Læsetid: 4 min.

Fort Fogh på Christiania

Indtagelsen af fristaden vil blive et erobringstogt, som man måske ikke helt kan overskue konsekvenserne af, siger Fristadens stifter, der har skrevet en bog om stedet
19. november 2003

Interview
Jacob Ludvigsen mener nok, det kunne være noget for Hendes Majestæt Dronningen at aflægge besøg i den del af kongeriget, der hedder Christiania. Det skriver han i sin nye bog, Christiania - Fristad i fare, netop udkommet på
Ekstra Bladets Forlag.
»Fantasien og farveglæden vil utvivlsomt more den kunstinteresserede regent, der altid har sat pris på orientalsk tobak,« står der i forordet.
Jacob Ludvigsen var den, der fostrede ideen til Christiania – og markedsførte den i sin avis, Hovedbladet, en landsdækkende avis, der kom i 13.000 eksemplarer. Han delte på det tidspunkt lejlighed med Dan Turèll på Frederiksberg og var verdensberømt i Danmark, fordi han var med i det poplære ungdomsprogram i tv, Peberkværnen.
Siden var han journalist og lederskribent på Ekstra Bladet, før han tog skridtet og blev selvstændig i et enmands reklame- og konsulentbureau med kontor i københavn, men bopæl på Bornholm. Han var manden bag de populære
Squash-reklamer.
– Du er ved at komme i golfalderen og har formentlig købt dit første sæt køller. Kunne der ikke blive en glimrende golfbane på Christinia?
»Jeg må indrømme, at jeg har aldrig helt forstået golf.«
– Man slår til en kugle og så triller den ned i et sort hul...
»Jeg mener jo bare, at man kan gå sig en tur derude – og gerne uden at få golfbolde i nakken.«

Sammensatte hird
– Af hensyn til yngre læsere må du lige fortælle, hvordan ideen til Christiania opstod.
»I al pudsig tilfældighed går min hustru Elizabeth og jeg en tur den 25. september 1971 og løber ind i den christianshavner-indianer – havde jeg nær sagt – der hedder Fisker-Kim, som siger, der ligger et helt land derude. Jeg vidste nok, at der var et militært område, men ikke, at det var så stort med så mange huse og haver. Jeg gik en tur med Kim og tænkte: Så, nu er den der. Så gik jeg hjem og sammensatte en hird.«
– Hird?
»En hær. Vi samlede nogle geværer, ikke ladte, men historiske våben, pistoler og kapper, der var gode på billeder, og så gik vi derud den 26. september og erklærede det for åbent, og det er så blevet Christianias nationaldag.
– Hvorfor spiller du først ud så stort nu?
»Fra tid til anden har jeg da skrevet nogle indlæg f.eks. »Christiania behøver en sherif«. Men ellers skyldes det det voldsomme pres, regeringen har lagt på Christiania. Der har været 17 justitsministre og 11 forsvarsministre og normaliseringsplaner og trusler af den ene og anden art, men det er jo ikke blevet til noget. Nu føler jeg, at regeringen har et mere stålsat syn og ser det som en ideologisk renvaskning. Nu skal der vises konsekvens og handlekraft. Så har man nedsat et embedsvalg og udskrevet en idekonkurrence, og det lyder så pænt, og så skal der huhej 1. januar ligge en plan, hvor man skalter og valter med nogle mennesker, som har boet der i god tro. Jeg mener, Christiania må have vundet hævd, som er noget med 30 år.«

Fluer om en ost
– Er det ulven, der endelig kommer?
– »Chefpolitiinspektør Kai Vittrup udmalede jo, hvad han havde tænkt sig at gøre efter sit ophold i Irak: Så går vi ind med en stor styrke, så tager vi det, og så holder vi det. Men der er tale om et erobringstogt, som myndighederne måske ikke helt kan overskue konsekvenserne af, for så skal man jo lave en befæstet stilling, hvad jeg kalder et Fort Fogh med kaffe- og toiletvogne, hunde og palisader, og er det nogen ønskeposition med sådan en fremskudt bastion, der løbende kan give anledning til uro og ballade?
Jeg har prøvet at få en af Christianias skarpeste kritikere derud, fru Pia Kjærsgaard. Hendes pressesekretær var først ret interesseret, men da jeg fik kontakt med ham igen, var der foretaget en konkret sikkerhedsvurdering. Han forklarede, at bare Dansk Folkeparti skal holde et landsmøde, så skal de bruge 250 betjente, og hvis hun stiller sig på Strøget, så flokkes folk om hende ’som fluer om en gammel ost’.«
– Sagde han det med de ord?
»Ja, det står også i bogen.«

Olsen-bandens land
– Blev Christiania det, du havde forestillet dig i dine hedeste drømme?
»Vi har endnu ikke her på jorden set det fuldendte utopia, så det ville være urimeligt at forlange at Christiania skulle være et sådant, men ærlig talt, når jeg ser, hvad jeg skrev i sin tid, og jeg citerer mig selv ret grundigt, så synes jeg, at meget er gået i opfyldelse. Alene det, at det 32 år senere eksisterer, men vi er altså i Olsen-bandens fædreland, og det er vel et af de eneste steder, det her nummer kunne vare så længe. Så kan man sige: Har det ikke haft sin tid? Tjaeee..., man nedlægger jo ikke andre kvarterer. Så er der det med kammeradvokatens notat og ejendomsretten, som jo kan blive uhyre interessant. Staten kan nok påregne en syndflod af retssager.«
– Hvorfor bor du der ikke selv?
»Vi blev grundigt trætte af det der såkaldte fællesmødedemokrati. For det andet boede vi ikke så godt, og for det tredje syntes vi ikke, at de bestræbelser, jeg søgte at udfolde for at skabe en eller anden retsorden, fangede an.«
– Har du stadig forbindelse med Christiania?
»Jamen, det har jeg da, og bogen her har været en hyggelig anledning til at færdes meget derude og tale med folk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her