Læsetid: 3 min.

Kroppens enten-eller

Akrobatik og mental fordybelse forenes på meningsløshedens madras i Århus med forrygende gæstespil af Galili Dance
25. november 2003

Dans
Madrasser suger både sved og liv. Sådan er det også med madrassen, der fylder hele scenen i danseforestillingen Chronocracy med det hollandske kompagni Galili Dance. Fysiske svedsøer fra fjorten kropsvilde dansere i akrobatiske rullefald – og mentale tankefordybninger over livets valgmulighed. Og så syv opretstående klaver i sortglans på gulvet uden om madrassen...
»There are two possibilities,« forklarer en danser og gisper efter vejret ind i mikrofonen. Og ja, der er jo altid to muligheder. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Enten lever man videre, eller også orker man det ikke.
Den israelske koreograf Itzik Galili har også givet sine dansere to muligheder: Enten danser de på madrassen, eller også spiller de på klaver. Ingen holder bare pause undervejs – pausen er pr. definition meningsløs.
Da den første danser hoppede af madrassen og hamrede fingrene i tangenterne, gned tilskuerne øjne – for det er altså temmelig forskelligt at optræde som danser og som musiker, uanset hvor meget man ellers har musikaliteten til fælles. Men de minimalistiske tonespring klamprede altså derudad under dansernes muskelstærke fingre og fortsatte gennem alle forestillingens fem kvarter – i en forrygende og insisterende komposition af den amerikanske komponist Gere Carl (f. 1953). Danserne spillede gladeligt firehændigt eller 8-16-64-hændigt non-stop – og ud fra danserflokken udskilte der sig endda også en tenor og en violinist, der dansede i den ømmeste duo med hestehårsbuen imellem sig i smukke, grådige strøg.

Kroppen efter 11. sep.
Denne overrumplede og forrygende koreografi er fra 1996, og den emmer af 90’ernes pågående, fysiske energi. Når Galili lader sine dansere falde bagover og tonse baghovedet direkte i madrassen, får den klaskende bevægelse sin egen fornemmelse af nødvendighed. Kroppen skal slåes igennem, ligesom tankerne skal tvinges ud i ubehagelige kroge – ellers snydes der på eksistensen... Dermed er forestillingen er en forfriskende, historisk påmindelse om dansens eksistentielle navlepilleudtryk, der ikke er set siden fikspunktet 11. september.
Galili har da også selv taget konsekvensen af den nye terrortid og den endnu mere delte verden. Allerede i november 2001 skabte han danseforestillingen For Heaven’s Sake, der handler om volden i Israel. Den blev faktisk danset i Tel Aviv for en måned siden, og det er den forestilling, der i aften danses i Århus.
Modet mangler med andre ord ikke hos Itzik Galili. Heller ikke tempoet. Han var danser i Israel, bl.a. ved Batsheva Dance Company, men forlod landet og har arbejdet rundt om i Europa.
Han har siden sin debut som koreograf i 1990 skabt over 40 forestillinger og er blandt de toneangivende
koreografer i Europa netop nu – siden 1997 med base i sit eget kompagni i Groningen i Holland. Det er derfor vidunderligt, at Gran i Århus har kunnet skaffe ham og hans dansere til en uges forestillinger og workshops. Det med de to muligheder er naturligvis ikke Galilis opfindelse. Præsident Bush sagde, at man enten er med USAeller mod USA. Galili formulerer det anderledes via sine dansere: Han siger, at enten ignorerer du et anden menneske, eller også omfavner du det.
Der er sådan set bare menneskekærligheden til forskel.

*’Chronocracy’. Koreografi: Itzik Galili. Musik: Gene Carl. Scenografi: Ascon de Nijs. Kostumer: Natasja Lansen. Galili Dance på Gran i Århus, lørdag.
*I aften tirsdag danses Galilis danseforestilling ’For Heaven’s Sake’.
*www.galilidance.com og www.gran-teaterfordans.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu