Læsetid: 5 min.

’Vi kom for sent til 80’erne...’

Og om hvordan et usandsynligt par fandt sammen i poesiens trykluftkammer. Læs også her om deres store juleønske
21. november 2003

(2. sektion)

Oplæsning
Thomas Krogsbøl og Niels Ivar Larsen er begge med i den faste stok omkring The Lab – eller bare Lab. Thomas er fast digtoplæser, Niels Ivar er den, der præsenterer de enkelte digtere forud for oplæsningerne (foretrækker titlen »impressario«). Jeg har fanget dem ind med en lasso og isoleret dem i en topersoners sofa, hvor de skal fortælle historien om Lab’en.
– Hvor kender I hinanden fra?
Niels Ivar: »Vi gik i klasse sammen på Marie Kruses skole i Farum...«
Thomas: »Da andre på de kanter var medlem af loger, var det naturligt, at vi også dannede sådan en.«
Niels Ivar: »Vi var et umage, usandsynligt par. Jeg var medlem af Konservativ Ungdom og redigerede skolebladet. Thomas var maoist.«
Thomas: »Nej, anarkist... tror jeg nok.«
Niels Ivar: »Jeg kan huske at Thomas skrev på tavlen: ’Maos tanker lever. Død over Schlüter!’ Det var vist i slutningen af 7. klasse.«
– Hvordan blev I forbrødrede?
Niels Ivar: »Vi blev studenter i 1982, det år punk brød igennem. Jeg skal lige indskyde, at jeg på det tidspunkt ikke var konservativ mere.«
– Søgte I så ind til byen?
Niels Ivar: »Ja, vi søgte ind til Christiania og Café Sommersko, hvor F.P. Jac sad og plejede sin litterære kæfert...«
Thomas: »Og ikke mindst til Saltlageret. Vi så Burroughs sammen med Dan Turèll på Saltlageret. I 80’erne forsvandt vi i det dybe, sorte hul og dukkede først op igen i 90’erne.«
Niels Ivar: »I 1997 var jeg med til at grundlægge forlaget og tidsskriftet Øverste Kirurgiske. Så kom jeg til at tænke på Thomas, som har den samme snurrige tankegang, som ville passe ind her. Vi inviterede ham med i nr. sex, der udkom til jul.«
Thomas: »Jeg skrev ’Stileemne: sex og samfund’. Sex er gratis, det er kondomer, der koster penge. Jeg skrev også ’Tekster, skrevet mens jeg så fjernsyn.’«

Som i en kirke
– Man lagde mærke til navnet Øverste Kirurgiske eller ØK, som signalerede noget andet end den alvor, der kendetegnede 80’ernes digtere. Hvad var det nye?
Niels Ivar: »At vi skrev kollektivistisk, hvor 80’erne var mere solo-optræden. Vi inviterede jo også nogle andre rundt omkring os, som skrev udadvendte tekster, og så huserede vi i kunstgalleriet Nådada på Nørrebro.«
Thomas: »...Og Palæ Bar. Vi var inspirerede af nogle af 90’ernes kortprosaister, men på det tidspunkt var Glyptoteket og Louisiana det mest hippe, der fandtes til digtoplæsninger. Rum, der ansporede til andagt.«
Niels Ivar: »Næsten som i en kirke.«
Thomas: »Turèlls form for udadvendt udtryk talte også til os. Vi ville skrive i vores eget sprog fra vores egen verden, hvis du forstår. Ikke fordi vi ikke havde læst en bog. Faktisk gik vi begge på litteraturvidenskab...«
Niels Ivar: »...og lærte om intertekstualitet og krydsreferentialitet og alt det. Vi blev dog aldrig færdige. Det skal siges til vores ros.«
Thomas: »Jeg kunne bedre lide readymades. F.eks. lavede jeg en liste over gode, schweziske banker...«
Niels Ivar: »...som man er velkommen til at investere i. Vi skal nok formidle.«
– Oplæsningerne i The Lab?
Niels Ivar: »Som vi nu hellere blot vil kalde Lab for, at det ikke skal være for meget laboratorium.«
Thomas (viser næven frem): »Det kan også være sådan en lab. Vi startede i 2000 i det gamle subkultursted, Wursts gamle (på Vesterbro i København, red.)lokale og har lige rundet arrangement nummer 31. Efter arrangementerne mødes folk på omkringliggende cafeer, typisk MärkBar. Det er den første torsdag i hver måned.«
Niels Ivar: »Hvilket er meget bekvemt for publikum. Så ved de altid, hvornår de skal komme. Næste gang får vi Ursula Andkjær Olsen gæst.«
Thomas: »Godt...!«

Poppet op
Niels Ivar: »Ja. Hun er hjemme fra Paris. Vi får også besøg af Claus Beck-Nielsen.«
– Som sig selv?
Thomas: »Han ligner ham meget.«
Niels Ivar: »Jeg tror, det er hans eksekutor. Han er jo afgået ved døden. Princippet er at vi altid kører to sæt – i det første har vi gæster, i det andet måske en gæst eller to, men i hvert fald nogle af vores egne... Thomas og Jens Blendstrup er stort set altid på.«
– Fortæl om nogle af gæstedigterne! Jeg har hørt, at lyrikeren Viggo Madsen trykkede samtlige tilstedeværende i hånden, før han læste op. Han tilhører en ældre generation end jer.
Niels Ivar: »Vi har ingen aldersfascisme.«
Thomas: »Selv er vi jo også omkring de 40 efterhånden.«
Niels Ivar: »Vi kom for sent til 80’erne, selvom vi aldersmæssigt hører til der.«
Thomas: »Vi er sådan nogle drop-outs, der er poppet op i 90’erne.«
– Tilbage på sporet. Hvem ellers?
Niels Ivar: »Gustava Brandt og Jørgen Sonne.«
Thomas: »Sonne var vist lidt muggen.«
– Det er han altid.
Niels Ivar: »Og Kirsten Thorup, hvis digte lige var genudgivet. Jørgen Leth to gange.«
– Ja, han pralede af, at han havde været der.
Niels Ivar: »En aften kom også nogle amerikanske poeter ud. De havde læst op på Glyptoteket, men ville hellere have læst op i Lab. På Glyptoteket var der så stille, at det gøs i dem.«
Thomas: »På den anden side vil vi gerne distancere os fra poetry-Slam. Hos os må man gerne være højstemt, hvis man er i det humør.«
– Hvad er karakteristisk for den allernyeste digtning, som I har fulgt tæt?
Thomas: »Der er sket meget, bare inden for et par år. Tonen er blevet en anden. Den er lidt pludrende, småsnakkende, kredser omkring emner.«
– Det lyder negativt?
Thomas: »Det er positivt ment. Teksterne er ikke-hierarkiske, hvis man kan sige det sådan.«
Niels Ivar: »Lidt mere hverdagssprog og en mere frivol tone.«

Performerne
– Hvem kommer i Lab?
Niels Ivar: »Halvdelen af publikum er nogle, der skriver selv eller gerne vil. Den anden halvdel er husarer.«
Thomas: »Arh, lige frem husarer? Der er kommer mange piger.«
Niels Ivar: »Søde piger. Jeg har truffet min kæreste, som er mor til mit barn, i Lab.«
– Fortæl om nogle af performerne, der har været der?
Thomas: »Banjospilleren Kaj Christian Tofte torturerede sig selv, mens han spillede med bar overkrop. Banjoen havde han fæstnet med noget gaffatape, tror jeg....Han er også fugletegner i Malmø.«
Niels Ivar: »Berit Nørgaard genfortalte Pretty Woman på jysk på video. Det var et godt nummer.«
Thomas: »Som om det var en selvoplevet historie vel at mærke«
Niels Ivar: »Vi har et stort ønske. Til vores julearrangement i år kunne vi tænke os at få Klaus Rifbjerg, klædt ud som julemand. Han har skikkelsen og gemyttet til det. Det er en kærlighedserklæring, og han har jo også skænket os en pris.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her