Læsetid: 3 min.

Kontroversielt klyngebombenotat

Forsvarsministeriet vurderer i et notat, at de udskældte klyngebomber i nogle tilfælde er den mest skånsomme form for ammunition
7. november 2003

Et mere skånsomt alternativ end større bomber. Sådan beskriver Forsvarsministeriet i et notat de såkaldte klyngebomber. Internationale humanitære organisationer har ellers i årevis sammenlignet klyngebomber med landminer, som en lang række lande forbyder brugen af, heriblandt Danmark. Notatet – som Information har fået adgang til – er sendt i april i år fra Forsvarsministeriet til statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et spørgsmål, som SF’s Villy Søvndal stillede til statsministeren.
I notatet skriver Forsvarsministeriet, »at anvendelsen af klyngebomber – ikke kun ud fra militære hensyn, men også ud fra humanitære overvejelser – kan være mere skånsomt end alternativt at benytte større bomber,«
Den bedømmelse er den ledende militæranalytiker i den humanitære organisation Human Rights Watch, Marc Garlasco meget uenig i.
»Klyngebomber er meget upræcise. Man ved ikke nøjagtig, hvor de rammer, og de dækker et meget stort område, der hvor de bliver kastet,« siger Marc Garlasco.
Human Rights Watch er en af de internationale humanitære organisationer, der arbejder på at få kontrol med brugen af de millionvis af klyngebomber, der ligger rundt omkring på våbenlagre i hele verden og som senest blev brugt under Irak-krigen. Klyngebomberne er voldsomt kritiserede, fordi op mod 20 procent af de små bomber, som en klyngebombe indeholder – de såkaldte »bomblets« –, ikke eksploderer, når de rammer jorden.
»Den store fejlmargin, der er ved klyngebomber, betyder, at de i praksis kommer til at ligge som landminer og er til stor fare, ikke mindst for civilbefolkningen,« siger Marc Garlasco.

Ministeriet fastholder
I Forsvarsministeriet fastholder kontorchef Bjørn Bissum, at klyngebomber i visse tilfælde kan være en fordel at bruge.
»Der kan være forhold, hvor klyngebomber laver mindre skader end en stor bombe. Militære styrker på en bro, et dige eller en dæmning kan du eksempelvis bedre uskadeliggøre ved hjælp af en klyngebombe. En stor bombe på 200 pund vil ikke bare ødelægge de militære styrker, men også broen, hvorimod en klyngebombe vil uskadeliggøre de militære styrker, men ikke ødelægge broen og dermed reducere de humanitære følgevirkninger. Den militære overvejelse i sådan et tilfælde kunne være, at selv om det ville være mere effektivt at tage en stor bombe, så vil de humanitære følgevirkningerne være større end, hvis man bruger en klyngebombe.«
Men den vurdering ryster Marc Garlasco fra Human Rights Watch på hovedet af.
»For det første er klyngebomber ikke et præcisionsvåben. Og for det andet kigger Forsvarsministeriet ikke på de følger, der er af klyngebomber, når krigen er slut, og der ligger ueksploderede bomber tilbage. I det tænkte eksempel, som ministeriet giver, kan den civile befolkning efter krigen jo ikke færdes i området og på broen, fordi der vil ligge bomber tilbage, der eksploderer bare man rører ved dem,« siger Marc Garlasco.

Absurd definition
Villy Søvndal fra SF, der rejste spørgsmålet til statsministeren, som siden fik Forsvarsministeriet til at skrive det omtalte notat, er forundret over ministeriets formulering.
»Ja, det er jo en helt ny definition af klyngebomber. At klyngebomber skulle være mere skånsomme, synes jeg er en imponerende slutning. Klyngebomber er jo lige præcis kendetegnet ved, at de rammer fuldstændigt tilfældigt, at du ikke kan ramme et præcist militært mål, fordi de spreder sig, og at de anvendes med det formål, at skabe ’frygt og bæven’, som USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld har beskrevet det. Derfor er det en fuldstændig absurd definition, som det danske Forsvarsministerium kommer med,« siger Villy Søvndal.
Villy Søvndal er bekymret for, om notatet er udtryk for en dansk kursændring overfor klyngebomber.
»Det er dybt betænkeligt, hvis det er udtryk for, at man er på vej væk fra den linje, hvor Danmark i forhold til de danske konventioner forsøger at sænke barbariet og civilisere krige af hensyn til civilbefolkningen,« siger Villy Søvndal.
Det har forsvarsminister Svend Aage Jensby ikke ønsket at svare på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her