Læsetid: 2 min.

Kommunereform truer skattestop

Et af regeringens vigtigste valgløfter til danskerne – skattestoppet – står over for helt uventet trussel, når kommunerne skal lægges sammen, mener Venstres skatteordfører og KL’s formand
11. november 2003

Regeringens helt centrale valgløfte til danskerne – skattestoppet – står over for en helt uventet trussel.
Når regeringen ved årsskiftet tager hul på at samle landets mindre kommuner i større enheder, så rammer øvelsen direkte ind i skattestoppet, som garanterer borgerne uændrede skatter under ét.
Problemet opstår, når to kommuner ved en samling skal vælge fælles skatteprocent.
»Der er ingen tvivl om, at det ikke harmonerer med skattestoppet, hvis kommunerne blot vælger den højeste skat. Desuden skrider hele regeringens økonomi, hvis sammenlægningerne ender med højere skatteprocenter,« siger Venstres skatteordfører, Peter Christensen.
Kommunernes formand, Eigil W. Rasmussen (V), mener, at skattestoppet kommer til at afgå ved døden: »Regeringen må forberede sig på, at en ændring af strukturen koster temmelig meget i startgebyr. Der bliver en investering af en vis størrelse,« siger KL-formanden.
Socialdemokraterne opfordrer direkte regeringen til at opgive skattestoppet, når kommunerne skal lægges sammen:
»Regeringen er nødt til at forholde sig til virkeligheden. At forestille sig, at den enorme øvelse med kommune-sammenlægninger og udligningsreform kan ende i nul, det forbyder sig selv,« siger skatteordfører og tidligere skatteminister Ole Stavad.
Når regeringen nu tager hul på slutspurten om kommunernes fremtid, så peger flere forhold på, at skattestoppet ikke kan overholdes, mener både Kommunernes Landsforening og Socialdemokraterne.

Højere skat
Borgere i kommuner med høj service vil f.eks. næppe acceptere dårligere børnehaver eller skoler.
Dermed vil to kommuner, når de lægges sammen, være tilbøjelige til at vælge den højeste skatteprocent.
»Tendensen vil være, at kommunerne vælger den bedste service. Drivkraften går opad her,« mener Ole Stavad.
Samtidig vil der – på kort sigt – være udgifter forbundet med at lægge kommuner sammen.
»Der skal tilpasses edb, skatteprocenter og tages højde for gæld. Og gevinsten på lang sigt kan drukne i borgernes krav om bedre service,« siger Eigil W. Rasmussen.
Tidligere skatteminister Ole Stavad er enig:
»Der kommer nogle ekstra omkostninger. Det er ikke gratis at vælte systemer ned og bygge noget op igen,« siger Stavad.
Ud over at samle mindre kommuner til større, så byder en reform af landets amter og kommuner også på nye regler for, hvordan fattige kommuner skal modtage bidrag fra rige kommuner – en udligningsreform. Det betyder, at staten skal rykke rundt på adskillige mia. kroner mellem kommunerne.
Og det medvirker til, at skatteprocenten kan stige, mener Socialdemokraterne.
»Regeringen har et djævelsk problem,« konstaterer tidligere skatteminister Ole Stavad.
Venstres skatteordfører erkender, at regeringens skattestop med sammenlægningen af kommunerne står over for en stor udfordring.
»Men skattestoppet gælder stadig. Så må staten gå ind og styre transformationen,« siger Venstres skatteordfører Peter Christensen.
Regeringen tager for alvor hul på indretningen af landets kommuner og amter, når den såkaldte Strukturkommission afleverer sin rapport ved årsskiftet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her