Læsetid: 4 min.

Ny strategi – hvis der bliver råd

Det er fortsat op til forældrene, om to-sprogede elever i britiske skoler skal undervises på andre sprog end engelsk i privat regi. Men nye pilot-projekter eksperimenterer med andre veje, hvor elevernes modersmål prioriteres
12. november 2003

På to sprog
LONDON – Holdningen til to-sprogede elever er langsomt ved at skifte i Storbritannien. Effekten af, at omkring 10 procent af alle britiske skoleelever har engelsk som andet sprog – 626.000 børn – viser sig foreløbig på projekt-niveau, hvor flere skoler eksperimenter med sprogundervisning i andre sprog end engelsk.
13 procent af alle skolelever kommer fra ikke-engelske familier, et tal som det britiske undervisningsministerium forventer vil stige til 20 procent i 2010 (hvilket ikke er det samme, som at sproget hjemme ikke er engelsk).
Effekten af, om der tales engelsk hjemme eller ej varierer betydeligt alt efter, hvilken etnisk minoritet, det drejer sig om. I forhold til landsgennemsnittet klarer elever med kinesisk eller indisk baggrund sig bedre end gennemsnittet, hvorimod pakistanske og afro-caribiske elever ligger langt under de gennemsnitlige eksamensresultater. Halvdelen af alle hvide, kinesiske og indiske skolebørn forlader således grundskolen med fem anvendelige eksamener (der er valgfrihed med hensyn til sammensætningen af fag), hvorimod det kun er tre ud af ti fra de caribiske lande og fire ud af ti fra pakistanske og afrikanske familier eller familier fra Bangladesh.
Forskellen bliver endnu mere markant i den gymnasiale del af skolen, hvor de kinesiske elever ligger helt i top med de indiske og hvide engelske elever noget efter.
Det er det britiske undervisningsministerium, som monitorerer eleverne efter hvilken etnisk gruppe, de tilhører, og det ses ikke som kontroversielt, eftersom hele indsatsen finder sted ud fra ønsket om at hjælpe de børn, som ikke klarer sig tilfredsstillende. »Og det kan man ikke, hvis man ikke ved, hvad man taler om,« som en talskvinde for ministeriet siger til Information.

Ballade om eksamener
Det engelske skolesystem adskiller sig betydeligt fra det skandinaviske dels ved en tidligere skolestart (fem år – alle fire-årige har ret til at starte i pre-school), dels ved at fokusere på tidlig, boglig indlæring og obligatoriske, nationale duelighedsprøver (de såkaldte SATS-test), når børnene er syv år.
I Wales og Skotland har de regionale selvstyrer afskaffet de tidlige test, og de engelske skolelærere, som er modstandere af de nationale prøver både for de syv-årige og de 11-årige, varslede i sidste uge omfattende punktstrejker for at få systemet afskaffet også i de engelske skoler. Den officielle politik var indtil for få år siden helt entydig, når det gjaldt to-sprogede børn. Skolesystemets mål var at få integreret eleverne så meget som muligt i det engelske samfund, og uanset at dette er multi-kulturelt på et helt andet, højere niveau, end eksempelvis det danske, så var og er det holdningen, at dette bedst sker gennem det engelske sprog, og at det derfor ikke var en god ide at undervise i noget andet sprog ved siden af.
Hvis forældrene ønskede undervisning til deres barn i et andet sprog ved siden af – modersmålet typisk – var det op til forældrene selv. Teorien om, at eleven ville blive bedre til engelsk, såfremt eleven også beherskede modersmålet tilfredsstillende, har ikke historisk spillet en stor rolle i den engelske debat.

Gode pilot-projekter
Men i lyset af ovenstående målinger, som år efter år viste, at visse etniske grupper forblev i den dårlige ende af skalaen, satte den britiske regering i 2001 et million-beløb af til et program med »supplerende skolegang« i fire store byer med store etniske grupperinger – Bristol, London, Birmingham og Manchester.
Særligt i Bristol, hvor et projekt for somaliske børn startede i slutningen af 2001, har initiativet været en succes. Projektet, som kører ved St. George Community College, er sponsoreret via penge fra regeringens pilot-projekt og The Amana
Foundation, som er en velgørende organisation til støtte for somaliske børn.
De 120 elever, som kommer fra fem lokale kommuneskoler, undervises i det somaliske sprog og i den somaliske kultur ud over at projektet også fungerer som bindeled mellem de fem statsskoler, hvor børnene modtager deres normale undervisning. Samtidig tilbyder projektet engelskundervisning for somaliske kvinder hver lørdag.
Andre projekter i andre byer har indført højtlæsning i de små klasser på andre sprog end engelsk og ansat hjælpelærere i disse sprog. I flere af de deltagende skoler er procenten af børn, der har andet sprog end engelsk som deres modersmål over 90 procent.

Ny sprog-strategi
Den aktuelle nationale britiske sprog-strategi (www.dfes.gov.uk/
languagesstrategy) anerkender i dag værdien af flersprogede børn og ser det som en potentiel ressource for det britiske samfund. Adspurgt i de lokale administrationer, som Information har været i kontakt med, erkender embedsmændene, som administrerer skolerne, at det stort set udelukkende er et spørgsmål om manglende penge, at der ikke indføres en egentlig modersmålsundervisning. Holdningen er gradvis skiftet efter at adskillige projekter har vist en bedring i resultaterne for de etniske minoritets-elever, når de fik lejlighed til også at blive undervist på deres eget sprog ved siden af engelsk.

*Den tosprogede undervisning for børn af indvandrere er under pres i Danmark. Information sætter fokus på debatten og erfaringerne i andre lande. Første artikel blev bragt 8. november. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu