Læsetid: 3 min.

Frihandel fra Alaska til Kap Horn

Forhandlinger om verdens største frihandelszone deler Latinamerika, som frygter ensidige fordele til USA og dets store koncerner
18. november 2003

BUENOS AIRES – Ideen om en frihandelszone fra Alaska til Kap Horn, står efter knap 10 års forhandlinger sin lakmusprøve i denne uge i Miami, hvor Amerikas 34 lande minus Cuba forhandler om den såkaldte Free Trade Agreement of the Americas (FTAA).
USA forsøger at overbevise Latinamerika om fordelene ved fra 2005 at skabe verdens største handelsblok med 800 millioner forbrugere og fri bevægelighed for varer og kapital. Men som ved WTO-topmødet i Cancún i september kræver flere latinamerikanske lande anført af Brasilien, at USA stopper sin landbrugsstøtte og sin protektionisme på blandt andet stål.
En frihandelsaftale uden nordamerikanske indrømmelser er som en ensrettet motorvej, der giver USA’s varer og firmaer fri adgang til Latinamerika uden tilsvarende at åbne USA’s hjemmemarked, mener en blok af lande med Sydamerikas to største økonomier, Brasilien og Argentina i spidsen.
»Brasiliens største risiko er et ulige FTAA, hvor vi åbner vores hjemmemarked for privatiseringer og dermed amerikansk overtagelse af serviceydelser som el, gas, vand, telefoni og industri, uden at USA tilsvarende letter adgangen og den frie konkurrence for brasilianske produkter,« siger FTAA-chef i Brasiliens udenrigsministerium, Tovar da Silva Nunes.
Brasilien og Argentina, der udgør handelsblokken Mercosur med Paraguay og Uruguay, er stærkt konkurrencedygtige på landbrugsområdet. Mexico ønsker ikke, at FTAA bliver en gentagelse af frihandelsaftalen North American Free Trade Area fra 1995 med USA og Canada. Den aftale har i endnu større grad gjort Mexico til leverandør af billig arbejdskraft og råvarer, som forarbejdes i Mexico men sælges uden for landet med profitten til de amerikanske moderselskaber.

Frygter USA
I Brasilien er modstanden mod FTAA stor. En uofficiel undersøgelse indsamlede sidste år 10 millioner underskrifter mod planerne om en frihandelsaftale. FTAA-forhandlingerne sker på områder, der blandt andet vil tilsidesætte national konkurrencelovgivning og ligestille en stor multinational koncern med et lille nationalt firma. Det, frygter latinamerikanerne, vil komme de store amerikanske koncerner til gode på en måde, der lader de frie markedskræfter overtage nationalstatens rolle.
Beatriz Rajland fra den argentinske protestbevægelse Nej til FTAA kalder aftalen for en annekteringsprojekt:
»At USA vil udnytte vores arbejdskraft og naturressourcer og skumme fløden i deres egne moderselskaber, er ikke nyt. Problemet er, at den latinamerikanske arbejder ikke får lov til at bevæge sig frit. Det ville nemlig udkonkurrere de amerikanske arbejdere og udligne de enorme lønforskelle på arbejdskraft fra Alaska til Kap Horn. Sker det, kan USA ikke længere score kassen på at producere billigt sydpå og sælge dyrt nordpå,« siger Beatriz Rajland.
Den tankegang, som eksempelvis Brasiliens præsident Lula til dels også deler, irriterer den amerikanske forhandlingsdelegation.
Chefforhandler Robert Zoellick har opfordret Latinamerika til at gribe den historiske chance for at skabe verdens største handelsblok. De, der griber den, vil ifølge Zoellick blive belønnet. Men med hvad, spørger det meste af Latinamerika vel vidende, at de har hårdt brug for udenlandske investeringer og nye markeder til deres produkter.
Derfor kan forhandlingerne om en samlet aftale blive splittet op og i stedet ende med et FTAA á la carte. USA forsøger med andre ord at indgå bilaterale aftaler på alle områder med de mindst kritiske lande, mens blandt andet aftalen med blokken Mercosur plus Mexico sandsynligvis bliver mindre omfattende med mulighed for slet ikke at blive til noget i denne omgang.
I sidste ende er det op til de 34 landes parlamenter at vurdere, om det endelige udkast til FTAA vitterligt er fri handel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu