Læsetid: 3 min.

Kroatien går til valg med EU-drømme

Krigsforbrydelser og EU er hovedtemaer i det kroatiske valg søndag
22. november 2003

ZAGREB – EU er det altoverskyggende tema i den kroatiske valgkamp. Bortset fra et enkelt parti går samtlige større partier ind for et hurtigt medlemsskab. At muligheden er helt reel ses af strømmen af EU-repræsentanter, der lander i Zagrebs lufthavn. Og ifølge en ny IMF rapport er Kroatiens økonomi i stærk vækst og på niveau med Polens.
Er der enighed om EU-medlemskab er det til gengæld helt åbent, hvem der danner ny regering. Enten fortsætter den socialdemokratisk ledede regering, der har været ved magten siden sidste valg i januar 2000, eller også vender afdøde Franjo Tudjmans gamle parti HDZ tilbage til magten.
HDZ bliver indiskutabelt Kroatiens største parti. Imidlertid indgår det socialdemokratiske SDP i så mange alliancer, at det ved sidste valg lykkedes dem at få flertal. Det er absolut muligt igen, men kræver på ny støtte fra bondepartiet HSS, der er stærkt konservativ og eneste EU-skeptiske parti med indflydelse. Robert Bajrusi, politisk analytiker ved ugemagasinet Nacional tror, at HSS er moden til at skifte side – Sanader vil gå meget langt for at komme til magten, og HSS vil få stort set alt, hvad de beder om, mener han.
Sanader har dog det store problem, at han skal balancere mellem en stor gruppe af stærkt nationalistiske tilhængere og de mere moderate. Han har brug for begge.
Ifølge Robert Bajrusi er der i partiet flere folk, der har forbindelser til kroatiske krigsforbrydere og det gør Sanader alt for at nedtone over for EU. Sanader og HDZ har i
valgkampen bombarderet de kroatiske vælgere med tv-spots, der viser Sanader i selskab med politiske ledere som Edmund Stoiber, Angela Merkel, Belusconi og irske Berty Ahern.
Tydeligvis har han behov for at vise, at HDZ er et troværdigt parti funderet i den borgerlige europæiske familie. SDP kritiserer partiet for blot at have fået en ny gang fernis, hvorunder der stadig gemmer sig det samme gamle nationalistiske Tudjman parti, der ikke just var kendt for at hylde alle demokratiske værdier.

Problemet Gotovina
Men kroaterne har et problem, der er politisk og ikke økonomisk. For samtidig med EU-embedsmændene kommer der også talrige besøgende fra krigsforbryderdomstolen i Haag – ofte med Carla Del Ponte i spidsen.
Og hun er en kæp i hjulet for en hurtig kroatisk optagelse i EU, siger mange kroater. Landets manglende udlevering af tidligere general Ante Gotovina til Haag kritiseres hårdt af Del Ponte. Ifølge ministerpræsident Ivica Racan vil man gerne udlevere ham, men manden har tilsyneladende gemt sig. Generalen er den tredje mest eftersøgte for krigsforbrydelser i ex-Jugoslavien efter bosnisk serbiske Karadzic og Mladic. Carla Del Ponte tvivler tydeligvis på om kroaterne virkelig ønsker ham udleveret.
I mange kroaters øjne er han en national helt og sådan en skal jo ikke i fængsel. At udlevere ham op til et parlamentsvalg ville være politisk selvmål.
»Gotovina-sagen er blevet principiel. Og det gør ikke sagen bedre at en journalist fra Nacional havde et interview med Gotovina i sommer. Del Ponte tænker, at når en journalist kan finde ham, kan den kroatiske regering vel også,« siger Robert Bajrusi.
Sagen er fortsat uafklaret og nu ventes der i spænding på udfaldet af valget. Uanset resultatet skal der hurtigt findes en løsning på Gotovina-sagen. Ellers kommer Kroatien ikke ind i EU foreløbig.

*Jesper With Jensen er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu