læsetid: 3 min.

Forældre tager boltsaks i egen hånd

Bekymrede forældre griber snart til selvtægt, hvis ikke myndighederne deaktiverer en mobilmast på Nyboder Skole
26. november 2003

»Jo, selvfølgelig er jeg klar over, at det er selvtægt og ulovligt. Men hvis der er en lov, som truer mit barns sundhed, så vil jeg til enhver tid bryde den lov, hvis det er den eneste udvej.«
Det siger en anonym mor til et barn i 1. klasse på Nyboder Skole i København. Alle ved, at selvtægt ikke hører hjemme i et retssamfund. Men for en lille gruppe københavnske forældre, der kun har det til fælles, at de har børn gående på Nyboder Skole, er tanken om selv at ’ordne paragrafferne’ blevet stadig mere nærværende.
Årsagen til overvejelserne kan forældrene se hver morgen, når de afleverer deres børn ved skoleporten: Højt over skolens tag knejser en håndfuld mobilantenner, hvoraf den nyeste, en såkaldt 3G-mast, er rejst for bare få måneder siden.
»Den ene vej, vi kan gå, hvis ikke kommunen meget snart deaktiverer masten, er, at vi alle sammen melder vores børn ud af skolen og ind på en privatskole. Det skal nok vække opmærksomhed, hvis bare nogle hundreder af de omkring 600 elever på skolen melder sig ud på én gang,« siger hun.

Der er noget i luften...
»Den anden vej er, at vi selv finder ud af at deaktivere masten. Og den tone, man hører om morgenen blandt de andre forældre, den tone peger altså på selv at gøre noget. Men endnu har vi ikke konkret undersøgt, hvordan det kunne lade sig gøre,« siger moren. Hun mener dog, at det må være »noget med en boltsaks og så huske at have gummistøvler på.«
»Måske kunne man også gøre det i fuld åbenhed og leje en kran til at rive antennen ned med. Måske kunne det ske i forbindelse med en demonstration eller en besættelse af skolen,« tilføjer hun.
I udlandet kendes der flere eksempler på, at bekymrede borgere har grebet til selvtægt. I Sverige er bardunerne til en kæmpemast blevet kappet, så den væltede. Og i Wishah nær Glasgow er en mast blevet væltet og derefter belejret af aktivister i telte. Aktivisterne har erklæret, at de vil belejre masten helt frem til jul, hvis det skulle være nødvendigt for at hindre, at masten bliver rejst igen.
Hidtil kendes der ingen danske eksempler på mobil-selvtægt,
siger direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.
»Og det er yderst, yderst beklageligt, hvis det skulle ske i Danmark. Så er man kommet langt ud i forhold til et retssamfund. Det peger på en kæmpe afstand mellem myndigheder og borgere, for det er jo staten, der også i denne sag garanterer for borgernes sundhed,« siger han.

Højt fra mastens stråletop...
»Fysik og psykisk er der ikke belæg for den frygt, mange har, men at frygten er der, kan man ikke komme udenom. Når frygten er så stærk, er det et udtryk for, at sundhedsspørgsmålet ikke er blevet forklaret godt nok,« siger Ib Tolstrup og henviser til, at ifølge Telestyrelsen udgør mobilstråling kun en tiendedel af den mængde radiobølger, der omgiver os.
»Så vi har en enorm pædagogisk opgave foran os,« siger direktøren og afviser at kommentere, om det kan være farligt at deaktivere en mast. Ifølge Arbejdstilsynets regler til teleoperatører gælder der f.eks. en sikkerhedsafstand på 3,5 meter direkte ud for antennen.
»Jeg vil ikke give råd til selvtægt,« som Ib Tolstrup siger.
Formanden for skolebestyrelsen på Nyboder Skole, Tine Heerup, lægger kraftig afstand til enhver tanke om selvtægt:
»Det kan vi ikke gå ind for. Det rigtige er at følge de regler, der gælder, og benytte sig af det system, der findes, og få sine synspunkter frem,« siger hun.
Men den slags overvejelser er for milde og også meget snart for sent ude, mener den bekymrede mor og ifølge hende mange flere forældre:
»Jamen, der skal ikke gå ret mange uger længere, før vi helt taber tålmodigheden. Masten har allerede siddet alt for længe på skolens tag. Vi vil ganske simpelt ikke lægge børn til noget, vi ikke kender,« siger Tine Heerup. »Der må jo sidde nogle politikere med meget røde ører inde i Folketinget. Tænk at lave en mastelov, der slet ikke ser på spørgsmålet om sundhed, men kun handler om, hvorvidt masterne er pæne at se på eller ej,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her