Læsetid: 4 min.

Hvor er de nykonservative?

Der hersker begrebsforvirring i USA om de nykonservatives politisk-ideologiske aner
4. november 2003

BOSTON – Begrebet nykonservativ er blevet en upræcis benævnelse, som slynges hid og did i den offentlige debat uden historisk reference og med det resultat, at ingen længere har rede på, hvad en nykonservativ udenrigspolitik egentligt står for.
Det siger flere nykonservative tænkere til Information.
I amerikansk og udenlandsk presse anvendes termen nykonservativ på må og få til at karakterisere amerikanske politikere og tænkere i og uden for Bush-regeringen, som pressede på for at erstatte Saddam Husseins tyranniske regime med et demokratisk styre.
Men det er en alt for bred definition. Alle republikanske politikere i Kongressen deler denne vision for Irak og Mellemøsten. Det samme gør ikke-nykonservative beslutningstagere som vicepræsident Richard Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld, udenrigsminister Colin Powell og sikkerhedsrådgiver Condi Rice. Selv demokrater har bifaldet Irak-linjen.
»Vi nykonservative har et meget specifikt syn på USA’s engagement i verden. Vi ser en verden nært forbundet med amerikansk sikkerhed og mener, at USA’s enorme militære magt bør anvendes til at opretholde, hvad man på venstrefløjen kalder en verdensorden,« forklarer Joshua Muravchik: »Konservative republikanere mener derimod, at man bør skelne mellem amerikanske sikkerhedsinteresser og konflikter i andre lande. USA skal økonomisere med sin militære magt og kun tage den i brug, såfremt vi står over for en direkte trussel og i øvrigt undgå at provokere andre lande eller udkæmpe deres krige.«

Stor indflydelse
Muravchik var formand for Young Peoples’ Socialist League i 1968 og arbejder i dag som seniorforsker på de nykonservatives mest indflydelsesrige tænketank, American Enterprise Institute, i Washington. Det er politisk hamskifte, som karakteriserer alle nykonservative af den gamle generation fra 1960’erne og 1970’erne.
I den nye generation nykonservative – som Joshua Muravchik tilhører – har kun få gennemlevet den samme politiske kovending fra venstre- til højreorienteret. En anden er den kendte nykonservative godfather Richard Perle, der også har til huse hos American Enterprise Institute. Perle var i 1970’erne assistent til den demokratiske senator Henry ’Scoop’ Jackson, en legende blandt nykonservative, fordi han var lige så kompromisløs som Ronald Reagan i sin anti-kommunisme og afstandtagen til nedrustningsaftaler med Sovjetunionen.
»Perle har fortalt mig, at han før sit arbejde for Scoop Jackson tilhørte venstrefløjen af det demokratiske parti,« siger Muravchik.
Men her ender historien stort set. Nykonservative i Bush-regeringen har såvidt vides altid været republikanere. Det samme gælder for kommentatorerne William Kristol og Robert Kagan ved det nykonservative ugeblad The Weekly Standard.
»Disse nykonservative har i realiteten nedarvet betegnelsen. De er ikke den ægte vare, fordi de ikke har gennemgået det politiske hamskifte,« siger Nathan Glazer, professor emeritus i sociologi på Harvard University.
Ordet nykonservativ opstod i 1970’erne og var møntet på intellektuelle som Glazer og hans fæller, der tog afstand fra det demokratiske partis socialpolitik og racepolitik i tidsskriftet Public Interest, grundlagt af den tidligere trotskyist Irving Kristol. Fælles for Kristol, Norman Podhoretz – som startede magasinet Commentary – og Glazer var jødisk herkomst og uddannelse på det venstreorienteret City College i New York i 1940’erne.
»Vi var skeptisk indstillet til bistandsprogrammer, som gjorde modtagere afhængige af veldfærdsstaten. Vi var imod positiv særbehandling, fordi det blev til racepræferencer. Det var synspunkter, som deltes af konservative politikere. For at adskille os fra dem blev vi kaldt nykonservative,« fortæller Glazer.

Øget international fokus
Den gamle generation af intellektuelle fokuserede mindre på USA’s rolle i verden, end nykonservative gør i dag. »Vi var alle antikommunister, men det var, fordi vi havde været antistalinister i 1950’erne og 1960’erne. Traditionel amerikansk antikommunist var vi ikke,« fortæller professor Glazer.
Efter nederlaget i Vietnam i 1970’erne blev nykonservatismen ført videre af to mænd fra den første generation – Irving Kristol, som omdøbte sit magasin Public Interest til National Interest – og Norman Podhoiretz. I dag er National Interest de nykonservatives udenrigspolitiske magasin ligesom Foreign Affairs er mainstream-elitens talerør.
Begge skrev bøger om den sovjetisk trussel og blev ofte inviteret til Det Hvide Hus af præsident Ronald Reagan.
»Podhoretz havde kritiseret Vietnamkrigen i Commentary og støttet demokraten George McGovern under præsidentvalget i 1972. Men nu så han og Kristol og vi i den nye generation, hvad der skete efter Nordvietnams erobring af Sydvietnam. Et tyrannisk regime opstod. USA’s frihedsidealer var blevet forrådt,« fortæller David Gelernter, nykonservativ skribent ved The Weekly Standard.
Hvad der virkelig frastødte Kristol, Podhoretz og yngre nykonservative var demokraternes uvilje mod at erkende et moralsk ansvar for den kommunistiske magtovertagelse i Vietnam. »Hvis demokraterne havde taget dette opgør, ligesom republikanerne gjorde i 1990’erne med sortes borgerrettigheder, ville vi ikke have forladt partiet,« mener Gelernter.
I den otte år lange Reagan-periode i 1980’erne førte USA stort set en nykonservativ udenrigspolitik, hvorfor Reagan anses for at være den første nykonservative præsident. Under præsident George Bush Sr. mistede de indflydelse, som er blevet generobret under sønnen George W.
»Efter 11. september 2001 havde ingen andre end de nykonservative i regeringen en klar plan for, hvordan en ny udenrigspolitik skulle formuleres. Der var ikke noget alternativ. I den forstand er Bush Jr. den anden nykonservative præsident,« siger Jo-shua Muravchik.

*Dette er anden artikel i en serie om USA’s nykonservative i defensiven. Første blev bragt 1.11. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu