Læsetid: 4 min.

Hvornår blev ’araber’ et ukvemsord?

I Australien forsøger man nu at stoppe tildelingen af Sydneys fredspris til den palæstinensiske intellektuelle Hanan Ashrawi
5. november 2003

INTERNATIONAL
Hvornår er ’palæstinenser’ og ’araber’ blevet ukvemsord? Lad os begynde med salig Edward Said, en fremragende og lidenskabeligt engageret palæstinensisk-amerikansk akademiker (se Informations nekrolog 26. september 2003 – red.). Han skrev adskillige bøger, heriblandt Orientalisme – et banebrydende værk, der som det første udforsker Vestens imperialistiske fantasier om Mellemøsten. Da Said døde af leukæmi i september, vrængede en vis Zev Chafets i New York Daily News: »Som ikke-muslim har Said fortabt retten til de sædvanlige 72 jomfruer. Men det ville ikke undre mig, hvis han bliver vartet op af et par kvindelige phd-studerende.«
Ifølge Chafets, som angiveligt har en 33-årig politisk og journalistisk karriere i Jerusalem bag sig, hviler orientalismen på en simpel tese: Vesterlændinge er ifølge selve deres natur ude af stand til at præstere nogen fair vurdering endsige forståelse af den arabiske verden.
»Det var ikke Said, der sprængte amerikanske flådesoldater i luften i Libanon i 1983. Og det var i hvert fald ikke ham, der styrede et fly ind i World Trade Center. Men Said var og blev en støjsender, der påførte USA’s intellektuelle radar alvorlige forstyrrelser.«
Ved læsningen af denne perfide nekrolog, kom jeg i tanke om, at jeg var stødt på Chafets navn tidligere. Jeg dykkede ned i arkiverne. Og der var han så i 1982 i egenskab af tidligere chef for den israelske regerings pressekontor i Jerusalem. Han havde dengang netop udgivet en bog, hvori han bragte den (falske) påstand til torvs, at vestlige journalister i Beirut – mig selv inklusive – blev terroriseret af palæstinensiske bander. Han påstod sågar, at min gamle ven, Sean Tolan (som blev dræbt af en jaloux ægtemand, hvis kone han havde en affære med) blev likvideret af palæstinensere, der var vrede over den tv-dokumentar, han havde lavet om PLO.

Syge tvangstanker
Der fattede jeg pointen. Man kan sparke til en forfatter, når han er død, hvis han er palæstinenser. Og man kan lyve om en journalist, hvis han er død, og man vil hævde, han blev dræbt af palæstinensere.
Lignende syge tvangstanker er nu ved at komme i omløb i Australien, hvor der aktuelt gøres store bestræbelser fra Israels formodede venner for at forhindre den prominente palæstinensiske intellektuelle Hanan Ashrawi – hende af alle – i at få tildelt Sydneys fredspris i denne uge. En jødisk forfatter i Sydney har forsvaret hende med stort mod. Dermed har han lagt sig ud med den lokale proisraelske lobby, der bevidst har fejlciteret hende i et interview, som hun gav til mig for to år siden, så hendes udtalelser nu synes at implicere støtte til de palæstinensiske selvmordsbomber.
Ashrawi er så absolut modstander af denne modbydelige form for krigsførelse. Frygtløst har hun flere gange udtalt sin fordømmelse af den. Men tilsværtningskampagnen har givet bonus: Sydney University har fået kolde fødder og valgt at flytte fredspris-arrangementet fra sin store sal til mere ydmyge omgivelser. Samtidig har byens borgmester, Lucy Turnbull, anmodet om, at Sydneys bystyre, der sponsorerer prisen, ikke får sit navn nævnt ved overrækkelsen. Og blot for at vise, hvad der ligger bag dette – ud over at Turnbulls mand, Malcolm forsøger at blive indvalgt til Australiens parlament – så betragt blot følgende ordveksling mellem Kathryn Greiner, tidligere forkvinde for Sydneys Fredsfond og professor Stuart Rees, fondets nuværende direktør: KG: »Vi må forholde os logisk: At give prisen til Hanan Ashrawi sætter fredsfondets fremtid på spil. Det er vores valg, Stuart. Det er min klare opfattelse, at hvis I insisterer på at tildele hende prisen, så vil de (sic!) ødelægge jer. – SR: »Det må være din spøg. Alle støttede juryens afgørelse, der blev truffet for over et år siden i enstemmighed. Og alle var vi enige om at stå sammen om at støtte den.« – KG: »Du forstår ikke logikken i dette her. Commonwealth Bank er stærkt kritisk. Vi får ikke deres støtte. Erhvervslivet vil vende os ryggen. Man siger, at vi er ensidige, ... at vi kun støtter Palæstina.«
Og sådan fortsætter det. Men professor Rees står – indtil videre – fast. Det samme gør den australske journalist Anthony Loewenstein fra det progressive onlinemagasin Zmag. Ashrawi har, skriver han, »måttet tåle hadkampagner baseret på bagvaskelser og løgne i det meste af sit liv fra folk, som ønsker at bringe den palæstinensiske sags fortalere til tavshed...«
Men det bliver værre endnu. Saids værk nedgøres nu systematisk i et ’ekspertvidnesbyrd’ aflagt over for den amerikanske kongres af en dr. Stanley Kurz. Doktoren hævder, at den postkoloniale teoris indtog i akademiske kredse har produceret universitetsprofessorer, som nægter at undervise eller støtte amerikanske studerende, hvis de udtrykker ønske om ansættelse i udenrigsministeriet eller USA’s efterretningstjenester. Derfor overvejer Kongressen nu at nedsætte et ’tilsynsnævn’, hvis medlemmer skal udpeges af USA’s nye ministerium for såkaldt hjemlandssikkerhed, Pentagon og Det Amerikanske Nationale Sikkerhedsagentur. Nævnet skal blandt andet sikre, at finansieringen af universitetsstudier om Mellemøsten gøres betinget af, at studierne kan tiltrække studerende, som søger en karriere inden for national sikkerhed, forsvar og efterretningsvæsen...«
Som professor Michael Bednar fra University of Texas’ historiske institut udtrykker: »Det er dybt skræmmende og forkasteligt, hvis personer fra Ministeriet for Hjemlandssikkerhed skal instruere universitetsprofessorer om den rette patriotiske og USA-venlige måde at tilrettelægge deres undervisningsmateriale på.«
Vil denne antipalæstinensiske vækkelse betyde et farvel til Edward Saids livsværk i USA? Og et farvel til fredsprisen til Hanan Ashrawi? Et farvel til palæstinensernes sag, med andre ord? I så fald vil USA’s intellektuelle radar først for alvor være overdøvet af støj.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her