Læsetid: 5 min.

’Giv Bush en begmand, han ikke glemmer’

Filminstruktøren Michael Moore opfordrer briterne til gøre den amerikanske præsidents statsbesøg til et surt show
18. november 2003

Man skulle tro, at kun noget helt ekstraordinært ville kunne udløse et anfald af skrydende amerikansk patriotisme hos den kontroversielle filminstruktør Michael Moore, men en banal trafikprop på motorvej M6 lidt ud for Walsall er nok. Efter at vi har tilbragt mere en halv times køkørsel i ærkebritisk snegletempo, udbryder Moore, idet hans blik dvæler ved den frit flydende trafik i modgående retning: »Hvis I fyre dog bare kørte i den anden side af vejen! Det er det, der er problemet her. Se bare den amerikanske vejbane dér: De drøner jo af sted med 70 miles i timen, mens vi er ved at gå helt i stå.«
Han ler hjerteligt af sin egen vits. Men trods sit muntre gemyt kan Moore ikke skjule, at han er bekymret for, at den britiske offentlighed vil blive grebet af en lignende inerti, når hans præsident, George W. Bush, kommer på statsbesøg i denne uge. Det baseballkasketklædte ikon for Vestens krigsmodstandere er på rundtur i britiske storbyer, hvor han håber at kunne blive forgrundsfigur for de masseprotestoptog, som ventes at møde Bush fra og med i dag, når han ankommer til Storbritannien.
»Det er op til briterne at fortælle den amerikanske befolkning, at de ikke støtter denne krig,« siger Moore.

London er en stor fotokulisse
Forfatteren til den kritiske bestseller om »de store selskabers Amerika«, Stupid White Men, pointerer, at en af den amerikanske regerings »mange løgne« for at retfærdiggøre krigen (foruden påstandene om, at Saddam besad masseødelæggelsesvåben og var med til at planlægge 11. september) var frasen om, at »briterne støtter os i denne sag, for briterne er vores venner og allierede«.
»Statsbesøget er én stor fotokulisse. Med Pall Mall pakket ind i Stars and Stripes og Union Jack og alt det kongelige lir, Bush vil blive præsenteret for, er alting klart lagt an på at præsentere ham flot til næste års præsidentvalg,« siger Moore.
Det er derfor nødvendigt at spolere præsidentens spektakulære fotobaggrunde, insisterer Moore.
»Og det kan kun ske på en måde: Ved et massivt fysisk fremmøde i Londons gader af folk, der ønsker at fortælle den amerikanske befolkning, at Storbritannien ikke støtter denne krig og ikke støtter George Bush,« siger han.
»Det skal gribes an på en visuelt slående måde, på en fysisk måde. Det kan ikke blot siges. Det skal manifesteres med de billeder, som vil blive sendt tilbage til USA, for de amerikanske medier vil være der – sammen med Bush.«
Sammen med sin søster Anne er Michael Moore på vej til Cambridge, hvor han skal holde foredrag for Cambridges fagforbund. I går var han i Manchester. Efter Cambridge skal han til Warwick, og i overmorgen er han i Bristol ved middagstid og i Brixton i London om aftenen.
Moores særdeles travle program er dog ikke arrangeret af krigsmodstandernes paraplyorganisation Stop the War Coalition, men af boghandlerkæden Blackwell’s og forlaget Penguin. Moore håber måske nok på at mobilisere Bush-fjendlige demonstranter i stort tal, men åbenbart er det også vigtigt for ham at få langet nogle eksemplarer af sin bog Dude, Where’s My Country? (’Hvor er mit land, makker?’) over disken. Bogen har på tre uger solgt i et millionoplag i USA og er også omgående steget til vejrs på den britiske bestsellerliste.
Moore erklærer sig forbløffet over den britiske offentligheds begejstrede modtagelse af, hvad der blot var tænkt som en bogturné.
»Det er vores stående vits, at det her må være verdens første forfatterturné, der foregår i stadionhaller’,« siger han, efter at 3.000 mennesker dukkede op i Manchesters Apollo-stadion den foregående aften.
Det er måske ikke så sært. at Moores ’oplæsninger’ har modtaget en så overvejende velvillig kritik, som var de en standupkomikers optrædender taget i betragtning, at han selv har valgt sådanne fora som London Palladium til at præsentere sin bog.
»Min forlægger har fortalt mig, at bortset fra Edinburgh blev der udsolgt alle steder, før de havde trykt så meget som en annonce,« siger Moore.
Men filminstruktør-forfatterens popularitet har dog også skabt mishag. En kommentator beskriver Moores publikum som »logrende«; en anden mener, at de, som elsker og dyrker hans værk, er personer med »et sort-hvidt verdensbillede, hvor ’venstrefløjsere’ som de selv er åh så gode, mens alle mulige andre og især amerikanere er stupide.«
Der er ingen tvivl om, at det store antal mennesker, som dukker op for at se hans shows, som køber hans bøger eller som har set hans Oscar-vindende film Bowling for Columbine, er udtryk for, at Moore appellerer til et meget bredt publikum. Under sit besøg i Europa optager han desuden en række scener til sit næste filmprojekt – Fahrenheit 911: Temperaturen, hvor sandheden brænder – som i lighed med Dude, Where’s My Country, kigger nærmere på forholdet mellem Bush og Osama bin Laden.
»Filmen handler hovedsagelig om Bush og 11. september – om alle de ting, der ikke diskuteres; om hvad der gik for sig mellem Taleban og Bush-regeringen, og hvad der gik for sig mellem det saudiske kongehus; om de potentielle forbindelser mellem Bush-familien og Bin Laden-familien gennem de seneste 25 år, og om hvordan Bush bruger 11. september og disse 3.000 menneskers død som røgslør for at gennemtvinge sin højreorienterede politiske dagsorden.«
Briterne bør forlade deres arbejdspladser og skoler og tage til London for at vise deres modstand mod Bushs krig og deres foragt for hans løgne, opfordrer Moore.
»Det vil kræve at folk bringer nogle ofre. Den store demonstration skal finde sted kl 14.00 torsdag, det betyder, at mange må rejse langvejs, tage fri fra arbejde og skole, og det vil give en masse bøvl,« siger han.
»Men jeg kan garantere demonstranterne, at dette bøvl vil være for intet at regne imod de ofre, som de 53 britiske soldater, som er omkommet under dette forbryderiske foretagende, har bragt.«
Han forsikrer for, at der vil blive gjort alle tænkelige bestræbelser for at holde demonstranterne væk fra Bushs synsfelt. »Der vil være brug for, at folk forsøger at snyde sig uden om de barrierer, der blive sat op for at nægte jer retten til ytringsfrihed. For det er da stadig en britisk rettighed, ikke?«

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu