Læsetid: 2 min.

Georgisk knude

25. november 2003


*Et valg domineret af åbenlys valgsvindel blev det strå, som væltede læsset for georgierne, der satte præsident Sjevardnadse fra posten – uden at et eneste skud blev løsnet. Trods støtte fra USA og Ruslands Putin kunne præsidenten ikke stå imod, og nu må andre postsovjetiske præsidenter rundt omkring i de tidligere USSR-republikker ryste i bukserne, vurderer kommentatorer

Den gamle
Sjevardnadse
*Som nærmeste partner for Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, spillede Eduard Sjevardnadse en nøglerolle i de forhandlinger med Vesten og de østeuropæiske lande, som indvarslede afslutningen på Den Kolde Krig og kommunismens sammenbrud.
I de seneste 10 år har han stået i spidsen for, hvad er har udviklet sig til en forarmet, voldshærget og ustabil Kaukasus-bjergstat med en befolkning på omkring fem mio.
Han blev født i en landsby i det vestlige Georgien under den sovjetiske leder, Josef Stalins regime (Stalin stammede selv fra Georgien), og blev aktiv i kommunistpartiet fra 20-årsalderen.
Sjevardnadse, der blev uddannet som skolelærer, steg hurtigt op igennem hierarkiet og blev partichef for kommunistpartiets georgiske afdeling i 1972. Han forlod sin hjemstavn for at arbejde sammen med Gorbatjov som udenrigsminister og medlem af Sovjetunionens ledende politbureau i 1985.
Georgien, der dengang var en Sovjet-republik, som nød godt af rundhåndede subsidier fra Moskva, var et palmetræ-bevokset ferieparadis for den sovjetiske magtelite, og blev hårdt ramt af den kommunistiske supermagt kollaps først i 1990’erne.
Da Sjevardnadse i 1992 vendte tilbage for at lede Georgien, der netop var blevet uafhængigt, havde en borgerkrig lagt store dele af hovedstaden, Tbilisi, øde, og et etnisk konflikt rasede i dets Sydossetien-region.
Økonomien oplevede et beskedent opsving, skønt korruptionen var udbredt. Sjevardnadses nedrakkere betragtede ham som en machiavellisk manipulator og hånede hans omvending fra ateistisk partiboss til svoren støtte af ortodoks kristendom, demokrati og fri markedsøkonomi.

Den nye
Saakashvili
*35-årige Mikhail Saakashvili lægger ikke skjul på sine følelser og han er fast besluttet på at hive den tidligere sovjetrepublik op ved hårrødderne og i vestlig retning. »Dette land har brug for ny energi og en ny ledelse, og jeg repræsenterer i høj grad den generation der skal overtage magten, enten mig selv eller en anden,« udtalte han for nylig, på det engelsk han først lærte at tale flydende ved Columbia Universitet og siden George Washington Universitet.
Maakashvili, der er gift med en hollandsk kvinde, kender den vestlige verden. Han studerede først i Ukraine, derefter i USA og Frankrig. Men det var hele tiden hans plan at vende tilbage til Georgien, og efter hans hjemkomst blev han udpeget til justitsminister. Oven i købet blev han politisk trænet af den nu 75-årige Sjevardnadse, der blev anset som nationens frelser da han overtog den tidligere sovjetrepublik efter en borgerkrig.
Men i 2001 havde den mand der så Sjevardnadse som sin mentor forladt sit ministerielle arbejde i protest mod den korrupte regering og den aldrende leders manglende evner til at bekæmpe korruptionen. »Jeg anser det for umoralsk at fortsætte som medlem af Sjevardnadses regering,« udtalte han på det tidspunkt.
Senere samme år grundlagde han, hvad der nu har udviklet sig til Georgiens største oppositionsparti, Den Forenede Nationale Bevægelse.

*Oversat af Ebbe Rossander

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu