Læsetid: 4 min.

’Nykonservative er undermålere’

Lewis Lapham, en af USA’s førende dissidenter, anser præsident Bushs nykonservative rådgivere for at være dårligt begavede
5. november 2003

BOSTON – Den afvigende, kritiske røst er en fundamental forudsætning for demokrati. I dagens Amerika er der ikke mange prominente stemmer fra borgerskabet, som højlydt og kompromisløst erklærer krig mod George W. Bush og hans nykonservative udenrigspolitik.
Én af de mægtigste – og til tider mest skingre – er Lewis Laphams skarpe tunge i det litterære og politiske månedsblad Harper’s
Magazine. Hver måned skriver han en klumme, som bliver læst for sin dybe historiske indsigt og underholdende satire. At Lapham er blevet sammenlignet med H.L. Mencken er ikke overraskende for hans trofaste læsere.
Hans mod til at sige det ukonventionelle og upopulære i selv gode tider for magthaverne hører til i en klasse for sig. I opløbet til
Irak-krigen, hvor amerikanske politikere og massemedier frygtsomt rapporterede den officielle linie, udsendte den 61-årige Lapham en bandbulle, »Cause for Dissent« (’Grund til Modstand’, red.), med 10 kritiske spørgsmålet til »Bush-regimet«.
»Jeg har hørt mange begrundelser for denne krig... Men jeg formoder, det bedste svar er det simpleste. Krig er lettere end fred,« noterede chefredaktøren i Harper’s aprilnummer.
I juni rapporterede Lapham følgende afslørende udtalelse fra nykonservative Michael Ledeen på American Enterprise Institute: »Hvert tiende år, oder so, føler USA et behov for at gribe fat i et lille skide land og smide det op mod en mur, bare for at vise verden, at vi mener det alvorligt.«
Lewis Lapham har udgivet flere bøger og skrifter i de seneste år. Da Information talte
med ham, havde han netop læst korrektur på en ny bog, som kommer til foråret. Titlen er Gag Rule, On the Stifling of Dissent and the Suppression of Democracy.
»Der er ikke noget nyt ved Bush-regimets undertrykkelse af anderledes tænkende. Det er en del af amerikansk historie,« forklarer Lapham.
»Præsident Woodrow Wilson fik vedtaget en spionagelov i 1917 (under Første Verdenskrig, red.) og da socialisten Eugene Debb kaldte den for forfatningsstridig, blev han idømt 10 års fængsel. En anden socialist fik 10 år for at sige: ’Staten repræsenterer profitmagerne, mens vi taler folkets sag’.«

Ingen respekt
– Hvad mener De om de nykonservative?
»Jeg har ikke nogen
respekt for dem. De er ikke særligt godt begavede. De optræder som små machiavellianere i et rejsende cirkus. Beviset ligger lige for. Sidste år forklarede de os, at en krig mod Irak og indførelse af demokrati ville blive en let sag. Nu ser vi resultatet.«
– Anser De Bush for at være nykonservativ?
»Bush er ikke nogen intellektuel. Han kan ikke lide at læse og tænke. Eftersom han ikke reflekterer, tager han beslutninger på baggrund af, hvad nykonservative rådgivere fortæller ham.«
– Vokser de nykonservatives nyimperiale politik ud af en historisk tradition?
»USA’s imperialistiske projekt går tilbage til krigen mod Spanien i 1898. Men altså – George Kennan (amerikansk diplomat fra Den Kolde Krig, red.) skrev i 1948, at der ikke var råd til dagdrømmeri i form af en højere levestandard for befolkningen og respekt for menneskerettigheder i USA, fordi vi burde satse alt på at være den dominerende magt. Det samme hører vi nu fra Bush.«
»Disse nykonservative er ligeglade med amerikanernes frihedsrettigheder og økonomi. De er interesseret i magtpolitik. Men de er langt mere enfoldige end Kennan og George Marshall (udenrigsminister under præsident Truman, red.). Intellektuelt kan de ikke måle sig med disse to. De tjener et skræmt oligarki frem for et modigt demokrati. De nykonservatives forestilling om Paradis er en stærk bevogtet golfklub i Florida eller Arizona.«
»De har et ondskabsfuldt temperament. De er ikke egentlig konservative, fordi de kun tænker i magt og ikke på frihed. De fleste er ikke særligt belæste, de taler ikke andre sprog, de er apparatjikker, utopiske anarkister, radikale nationalister. At kalde dem nyimperialister, som De gør, er tåbeligt, fordi det amerikanske folk absolut ikke begærer at være et imperium.»
»Krigen i Irak byggede på en løgn. Jo flere helikoptere, der falder ned fra himlen, desto flere folk vil gå på gaden for at demonstrere.«

Propagandakrig
– Hvad nu hvis de nykonservatives projekt i Irak lykkes?
»Åh, please! Det vil aldrig ske. Det er nok at læse Iraks historie. Vi vil ikke tillade en islamisk stat, som er fjendligt indstillet over for Israel. Det er, hvad vi får ud af det. Derfor skal vi nok sørge for at definere for irakerne, det demokrati de skal bygge.«
»Men det er en modsætning i sig selv. Man kan ikke pådutte andre lande demokrati. Det er udemokratisk. I alle tilfælde fatter jeg ikke, hvilken form for demokrati de nykonservative taler om.«
– Vil det lykkes Bush-regeringen at fortsætte i Irak uden at blive straffet hjemme?
»Det bliver interessant at følge. Det bliver en sværere opgave end i andre nylige krige. Regeringen gør alt for at lukke munden på pressen. Ingen må fotografere bodybags fløjet hjem til USA. Pentagon har sat sig på alle satellitbilleder af Irak. Man kan ikke engang købe fotos fra franske satelitter. De har spærret ti førende irakiske kernefysikere inde i Bosnien, fordi de ikke skal have lov at sige, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak.«
»Jeg tror, det bliver afgjort som en propagandakrig. Det ved både Pentagon og guerillaerne. Nedskydningen af helikopteren er en kæmpe propagandasejr. Hvad skal vores styrker gøre?«

*Dette er tredje artikel om nykonservative i defensiven. Tidligere artikler blev bragt den 1.11 og 4.11. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu