Læsetid: 3 min.

Israels våbeneksport i eksplosiv vækst

I en tid med dyb økonomisk krise søger landet at ekspandere på et lukrativt eksportmarked, som bringer strategiske fordele
27. november 2003

TEL AVIV – Israel er i dag verdens tredjestørste våbeneksportør.
Dette fremgår af en oversigt, som det amerikanske magasin Defense News offentliggjorde i denne uge. Heraf fremgår det, at den israelske eksport, hvis man baserer beregningen på kontrakter, i 2002 løb op i 4,1 milliarder dollar, hvilket er lige i hælene på Rusland, som med 4,4 milliarder er nummer to på verdensranglisten; nummer ét er ikke uventet USA med en eksport på 13,2 milliarder dollar. Det opsigtsvækkende ved tallene er, at den israelske eksport er sprunget frem og fortsat vurderes at være i fremgang.
Således har israelerne overhalet både England og Frankrig ved at udvide våbeneksporten fra 2,6 mia. dollar i 2001.
Professor Efraim Inbar, som står i spidsen for Begin-Sadat Centeret for Strategiske Studier på Bar Ilan Universitetet ved Tel Aviv peger på to årsager: »Våbeneksporten bringer fremmed valuta i kassen, men af endnu større betydning er de strategiske fordele, denne form for samhandel indebærer.«
»Navnlig i de senere år har man intensiveret samarbejdet med Indien og Tyrkiet for at sikre sig alliancepartnere i Mellemøsten,« siger Efraim Inbar.
Den israelske våbeneksport er et gammelkendt fænomen, men hvor flagskibet før i tiden var den berømte Uzi maskinpistol, har man i dag specialiseret sig i højteknologisk udstyr som missilsystemer, ubemandede spionfly, overvågningsudstyr og i stigende omfang opgradering af eksisterende våbensystemer.
»Allerede for nogle år siden moderniserede Israel det tyrkiske luftvåbens Phantom-jagerfly, og en del af forklaringen på den store fremgang i de seneste tal er en tyrkisk ordre på opgradering af kampvogne, en bestilling til en værdi af 700 mio. dollar,« oplyser Efraim Inbar.
Dette har skabt et tæt samarbejde mellem de to lande, som det israelske luftvåben eksempelvis har glæde af ved at kunne træne i tyrkisk luftrum, hvor pladsforholdene er væsentligt bedre end under egne himmelstrøg. Aktuelt menes det eksisterende samarbejde at have bidraget til, at Israel og Tyrkiet i kølvandet på bombeangrebene i Istanbul har bebudet udvidet efterretningssamarbejde.
»På grund af de sidste par års krise i den tyrkiske økonomi har landet ikke længere så mange penge at købe våben for, men nu tror jeg, man vil gå ud og finde pengene alligevel. Jeg kunne forestille mig, at tyrkerne vil være interesserede i de israelske grænseovervågningssystemer, som Indien allerede har købt,« tilføjer Efraim Inbar.

Mange arbejdspladser
Den israelske våbenindustri består af omkring 200 private og statsejede virksomheder. Tidligere kom Israel i søgelyset for at have indgået nogle kontroversielle våbenhandler med eksempelvis Pinochet-regimet i Chile, men i dag skal hver handel godkendes af forsvarsministeriet og en komité i Knesset. En anden kontrolmekanisme er USA, som kan slå bremserne i hvis amerikanske virksomheder har en andel af de omhandlede våben – som Arrow missilforsvarssystemet, som Israel prøver at sælge til Indien, men som Washington fortsat blokerer, fordi amerikanske Boeing har haft del i udviklingen.
Arrow fremstilles af Israel Aircraft Industries, som er en af de tre suverænt største virksomheder på området. Et vigtigt aspekt, siger Reuven Pedatzur, som er militæranalytiker på dagbladet Haaretz: »Alle tre er statsejede, og fordi den israelske hær må spare, har regeringen valget mellem at satse hårdt på at få presset eksporten i vejret eller at støtte virksomhederne økonomisk for at bevare arbejdspladser, og det koster milliarder.«
Et godt eksempel er udviklingen af de israelske Merkava-kampvogne, som ikke eksporteres og derfor er uforholdsmæssigt dyre. Kampvognsprogrammet er på tale i forbindelse med regeringens aktuelle spareplaner, men går man over til at købe billigere udenlandske kampvogne i stedet, vurderes det at kunne koste op til 10.000 israelske arbejdspladser.
»Forsvarsindustrien eller relaterede virksomheder udgjorde før i tiden næsten halvdelen af al israelsk industri. Tallet er meget mindre i dag, men på grund af lokale forhold er industrien dybt afhængig af internationale markeder,« tilføjer Reuven Pedatzur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her