Læsetid: 4 min.

’Grønlænderne vil ryste kolonitiden af sig’

Den danske regering har ikke forstået, at Thulesagen i højere grad handler om æresoprejsning, end om, hvorvidt USA skal flytte sin base, påpeger eksperter
27. november 2003

Højesteret vurderer lige nu, om Thuleboerne skal have deres gamle jagt- og fangstterritorium tilbage. Men det er utænkeligt, at USA flytter sin base fra Thule, vurderer eksperter. Det er i grønlændernes interesse, at basen bliver liggende, siger Preben Bonnén, lektor i sikkerheds- og forsvarspolitik ved Københavns Universitet.
»Hverken Grønland eller Danmark vil være interesseret i at få skubbet amerikanerne ud af Thule – og slet ikke Grønland. Basen bidrager væsentligt til samfundsøkonomien,« siger han.
Ifølge Preben Bonnén er retssagen om flytningen af Thuleboerne i 1953 en del af et kompliceret spil mellem den danske stat og Grønlands Landsstyre – som er part i sagen.
Spillet involverer også et amerikansk ønske om at opgradere Thule Air Base til en funktion i planerne om et missilforsvar. Det kræver en tillægsaftale til en forsvarsaftale om Grønland fra 1951 mellem Danmark og USA. Og den er endnu ikke forhandlet på plads, selv om den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), i foråret støttede tanken om et missilforsvar på vegne af den danske regering.
»Det handler ikke kun om, at Grønland gerne vil have fred på globalt plan og er nervøse for et nyt våbenkapløb på grund af missilforsvaret. For Grønland er det et spil om ære. De ønsker at få den sidste del af kolonitiden rystet af sig, og det tror jeg ikke, den danske regering har forstået,« siger Preben Bonnén.
»Sagen ved Højesteret om flytning af thuleboerne kunne sandsynligvis være undgået, hvis Danmark på et tidligere tidspunkt havde indrømmet Grønland en rolle i forhandlingerne om en ny forsvarsaftale med USA – hvor de får noget at skulle have sagt og sidder med ved bordet – i stedet for kun at blive konsulteret og informeret,« siger han.

Æresoprejsning
Ifølge Kristian Søby Kristensen, forskningsassistent ved det Danske Institut for Internationale Studier med særlig fokus på missilforsvar, er Grønlands mål at få æresoprejsning fra kolonitiden ved at skabe sig en mere selvstændig profil – uden endnu at blive en selvstændig nation.
Der er to måder at opnå det på. For det første ved et internationalt arbejde for at støtte oprindelige folk – hvor Grønland er en vigtig aktør i FN-regi med støtte fra den danske regering. Og for det andet ved at opnå større indflydelse på den sikkerhedspolitik, som involverer Grønland, siger Kristian Søby Kristensen.
»Enhver mulighed for at bringe grønlandske forhold på det politiske landkort i Danmark er en mulighed for de grønlandske politikere til at understrege ønsket om øget selvstændighed. Et traditionelt redskab er at påpege de tidligere uretfærdigheder, der har været begået mod den grønlandske befolkning – netop som en konsekvens af ikke at være ligeværdig med Danmark,« siger han.
Grønland ønsker at gøre op med tidligere tiders uretfærdigheder. Og meget af det falder sammen med Thule-basen, hvor sagen ved Højesteret om flytning af thuleboerne er den første og største sag,« siger Kristian Søby Kristensen.
Når Højesteret om få dage giver den danske stat besked om at kompensere for tidligere regeringers overgreb på Thuleboerne, så er udgangspunktet en forhandling mellem den danske stat og det grønlandske Hjemmestyre.

Tyngede relationer
Ifølge lektor Preben Bonnén afhænger forhandlingspositionerne af, hvor »klar tale der kommer fra Højesteret«.
Den kan fastholde Østre Landsrets beslutning fra 1999 om at give en mindre økonomisk kompensation, eller Højesteret kan vælge at hæve prisen for uretfærdighederne. Prisforslagene er en erstatning på 235 millioner kroner – og om muligt at få leveret hele Thule-distriktet tilbage. Men det vil ikke løse de dybereliggende problemer mellem Grønland og Danmark, siger Preben Bonnén.
»Hvad end udfaldet bliver i Højesteret, så vil relationerne mellem det grønlandske landsstyre og den danske stat ikke blive meget værre eller bedre med en retlig afslutning af Thulesagen,« siger han.
»Relationerne er i forvejen så tyngede. Det er en skade, som det er utrolig svært at råde bod på. Hvis området skal tilbageleveres til thuleboerne – med det resultat, at man finder en pragmatisk løsning – så vil der i Grønland stadigvæk være en fornemmelse af, at retfærdigheden ikke er sket fyldest. Hvis Højesteret vælger at fastholde dommen i Østre Landsret, så bekræfter det tanken om, at Danmark stadig leger kolonimagt,« siger Preben Bonnén.

FAKTA
Thule-sagen i Højesteret
*Thuleboerne blev i 1953 flyttet fra deres boplads gennem århundreder af den danske stat for at give plads til en amerikansk militærbase, som eksisterer den dag i dag.
*Højesteret afsiger i morgen sin dom i sagen Thulefolket og efterkommere, Qaanaaq kommune og det grønlandske Landsstyre mod den danske stat. Sagen handler om erstatning og retten til det jagt- og fangstterritorium, Thule-folket blev flyttet fra i hast i 1953.
*Grønlænderne kræver en erstatning på 235 millioner kroner, samt retten til at vende tilbage til området.
koldby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her