Læsetid: 5 min.

Nekrologer

28. november 2003


Kristian Mogensen, 77
*Man sagde om ham, at han var Det Konservative Folkepartis grå eminence. Landsretssagfører Kristian Mogensen var i sin studietid aktiv i Studenterforeningens konservative fraktion og i KU og knyttede forbindelse til alle partiets kommende mænd. I 1953 stillede han op som kandidat i Stubbekøbing-kredsen, men valgte derefter at udøve sin indflydelse indirekte gennem rådgivning og ved et mangeårigt medlemsskab af den konservative hovedbestyrelse. Ved partiets landsråd var han den faste – og håndfaste – dirigent.
Særligt nært knyttet var han allerede fra de unge år til Erik Ninn-Hansen, med hvem han hver uge spiste frokost. Han stod ubrydeligt ved Ninn-Hansens side under dennes opgør med Haunstrup Clemmensens mere socialt prægede konservatisme, og han svigtede heller ikke Ninn-Hansen, da de fleste andre konservative efter Tamil-sagen glemte, at de nogensinde havde kendt den rigsretsdømte justitsminister.
Kristian Mogensen var kongehusets advokat og medlem af bestyrelserne for dansk erhvervslivs højst profilerede virksomheder. I retten var han en dreven procedør. Han var tildelt en stribe ordener. dr

Ray Harris, 76
*Den amerikanske rockabilly musiker og pladeproducent (Homer) Ray Harris havde ambitionerne i orden, da han i begyndelsen af 50’erne flyttede til Memphis med sin kone og to børn. Som astmaplaget dreng og ung mand, han blev født i Tupelo, Mississippi i 1927, arbejdede han på familiens gård, men allerede som 17-årig flygtede han ind i luftvåbnet. Efter endt tjeneste mente han der var større chancer for den selvlærte musiker og sangskriver i Memphis. På den bildæk-fabrik han fik arbejde, hed en af kollegerne Bill Black. Han spillede bas i sin fritid, bl.a. sammen med en anden fyr fra Tupelo, Elvis Presley. Efter et besøg i Sun Studiet, hvor Elvis og Black sammen med Scotty Moore indspillede »Good Rockin’ Tonight«, mente Harris han havde luret dem kunsten af, og indledte et samarbejde med en guitarspillende støvsugersælger, Wayne Cagswell.
Den fik ikke for lidt, faktisk var de to singler de indspillede for stærk kost for alle andre end de lokale rockabilly-fans, så selv om de to singler solgte ganske pænt lokalt, fandt Harris hurtigt ud af at overlade plademarkedet til sit forbillede.
»Come On Little Mama« og »Greenback Dollar Watch & Chain« hed de, og den sidstnævnte har lidt samme mytiske karakter som en del andre Sun-indspilninger fra den periode, hvor studiet i vid udstrækning også fungerede som hangout og beerstube for de senere så berømte sangere og musikere. Den vildt underholdende »Greenback Dollar…« blev indspillet i mere end almindelig høj stemning, og på vokal høres bl.a. Roy Orbison, og ved klaveret Jerry Lee Lewis. Absolut Party Time!
Ray Harris kastede sig nu over producerrollen for, som han selv udtrykte det, »Jeg passer nok bedre på den anden side af glasruden.«
Og ganske rigtigt, med større eller mindre succes, fungerede han som pladeproducer de næste 15-20 år.
De største hits fik han med sit selskab Hi Records, som han startede sammen med tre andre fyre fra byen, hans eget indskud var tre dollar.
Hans gode ven Bill Black var blevet arbejdsløs, Elvis var i hæren, og med bassisten i spidsen for The Bill Black Combo, fik Hi Records en lang række store og mellemstore hits med en rå stil, der kombinerede både country og rhythm’n’blues. Op igennem 60’erne fungerede Harris både som producer og studietekniker, i selskab med bl.a. Charlie Rich, Ike og Tina Turner og Chuck Berry, og han skrev også flere hits for andre, bl.a. »Cracked Up Over You« med Junior Parker.
Men bondedrengen ville hjem igen, og i 1971 købte han en gård ved fødebyen. Her startede han et nyt studie, Trace, men uden påviselig succes. Han blev dog hængende ved branchen, og sin sidste tid tilbragte han med forberedelserne til en Englands-turné med en flok tidligere Sun- og Hi Records-kunstnere. ross

Roger Short, 59
*For nylig kunne man i Information læse, at det var 20 år siden nogen repræsentant for en fremmed regering var blevet dræbt i Istanbul. Et af ofrene for terrorbomberne i byen den 20. november var den britiske generalkonsul, Roger Guy Short.
Roger Short blev født i Cape Town, Sydafrika i 1944, men fik en klassisk, britisk uddannelse ved Oxford Universitet. Ikke mindst hvad angik sprog var han en usædvanlig begavelse, og ved sin død beherskede han tyrkisk, fransk, norsk, portugisisk – og bulgarsk.
Hans diplomatiske karriere tog sin begyndelse med ansættelsen i Udenrigsministeriet i 1967, en karriere, der bragte ham til Brasilien, Tyrkiet – første gang en post i Ankara 1981-84, hvor hans særlige og meget nære forhold til Tyrkiet blev grundlagt, Norge, ambassadørposten i Bulgarien 1994-98, øverste chef for højkommissariatet i Sarajevo ’99-’00 og endelig generalkonsul i Istanbul fra 2001.
Hans begejstring for Tyrkiet var velkendt, og ikke mindst via sine sprogkundskaber kom han rundt i alle samfundslag i forbindelse med de forskellige poster, han bestred verden over. Roger Short havde planer om, når han blev pensioneret fra udenrigstjenesten, at forblive i Tyrkiet og arbejde som lærer.ross

John Smith, 78
*John Derek Smith har bidraget til flere af de store opdagelser, der ligger til grund for den molekylærbiologiske revolution, som dominerer biologien i dag.
Uddannet botaniker i 1942 på Cambridge forskede Smith i DNA’ets nære slægtning RNA, der udgør arvematerialet i mange former for dyre- og plantevirus. Smith udviklede sidst i 1940’erne papirkromatografiske metoder til at studere molekylernes fysiske egenskaber, og det lykkedes ham at udlede den grundlæggende struktur for alle RNA-molekyler. Han vendte sig mod DNA og fandt sammen med David Dunn, at bakterier i sjældne tilfælde bar en kuriøs lille methylgruppe på baserne. Det ved vi nu, at bakterierne gør for at skelne eget DNA fra fremmed DNA, f.eks. fra virus. Det umærkede DNA skæres derpå i små bidder og ødelægges af en klasse af enzymer kaldet restriktionsenzymer, som i dag er et uundværligt værktøj i det molekylærbiologiske laboratorium.
Smiths største opdagelse kom i begyndelsen af 1960’erne, hvor han efter et ophold på CalTech i USA blev kaldt tilbage til Cambridge for at indgå i en trio med to senere nobelprisvindere; Sydney Brenner og Francis Crick. Efter opdagelsen af DNA-strukturen var det store spørgsmål, hvordan informationen blev tolket i cellen og omsat til proteiner. Cricks adaptor- teori fra 1957 forudså, at nogle typer RNA i den ene ende kunne ’læse’ koden, og i den anden ende bar en byggeklods (aminosyrer) til proteiner. Adaptormolekylerne blev opdaget i USA, og Smith havde efterfølgende en stor rolle i at bryde den genetiske kode – at en triplet af baser, en kodon, oversættes til en aminosyre. Sammen med kollegerne viste han, at et område af adaptor-RNA’erne kaldet anti-kodon – nøjagtigt matchede kodonen.
Siden fortsatte Smith med at studere mange aspekter af RNA, og var bla. medvirkende til, at Sidney Altman i 1989 fik nobelprisen for at opdage en katalytisk form for RNA. rkj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her