Læsetid: 3 min.

Kaninen der tabte håret

Playboy fylder 50 uden at være blevet voksen – bladet savler fortsat over barberede ‘babyer’ med kaninører af polyester
28. november 2003

Pædofili
Nogle vil i anledning af Playboys 50 års fødselsdag i december hoppe, stå på tungen og berømme det amerikanske magasin for dets interviews gennem tiderne med Miles Davis, John Lennon, Fidel Castro, Jack Nicholson og hvem som helst.
Men man kommer ikke uden om, at den afklædte folde-ud-pige, the centerfold, er bladets fysiske omdrejningspunkt, drivmiddel og historiske eksistensgrundlag. Og skulle en og anden feminist nu have fået folde-ud-pigen galt i halsen og mene, at sådan en er udtryk for noget sjofelt og kvindeundertrykkende, må vi desværre melde, at der skydes langt under målet. Thi folde-ud-pigens bombe i underbevidstheden er ladet med kraftigere trotyl.

Hårløse lemmer
Folde-ud-pigen blev ikke skabt på en dag. I Playboys første nummer fra december 1953 bragte udgiveren Hugh Hefner endog meget forsigtige nøgenbilleder af Marilyn Monroe. Fra 1954 bliver månedens nøgenbilleder udbygget med en artikel, og fra 1955 tegnes desuden et personportræt ved hjælp af oplysninger om modellens opvækst, vaner og drømme.
Alt i alt en gang almindelig småporno? Nej, de afbildede kvinder er udvalgt og afmålt, bearbejdet og børstet, retoucheret og raget, så de ikke længere ligner rigtige kvinder. De kaldes legekammerater (playmates), som var der tale om børn, og deres kroppe er gjort glatte og uberørte af tidens tand, fastfood og operationer.
Trods de stolt fremviste bryster er legekammeraternes kroppe sært umodne. Håret under armene er altid fjernet, og kønsbehåringen er barberet ind til en antydning, som var der tale om piger i præpuberteten.
Her er ingen rynker, strækmærker, deller, appelsinhud eller kæmpebagdele. Ingen ar, amputeringer, perforeringer, sår eller blå mærker. Intet liv, kun dukkeagtighed. Ingen erfaring, kun uskyld. Ingen vidt spredte ben, kun krukket poseren og en infantil leg med antydninger, som benægter, at kvinder kan være svedigt liderlige.
Dette er det modsatte af pornografi, ja en hån mod god pornografi. Playboys billeder lukker sig om sig selv i usanselig glitter og barnagtige symboler: kaninører og små,
sødt buskede haler af polyester.

Privatfotos på bagsiden
Og for ligesom at løbe linen ud – helt derud hvor børnelokkerne står i kø for at spejde ind gennem hækken til børnehaven – så er hver folde-ud-pige-billede på bagsiden forsynet med en håndskrevet, hjerteskærende naiv selvangivelse af brystmål, fødested, livret og yndlingsfilm – og illustreret med amatørfotografier fra barndom og tidlig ungdom. Her er naboens pige som 10-årig, og blader du en gang, ser du naboens pige igen, samme lille lækre sag nu lidt større og med bare bryster.
Velbekomme.
Det fantastiske er, at 600 kvinder – heriblandt enkelte kendte skuespillere og musikere, men de fleste ukendte - har stillet op til denne pædofilt forkrampede og kønsforskrækkede forestilling, og at millioner af almindelige mænd har betalt for at se derpå. Er sex mellem voksne virkelig så overvældende, at den amerikanske/amerikaniserede mand før og efter mødet med en voksen kvinde skal trøste sig med billeder af børn, babes?
Noget tyder desværre på det, og Hugh Hefner, som efter sigende har dyrket sex med 3.000 kvinder (uden øjensynligt at være i stand til at finde varig glæde eller ophidselse ved en eneste af dem), udtalte da også i 1967 til magasinet Look:
»Vi er ikke interesserede i den gådefulde og besværlige femme fatale-type. Hun er en trist person og har på en måde en beskidt tankegang.«
Nej, uha hvor voksent og vanskeligt. Så er det lettere med barberede kaniner.
Er man led og ked af den slags, er det kun en ringe trøst, at Playboy nu er ved at blive lagt i graven af internettets billedudbud. For kaninerne har formeret sig og findes i dag overalt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her