v./Christian Munch-Hansen
Blide toner fra Ulf
*Coveret rammer tonen på denne melodiske og afdæmpede guitarplade fra den svenske guitarist Ulf Wakenius: tegnede markblomster (og på bagsiden pastelgrøn kulør). Titlen føjer yderligere varmt følte associationer til. Her dyrkes det blide og melodiske. Dog ikke på nogen sentimental facon, selvom titelnummeret og fortolkningen af Pat Methenys »Always And Forever« bevæger sig på grænsen til det sødladne. For den rent akustiske besætning med Wakenius på nylon guitar, Carsten Dahl, der gør sig solistisk bemærket med et klaverspil under stærk Keith Jarrett-påvirkning (inklusiv dennes nynnen og syngen), Palle Danielsson (bas) og Morten Lund (trommer) sørger for en hvis robusthed i lyden, og man bæres uafvendeligt med af pladens stille strøm af musikalsk finesse og afklaret overblik.
Især er Wakenius »Buenos Aires« et mesterligt eksempel på et uimodståeligt, afbalanceret groove og økonomisk improvisation. Visse andre titler når ikke op i dén kvalitet, men rangerer nærmere som jævnt kedelige, melodisk smukke stykker.
Men i de to sologuitarnumre, »All The Things You Are« og »Skylark«, opnår Wakenius et meget koncentreret resultat med enkle, raffinerede midler.
Ulf Wakenius: Forever You (Stunt 03192)
Et lindrende plaster på såret
*Efter den rystende ringe koncertoptræden i Glassalen i sommer med de senere års vel nok mest markante jazzsangerinde, Cassandra Wilson, kommer denne smukke plade som et slags svar på ens frustrationer. Glamoured er et lindrende plaster på såret. En smuk, mestendels afdæmpet plade, der fortsætter med mere af den slags musik, vi kender hende for, senest fra den overbevisende Belly Of The Sun (2002).
Det næsten helt akustiske band med klangkælne guitarer, sprøde percussionrytmer og Wilsons kølige, intenst sløve sangforedrag har fortsat et meget personligt præg med sit miks af gamle og nye jazz-, blues- og rocksange.
Denne gang er det bl.a. Stings »Fragile« og Bob Dylans »Lay Lady Lay«, der udsættes for Wilsons særlige musikalske omgivelser. Hun høres med faste samarbejdspartnere som Brandon Ross (guitar, banjo), Reginald Veal (bas), Jeffrey Haynes (percussion) m.fl.
Det er fortsat i balladerne, at Wilson står stærkest. Et af de smukkeste er Banks, Hamptons og Jackons »If Loving You Is Right«. Men også en sejt accentueret Muddy Waters-blues »Honey Bee« hugger sig appetitligt fremad.
Pladen, der rummer 12 sange, får en smuk, nøgen afslutning med Abbey Lincolns »Throw It Away« i duo udelukkende med Veals knagende kontrabas.
Cassandra Wilson: Glamoured (Blue Note 7243 5 90951 27)
