Læsetid: 2 min.

Forfatteren som reporter

15. november 2003

Stetoskop
Her er en opgave. Hvilken journalist skrev dette og hvornår: »En ting står klart i den øjeblikkelige situation i det fjerne Østen, mens det rustne tag af bølgeblik brænder under den tunge, metalliske sol under hotelvinduet, mens jeg skriver dette. Det er, at en amerikansk rejsende i Østen, som undersøger den strategiske, økonomiske og politiske situation, må skelne mellem påskuddet for den krig, vi ruster os til herude, og de til grund liggende årsager for denne mulige krig. Hvis vi går i krig mod Japan, vil påskuddet være, at Japan har angrebet Filippinerne eller Hollandsk Indien eller Britisk Malaya. Men den virkelige grund til at bekæmpe Japan er, at hvis japanerne bevæger sig sydpå i Stillehavsområdet, vil de kunne kontrollere verdens gummi-reserver.«
Har De gættet det? Ellers kommer her lidt mere:
»Ingen amerikaner, der kører bil, snakker i telefon, spiller golf eller rejser med fly, tog eller bus kan fortsætte med det, hvis der lukkes af for vore gummiforsyninger.«
Svaret er: Det gjorde Ernest Hemingway i 1941, hvor han var udsendt korrespondent i Rangoon for avisen, P.M., der også havde Erskine Caldwell på lønningslisten. Hemingway rapporterede og forsøgte også at gå bag om historierne, ned i underteksten. At bruge forfattere som journalister har været en yndet sport, men det omvendte har nok været mere almindeligt: At journalister senere sprang ud som forfattere. Nogle ville ikke undvære journalistikken, andre fandt, at det var et fladpandet job. Hemingway talte altid pænt om journalistikken. Det gjorde den senere Tom Wolfe ikke.

Her er endnu en opgave. Hvem har skrevet dette og hvornår: »Alt, hvad de kan gøre, er at holde sig i gang. Deres farverige bondeklæder er gennemblødte og tilsølede. Kyllinger dingler fra vognene med hovederne nedad. Kalvene lægger snuderne til moderkvæget, så snart der er et stop i strømmen. En gammel mand går nedbøjet under en unggris, en le og et gevær, med en kylling bundet til leen. En mand breder et tæppe over en kvinde, som er ved at øse regnvand ud af en vogn. Hun er den eneste, der kommer lyde fra. Hendes lille datter ser på hende i rædsel og begynder at græde. Og processionen fortsætter.«
Svaret er: Det er (ha!) også Hemingway. Denne gang i 1922 fra Tyrkiet til avisen Toronto Star, som han skrev for som ganske ung mand.
Nogle andre tekster vil De sikkert kunne høre i Christian Lundagers udsendelse i morgen om grænseområdet mellem litteratur og journalistik, hvor der loves indslag om Herman Bang, Johannes V. Jensen, Norman Mailer og... Hemingway.

*DR P2 søndag kl. 13.01: Alfabet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her