Er det rigtigt, at du er intellektuel?
»Mit store medium, det er jo Program 1. Jeg hører altid Program 1, når jeg kører bil.«
En klar udmelding!
»Jeg har altid været helt vild med folk, der har læst mere end to bøger færdig. Jeg har selv en tendens til at blive søvnig af at læse...men det skal man ikke forklejne, for der er jo nok folk, der slet ikke kan falde i søvn.«
Hvilke bøger foretrækker du at falde i søvn til?
»Det skal være så træls, at det ikke er til at hugge sig igennem, og så er det næsten ligegyldigt, hvad det er. Men ellers...en af de sidste var om Dr. Dampe, der sad fanget på Christiansø, demokratiets opfinder, som blev helt forbigået. Og så er der den græske historiker, Polypius. Han har noget, han kalder nu må du ikke hænge mig op statsforfatningscirklen. Hvordan danner et samfund sig? Først er der en enehersker, så følger tyranniet, så oligarkiet, så demokratiet og til sidst pøbelvældet og så er der igen dækket op til en despot, en stærk mand: Det interessante er, at Polypius beskriver det 200 år før Kristus. Og så er jeg vokset op med Salmonsens Leksikon. Det er jo det største, der findes. Et godt bordfuld mennesker, der absolut ikke er enige, et par emner på bordet og Salmonsen til lige at tage de værste spidser ud. Man kan nemlig ikke løse uenighederne helt.«
Hvordan ser du situationen i dag?
»Anders Fogh Rasmussen er usædvanlig dygtig til at gebærde sig med det, der gør magten, nemlig hvordan er mit forhold til befolkningen? Han kører rundt i manegen med kultur, kirke og Christiania, tre ting, der overhovedet ingen betydning har. Samtidig ved enhver, der er lidt inde i det, at det er sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og pensioner, vi ikke ved, hvordan vi skal betale.
Hvorfor kan han ikke ændre det? Fordi de presserende problemer, vi definerer her, velfærdsstaten, ligger som en bordtennisbold mellem Fogh og Lykketoft, som sidder på hver sin side af bordet og puster til den, og hele øvelsen går ud på, at den, der rører den, er død.«
Hvad er vigtigt i politik?
» At den ene halvdel af befolkningen skal se på, at den anden laver noget, og det handler jo om politik. Så lad embedsmændene om, hvad det koster det er ikke politik, men revisorarbejde. Det er snart kun Marianne Jelved, der tør sige noget upopulært, det er lige før, jeg stemmer på hende næste gang.«
Hvorfor kom du ikke med flere vittigheder, da du var i folketinget?
»Jeg var gået i den grav, jeg selv havde gravet. Meningen med min valgkamp var, at der ingen mening var. Så blev jeg valgt, men havde slet ikke fattet, hvad jeg var endt i. Jeg vidste f.eks. ikke, at jeg var nummer 90.«
Mandatfordelingen gjorde dig til en vigtig person?
»Er du tosset, mand! Så blev jeg kaldt op i Statsministeriet. Nyrup kom ud, og jeg fatter ikke, hvad han snakker om, ud over, at det er noget med Ole Stavad, Sparbank Nord og 172 mio. Bagefter prøvede jeg at sige noget sjovt til Bent Stuckert, men da jeg så det i fjernsynet, krympede jeg selv tæer.«
Der kom alvor ind?
»Ja, for alternativet til det, vi har, er skræmmende.«
Hvorfor blev det Centrumdemokraterne du tilsluttede dig?
»Jeg kunne godt lide, at de var et lille, hårdt arbejdende, uideologisk parti. Venstre og Socialdemokratiet er lidt tungere at danse med. Min mor stemte på Socialdemokratiet, min far på Venstre og min farbror på DKP.
Jeg kan overhovedet ikke se noget odiøst i, om man er det ene eller det andet. Der, hvor jeg kom fra dengang, der sagde man, at sådan en som Uffe Ellemann var dum. Men du har tabt på forhånd, hvis du tror, han er dum. «
Dit fingeraftryk i Folketinget?
»Hvis man siger, minister betyder tjener, så lagde jeg mig ofte ned,
så de andre kunne gå tørskoet over.«
Du har et nummer; jeg sidder her og bæer. Er det et tema, der har betydet noget for dig?
»I Jyllands-Posten var der en overskrift, hvor der stod Sur røv. At de kan finde på sådan noget... Der er så meget prut og bæ og bøvs i tiden, så tænkte jeg: Jamen sådan et nummer har jeg jo lavet engang, i 78.
Så tog jeg også et nummer med om SAS, fordi jeg er vild med at tage til Kina. Jeg mener selv, Beijing snart bliver verdens hovedstad, ligesom Washington har været.«
Hvorfor?
»Fordi der er 7-8 procents vækst.«
Hvad er kunst for dig?
»Som et lille peepshow ind i fremtiden. Busterminalen på Rådhuspaldsen er et fremtidssymbol den ligger som et fremmedlegeme uden sammenhæng med det eksisterende. De mest kompromisløse kunstnere, vi har i dag, det er jo arkitekterne.«
Hvornår går du over til at snakke københavnsk?
»Det gør jeg ikke, men mine børn har fået en rem af huden.«
