Da Sky Radios danske chef, Kasper Krüger, den 18. juni denne sommer spadserede mod Bruun-Rasmussens auktionshal i Bredgade havde han én mission. Danmarks nye radiokanaler P5 og P6 var sat til salg for højestbydende, og Sky skulle have den store landsdækkende P5 koste hvad det koste ville. Krüger rystede ikke på hånden, mens budene steg i vejret. For når blankochecken er udskrevet af Rupert Murdoch verdens 39. rigeste mand er der ikke så meget at betænke sig på. Sidste bud endte på 432 millioner kroner og Murdoch blev hermed den der brød 78 års radiomonopol i Danmark.
Hvis himlen blev sat til salg ville Rupert Murdoch sikkert afgive det højeste bud. Faktisk kan man godt argumentere for, at den australskfødte amerikaner allerede har købt den, da han dette forår endelig erhvervede sig USAs største satellitdistributør DirecTV. Dermed besidder Murdochs firma News Corperation nu verdens eneste globale satellitnetværk. Hvortil kommer 175 aviser, tv-stationer med flere hundrede millioner seere, et utal af radiostationer, magasiner, forlag, websider og filmselskaber verden over. Et medieimperium af dimensioner ingen i verden kan matche, blandt andet tæller det filmselskabet 20th Century Fox, tv-stationerne StarTv i Asien, britiske Sky, amerikanske Fox og aviser som The Sun, The Times, New York Post og Daily Telegraph. I dag sætter 72-årige Rupert Murdoch en ny nål i verdenskortet. I dag svæver News Corps nye landsdækkende radiokanal, Radio 100 FM, ud i den danske æter. Murdoch betræder nu skandinavisk grund.
Men når man taler om Rupert Murdoch, er det ikke nok at tale om penge. Her er det rækkevidde, kontrol og magt, der er kodeordene.
Rupert Murdoch er født i Melbourne den 11. marts 1931. Hans far, Keith Rupert Murdoch, ejede den ene af to store aviser i provinsbyen Adelaide. Hans mor var hjemmegående. I en australsk dokumentar om familien fortælles det, at Keith Murdoch allerede fra de helt tidlige år oplærte sønnen i erhvervslivets regler og love, om hvordan konkurrenter presses ud, og forhandlinger køres i hus. Sønnen fortsatte i faderens fodspor som forretningsmand og som 22-årig var Rupert bosiddende i London, hvor han læste på Oxford og havde et job som redigerende medarbejder på den britiske avis The Daily Express. Samme år døde faderen, og unge Murdoch måtte afbryde studierne for at tage hjem til Adelaide og overtage familievirksomheden Adelaide News. Det var i begyndelsen af 50erne, og avismarkedet i Adelaide var vigende. Avisen var godt nok den næststørste i byen, men ingen regnede med, at avisen ville holde længe. Den unge Murdoch havde imidlertid lært et og andet om avisdrift i London, og efter et lynhurtige indgreb i avisens udtryk og struktur var der snart kun én avis i Adelaide hans.
Herefter kom turen til den nationale presse. Som den første lancerede Rupert Murdoch en landsdækkende avis The Australian. I løbet af få år stod The Australian solidt i det australske medielandskab, og Murdoch opkøbte, udvidede, udviklede og handlede systematisk og strategisk. Flere aviser. Tv-stationer. Flere tv-stationer. Og allerede i 1979 var han så magtfuld, at han pralede med, at han egenhændigt havde fået den australske regering valgt, og at han sagtens kunne afsætte den, hvis det var det, han ville.
Inden det kom så vidt i Australien, havde Murdochs mediemølle allerede meldt sin ankomst på det britisike avismarked. I 1968 opkøbte han tabloidavisen News of The World for derefter at føje traditionsrige aviser som The Sun, The Times og The Sunday Times til forretningen.
Aviserne undergik en synlig forandring, og kritikken fra de britiske intellektuelle var hård. Underlødigt sladderstof og sensationshistorier blev ført ud i vid potens, og England lod sig gang på gang chokere. Ikke alene måtte de stå model til en topløs side 3-pige i The Sun, men da man under Falklandskrigen bragte et billede af et sunket argentinsk skib under overskriften »Gotcha« (fik dig), mente mange, at bunden var nået. Men bunden skulle slåes ud mange gange de følgende år, og i mellemtiden voksede læsertallene eksponentielt. Murdochs mission har nemlig aldrig været at levere den gode smag eller de rigtige meninger.
»Vi er her ikke for at lege intellektuelle, men for at give læserne, hvad de gerne vil have,« er han kendt for at sige.
I Storbritannien lagde Murdoch sig ikke kun ud med de intellektuelle. I 1986 blev han en hadet mand i avisbranchen, da han fyrede 5.000 medarbejdere med et vift i håndleddet og flyttede aviserne ud fra det traditionsrige og fashionable Fleet Street til mere beskedne kår. Murdochs vilje sker. Og bestyrelsesmedlemmer i News Corp. taler om, at det på møderne ikke går så meget ud på at træffe beslutninger som at godkende Murdochs.
Murdoch ekspanderede videre og startede British Sky Brodcasting (BSkyB), der blandt andet affødte kanalerne Sky News, Sky Sports og Sky One. Snart skulle han skaffe sig endnu flere fjender. Murdoch skrev kontrakt med fodboldklubberne i den bedste engelske liga, Premier League, for næsen af det delvist nationaltejede BBC. Som resultat af købet gjorde han kampene til betalings-tv. Fodbolden var nu ikke længere tilgængelig for alle og enhver, og Murdoch blev en hadet mand i den brede befolkning. Klubberne fik besøg af Sky mindst tre gange om året, og fik en check på otte millioner i lommen efter hver kamp. På den måde sikrede Murdoch sig ikke alene muligheden for at sælge kampene videre til skyhøje priser og tjene millioner på reklameindtægter. Han sikrede klubberne en bedre økonomi til at købe endnu bedre spillere, hviket gjorde kampene mere seværdige og endnu mere værdifulde.
I midten af 1980eren trådte Murdoch ind i den amerikanske mediemanege. Han opkøbte aviser over alt i staterne lige fra The New York Post til Washington Times. Senere fulgte en af de fire landsdækkende tv-stationer Fox Television og filmselskabet 20th Century Fox, der blandt andet tegner sig for Hollywoods største kassesucces til dato Titanic.
Rupert Murdoch var i mellemtiden blevet gift og havde fået tre børn. Han var stadig bosiddende i Australien og erklærede i et interview i The Australian, sin store patriotisme og fædrelandsstolthed:
»Jeg er stolt over at være australier og elsker dette land over alt på jorden. Mine børn, min kone og jeg selv er australiere, og det statsborgerskab vil jeg aldrig sælge.«
Men når Murdoch laver forretninger, er der noget, der må vige. Således var det ifølge de strikse amerikanske medierettigheder ikke tilladt for ham at købe Fox Entertainment, hvis ikke han havde amerikansk statsborgerskab. Sådan gik det til, at Rupert Murdoch og familie blev amerikanere.
Tv-stationen Fox skabte i 1996 nyhedskanalen Fox News. En stærkt højreorienteret og populistisk profileret kanal, som fik den daværende CNN direktør til at fnyse og proklamere »Vi kvaser dem som et insekt«.
De ord måtte han dog æde i sig igen, for siden lanceringen af Fox News er seertallene steget stødt. Under Irak-krigen vandt Fox stort i seerkrigen mellem de store nyhedsstationer, og satte sig på 40 procent af seerne.
Sideløbende med avis, radio og tv var Murdoch i fuld gang med at opkøbe distributionen af satellit-tv, og i 1993 købte Murdoch sig ind på det asiasiske satellitmarked. Sammen med tv-stationen StarTV, der dagligt ses af 120 millioner mennesker, ejede han nu også rettighederne til satellit-tv i Kina.
Købet blev betragtet som en af de mest skelsættende handler i mediehistorien. Men snart skulle Murdoch overgå dette: Købet af Starsatellitten ville bringe mindst fem nye tv-stationer til Kina: MTV Asia, Prime Time Sports, underholdningskanalen Star plus og BBC World. Sidstnævnte var med sine 24-timers nyheder, analyser og kritiske interviews den mest opsigtsvækkende kanal, og mange roste tiltaget, der ville give det lukkede Kina en fri informationsstrøm med andre ord: vestlig journalistik.
Årene forinden havde BBC imidlertid dækket oprøret på Den Himmelske Fredsplads meget intenst, og da det kom de kinesiske myndigheder for øre, at kanalen snart kunne ses af kinesiske satellitmodtagere, truede regimet med at forbyde satellit-tv. Den slags politik kan man naturligvis ikke lade komme imellem økonomien, og Rupert Murdoch stoppede øjeblikkeligt transmissionen af BBC. Ved denne handling manifesterede han endnu engang sin enorme magt over informationsmidlerne og skrev på ny mediehistorie.
Det er dog en stor fejl at antage, at Murdoch ikke selv skulle være politisk. Han er erklæret ultraliberal og har i et interview i Time Magazine defineret det således:
»Så meget individuelt ansvar som muligt. Så lidt statsmagt som muligt. Så få regler som muligt.«
Nej, Rupert Murdoch er bestemt ikke kendt for at lade sine politiske overbevisning træde i baggrunden. Som for eksempel da han inden Irakkrigen sprang ud som den store agitator for krigen. I et interview med den australske avis The Bulletin sagde han: »Vi må ikke efterlade hele Mellemøsten til Saddam. Jeg mener, Bush handler meget moralsk, meget korrekt ved at gå i krig.«
Senere i interviewet faldt snakken på Tony Blairs rolle.
»Jeg mener, Tony er ekstraordinær modig og stærk. Det er ikke nemt at sidde i et parti, der i vid udstrækning er befolket af en flok automatpacifister.«
Men her stoppede Murdoch ikke. Hvor hverken Bush eller Blair turde nævne olien i forbindelse med invasionen af Irak, stod Rupert ikke tilbage. Han mente, at kontrol med landets olieressourcer ville skabe lavere oliepriser og være det lykkeligste udfald for krigen.
»Det bedste, der kunne ske ved dette, er, at prisen kan komme ned på 20 dollar pr. tønde olie. Det er en større økonomisk gevinst, end nogen skettenedsættelse i noget land vil kunne give. Når først Irak er bag os, vil hele verden nyde fordel af billigere olie.«
Hele Mudorchs mediemølle stemte i. Samtlige 175 lederskribenter priste USA og Storbritannien og vrængede af modstanderne, og selv annonceafdelingen på de pågældende blade hørte herrens stemme. Her tog man ikke imod annoncer for krigsdemonstrationer og ignorerede andre udveje end krig. På samme vis tilskrives han både æren for Blairs første valgsejr i 1997 og Englands store euro-skepsis.
I 2001 stod Rupert Murdoch over for et tilbud, han havde drømt om hele karrieren. General Motors ville af med USAs næststørste satellit-tvdistributør DirecTV. Kunne Murdoch få fingrene i den, ville det give ham det tætteste, man kommer på et verdensherredømme i medieverden.
Den globale motorvej ville give ham magten over satellit-tv strækkende sig fra Nord- og Sydamerika, over Stor- britannien, gennem Tyskland og Italien, videre gennem Mellemøsten over Indien, Kina og Japan og tilbage til Hjemlandet Australien og New Zealand.
Rupert Murdoch er en hardballer, som det hedder i finanssproget, og efter flere års forhandlinger, køb og salg mellem forskellige hænder lykkedes det Murdoch at få DirecTV-handlen i hus til en tiendedel af den først udbudte pris.
Murdoch havde nu cementeret sin position som en af verdens absolut mest magtfulde mediekonger.
Murdoch har sikret sig, at imperiet bliver på familiens hænder. Hans ældste søn Lachlan på 32 er ledende chef for Fox television, og den 30-årige James Murdoch blev i denne uge valgt som chef for BSkyB. Ingen af de to sønner har nogen særlig glorværdig karrierer bag sig, og er opdraget i Ruperts eget holdingselskab News Corp. Murdoch har endda sørget for endnu flere efterkommere.
I 1999 giftede han sig med den næsten 40 år yngre kinesiske Wendi Deng, der allerede har været en stor succes i News Corp ikke mindst i hendes omgang med de kinesiske myndigheder. Der udover har hun fået to børn med Murdoch.
Men Murdoch er efter eget udsagn ikke på vej til at trække sig tilbage. Efter at have vundet kampen over en mindre prostatacancer udtalte han til Time Magazine:
»Det har overbevidst mig om min egen uddødelighed«.
