Læsetid: 3 min.

Kontant afregning til boligejerne

Halvanden milliard i lavere ejendomsskatter har VK-regeringen foræret til husejere i år – især i Gentofte, Søllerød og på Frederiksberg
24. november 2003

To år med Fogh
Mens regeringen foreslår større lejerbetaling til byfornyelsen i storbyernes forfaldne ejendomme, er tonen anderledes gavmild, når det drejer sig om nogle af landets mest velhavende boligejere:
Som følge af skattestoppet slipper udvalgte husejere således ca. 1,5 milliard kroner billigere i ejendomsbeskatning i 2003, end de ellers ville have gjort. Tilmed er ordningen skruet sådan sammen, at den største skattegevinst opnås af dem, der i forvejen har deres på det tørre.
Bedst kan det betale sig at eje et rækkehus, en villa eller et mindre slot et af de steder i landet, hvor der er mest tryk på huspriserne. For selv om værdistigningen kan være på mere end 10 procent om året, forhindrer skattestoppet, at ejendomsskatterne stiger tilsvarende. Højst må ejendomskatterne til staten stige fem procent, mens grundskylden til kommunerne højst kan stige syv procent. Enhver værdistigning og dermed kapitalgevinst derudover er kort sagt skattefri, så længe skattestoppet løber.
Ejerne af f.eks. 1.682 parcel- eller tofamiliehuse på Frederiksberg kan derfor takke skattestoppet for, at de hver især gennemsnitligt slipper 12.515 kr. billigere i ejendomsskat, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Beløbet svarer nogenlunde til, hvad regeringen forventer, at skattestoppet maksimalt kan føre til af lettelser for skattebetalende danskere fremme i år 2007.

Det grønne område
For andre af regeringens oplagte kernevælgere – husejere i sjællandske forstadskommuner som Fredensborg-Humlebæk, Søllerød, Gentofte eller Birkerød – ligger den gennemsnitlige skattefri besparelse pr. husejer i år i størrelsesordenen 2.340-5.430 kr.
Selv om kun en fjerdedel af landets parcel- og rækkehuse ligger i hovedstadsområdet, så får regionens husejere tilsammen glæden af næsten 60 procent af de i alt 642 millioner, som ejendomsskatterne på disse hustyper som følge af skattestoppet ikke stiger med.
Af Danmarks ca. 2,8 mio. familier vurderer AE, at knap én mio. på denne måde har haft mærkbar økonomisk fordel af skattestoppet. Ingen lejere er med i dansen om guldkalven, og rigtigt godt står det heller ikke til i Sønderjylland og Ribe amter: Her bor ca. en tiendedel af landets villa- og rækkehusejere, men de lokale ejendomspriser er ikke steget nær så voldsomt som
i hovedstadsregionen. Derfor oplever de sønderjyske husejere kun glæden af ikke at skulle betale i alt 17 mio. kr. mere i ejendomsskatter.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også beregnet, hvordan skattelettelsen fordeler sig i forhold til befolkningens husstandsindkomst: Den rigeste tiendedel af befolkningen napper mere end 30 procent af de 1,5 mia. kr, mens den fattigste tiendedel må ’nøjes’ med knap to pct.
AE’s beregninger er gennemført, før kreditforeningerne fik regeringens tilladelse til at udbyde såkaldt afdragsfrie lån, altså lån, der er afdragsfri i en årrække. Ifølge økonom Martin Vindelin fra AE vil disse lån føre til stigende priser, fordi købere kan magte en større månedlig ydelse. Og med stigende ejendomspriser vil endnu flere få en kontant glæde af stoppet i ejendomsskatter og grundskyld.
Charlotte Dyremose, skattepolitisk ordfører for De Konservative, glæder sig over, at regeringens skattestop betyder, at en række husejere slipper billigere i ejendomsskat.
»Når man er i et parti, der synes, at ejendomsskatterne generelt er for høje, så kan man kun glæde sig over, at vi nu kan se, hvor meget vi har hjulpet boligejerne.«
Hun vedgår, at besparelsen er størst for de husejere, der oplever den største værdistigning, men mener ikke, at skattebesparelsen er skævt fordelt.
»Det er jo alle boligejere, der er sikret, at deres ejendomsværdiskat ikke kan stige, og de mennesker, der får den største besparelse, er jo også dem, der bidrager mest via deres ejendomsskatter .«

*Information sætter i en artikelserie fokus på forandringerne i samfundet to år efter Anders Fogh overtog magten. Tidligere artikelr 20. og 22. november. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her