Læsetid: 3 min.

’Kvinder skal ikke være bange for at klage over sexchikane’

En kvinde skal ikke frygte en stævning for injurier, hvis hun klager over seksuelle krænkelser, sagde advokaten for Anders Møllers tidligere sekretær under sin procedure
6. november 2003

Hvis folketingsmedlem Anders Møller får ret i, at det var ærekrænkende, da hans tidligere sekretær sidste år klagede over seksuelle krænkelser, så vil det være næsten umuligt for kvinder at føre sager om sexchikane i fremtiden.
Det var en af de centrale påstande, da sekretærens advokat Peter Breum i går procederede i Københavns Byret på det fjerde og sidste retsmøde i sagen om ærekrænkelse, som Møller har anlagt mod sin tidligere sekretær.
»Kvinder skal ikke være bange for at gå til deres arbejdsgiver og klage over sexchikane,« sagde Breum.
Men det bliver de, hvis de kan se frem til et injuriesøgsmål med f.eks. et krav om tort-godtgørelse, mente han. Ifølge Breum skal retten kun tage stilling til to ting: Er det injurierende, hvis en medarbejder går til sin arbejdsgiver og fortæller, hvad hun har været udsat for? Og: Har sekretæren været udsat for sexchikane eller ej?
Derimod er spørgsmål som hvordan pressen har behandlet Anders Møller, eller hvordan Venstre har håndteret sagen, aldeles ligegyldige for sagen, fordi Breums klient er uden lod og andel deri.

Gråd er stærkeste bevis
»Først må vi være enige om en definition af sexchikane,« fortsatte Breum og henviste til EU’s såkaldte sexchikane-direktiv fra 2002.
Ifølge direktivet er sexchikane enhver form for uønsket adfærd med seksuelle undertoner, der har til formål eller bevirker, at en persons værdighed krænkes ved at skabe et fjendtligt, nedværdigende, ydmygende og ubehageligt klima.
»Det er en meget bred definition, og hvis Møllers adfærd falder ind under den definition, så må min klient frifindes for injurier,« sagde Breum, der argumenterede for, at han havde ført sandhedsbevis for sexchikanen.
»Hvad skulle sekretærens motiv være til at beskylde Møller for sexchikane, hvis det ikke havde fundet sted? Sekretæren forlod et arbejde på Christiansborg, som hun var meget glad for,« som Breum sagde.
»Vi ved, at sekretæren brød sammen og græd meget, da hun den 6. august sidste år ringede til Christian Mejdahl for at klage. Og det gør man jo ikke, hvis man f.eks. skulle være ude i et andet ærinde,« fortsatte advokaten, der også afviste, at sekretæren havde været jaloux på Møllers ringforlovede, og at det skulle være årsagen til beskyldningen om sexchikane.

Fortolkning ligegyldig
Om en af sagens interessante detaljer – nemlig at sekretæren havde ’oversat’ Møllers spørgsmål: »Har du overvejet et one night stand« til, at han havde foreslået hende et samleje, da hun klagede til Mejdahl – sagde Breum, at det var helt uden betydning.
»Det er meningsindeholdet, der afgør, om det er krænkende i straffelovens forstand. Så er det ligegyldigt, hvordan det er sagt,« sagde han og henviste til Nudansk Ordbog, der definerer one night stand som et engangsknald.
Breum var ikke i tvivl om, at Møllers spørgsmål om et one night stand var fremsat i en sammenhæng, der var »helt umisforståelig«. Sekretæren kunne kun opfatte det som en opfordring direkte til hende, og derfor var det uden betydning, om sekretæren havde brugt det ene eller andet ordvalg, da hun ringede til Mejdahl. At Møller overhovedet bragte emnet på banen – one night stand – kunne kaldes sexchikane.
Den nyvalgte Venstrepolitiker havde ifølge Breum også været fuldt og helt orienteret om håndteringen af sagen. Grunden til, at Møller udtog en stævning og senere lod som om, han intet vidste, var alene, at historien nogle måneder senere ramte avisernes forsider.
»Så det er lidt grotesk at gå efter min klient: Hun føler sig krænket, hun går til sin arbejdsgiver, sagen undersøges, og man indgår et forlig, som Møller er informeret om,« opsummerede Breum sagen og tilføjede:
»Forliget overholdes jo af begge parter, indtil aviserne falder over sagen nogle måneder senere. Og så først begynder Møller at udtale sig vidt og bredt. Det er hans udtalelser, der har holdt sagen i live.«
Sekretæren har derimod »intet uretmæssigt gjort«, og derfor skal hun frifindes både for æreskrænkelser og for betaling af en tort-godtgørelse på 5.000 kroner som krævet af Møller. I stedet skal Møller betale 10.000 kr. til sekretæren, som vil skænke beløbet til en dyreværnsforening, sagde hendes advokat.
Der falder dom i sagen om fire uger, den 3. december kl. 13.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her