Læsetid: 4 min.

Mellem a og åndelig sang

GAD’s Musikleksikon årgang 2003 er kommet til verden. Pænt og helt er det til trods for de mange skønhedspletter
7. november 2003

Musikleksikon
Det nye GAD’s Musikleksikon er ikke til at komme uden om i det ydre: To tykke bind med en navnedel på 859 sider og en sagdel på 1759 sider. Uden at overdrive kan man sige at alle områder er udvidet i forhold til den forrige udgave af GADs Musikleksikon, 2. reviderede udgave fra 1987. Redaktørerne har nærmet sig gængs praksis i de store encyklopædier med en sagdel og en person- eller navnedel.
GAD’s Musikleksikon er først og fremmest tænkt for danske læsere, hvorfor hovedvægten er lagt på Danmark og danske forhold, derefter Norden, Europa og resten af verden. Det er fortsat det klassiske stof som fylder, men både jazz, rock og pop er ikke fraværende, selv filmmusik og electronica har fundet vej til de mange spalter. Man behøver ikke at være fagnørd for at se, at der bag udgivelsen ligger et endog meget stort arbejde bag udgivelsen. De to redaktører Finn Gravesen og Martin Knakkergaard må have været på overarbejde, både som redaktører og skribenter: Deres signaturer fylder godt i begge bind side om side med de mange skribenter fra hele Norden.
Et leksikon læses ikke fra ende til anden, men kan i de heldigste tilfælde være en daglig dialogpartner, når noget skal tjekkes. Spørgsmålet er, hvornår de leksikalske bagmændene skal sige: ’Nu stopper vi og går i tryk’. For der kommer hele tiden ændringer og nye ideer til opslag. Fra det redaktionelle punktum er sat til udgivelsen er på gaden, er der i dette tilfælde gået 10 måneder. Det betyder eksempelvis at alle de strukturelle ændringer i dansk kunstliv med Kunstråd, Kunststyrelsen osv. ikke er kommet med. Når leksikonnet udkommer er det på en måde forældet.
Forlaget kunne overveje at give den kunde, der har betalt 1.300 for leksikonnet, adgang til en online-version, som løbende opdateres. Det vil samtidig for forlaget betyde, at en revideret udgave forholdsvis let ville kunne udgives, idet hele tekstmassen kontinuerligt opdateres. I moderne systemer kan man også opleve, at brugerne selv opdaterer fakta, hvilket kunne inspirere GAD’s forlag til at konstruere et system, der giver adgang for brugere af leksikonnet, som kan komme med forslag til udvidelse, ændringer og rettelser. Ofte har brugere specialviden og er lige så kompetente som de mennesker, der har skrevet opslagene. En redaktion kan så tage endelig stilling til de indsendte bemærkninger.
Ud fra den foreliggende udgivelse kunne et sådant, gratis, selvforsynende revideringssystem med en overordnet redaktion være noget at overveje. For der er områder i udgivelsen, som er præget af fejl, mangler, særprægede prioriteringer og et fravær af sikkerhedstjek, som i sidste instans sår tvivl om leksikonnets anvendelighed.
Hvor opdateret skal et leksikon være? Ifølge GAD er det tilstrækkeligt i Danmarks-afsnittet at afslutte rundgangen i kunstmusikken med Hans Abrahamsen, Bent Sørensen og Poul Ruders. Den yngste af de tre er født i 1958, alle komponister i Danmark under 44 år er ikke med i den overordnede beretning om dansk kunstmusik. Skal hilse og sige at der er ret meget at komme efter i de yngre årgange, og det er jo netop de yngre, der er brug for at vide noget om, fordi oplysningerne andre steder kan være sparsomme.

Per Erik Hvem?
Komponisten Birgitte Alsted skal man gå til Dansk Kvindebiografisk Leksikon eller Gyldendals 3-bindsleksikon for at få oplysninger om. Der er hun til gengæld fyldigt omtalt.
GAD’s 2003-leksikon har ikke Alsted med endskønt hun var med i den forrige udgave. Redaktørerne har foretaget et kontroversielt valg ved at udelukke en markant stemme i ny dansk musik.
Hvad der har fået redaktørerne til at tillade decideret polemik og privat hævntogt mod institutioner som f.eks. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kunststyrelsen (i opslaget om Statens Musikråd), kan man kun gisne om. Men ufint er det under alle omstændigheder at angribe en person eller en institution, der ikke har mulighed for at svare igen. Det nøgterne og præcise må stå i centrum i et leksikon af nærværende type.
Stavefejl, misforståelser og halvrigtige oplysninger står i kø i GAD’s Musikleksikon. Det der dog for alvor virker uforståeligt er de tilfælde, hvor det biografiske opslag er blevet overladt til den person, opslaget handler om. Skriv din egen biografi hos GAD! Det er en generøsitet, som måske er et udtryk for redaktionel underbemanding, eller mangel på faglig kompetence. Under alle omstændigheder er det en farlig vej, for det svækker troen på objektivitet og saglighed.
Udvælgelsen af stof står altid til diskussion og det bør ikke diskvalifere et leksikon at foretager skarpe prioriteringer. I tilfældet GAD’s Musikleksikon er der dog valg, som man må undre sig såre over, og dette i en grad at man tænker på den berømte udtalelse om at udvise ’encyklopædisk uvidenhed’ på et område. Som selvoptaget mimose glæder man sig over at man selv er fundet værdig til optagelse i leksikonnet, og glæden forstærkes af, at andre, langt større kombatanter, ikke er med. Pragtfuldt er det eksempelvis at notere at øverste chef for Danmarks Radios kor- og orkesterredaktion (DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Radiopigekoret) Per Erik Veng ikke er optaget. Men sagligt set er Veng en central person, som ganske vist bør nyde modstand og kritik, men ikke udelukkelse. Det giver et helt skævt billede af de faktiske forhold. Sådan kunne man blive ved.
Der er grund til at ønske GAD’s forlag til lykke med udgivelsen – den reviderede udgave bør følge snarest.

*GAD’s Musikleksikon, 1. udgave, 1. oplag. ISBN 87-12-03158-5. Hovedredaktører: Finn Gravesen og Martin Knakkergaard. 1.295 kr. GAD’s Forlag 2003. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her