Læsetid: 2 min.

OVERBLIK - KULTUR

20. november 2003

Fra MoMA til Berlin
*Museum of Modern Art (MoMA) i New York bygger om, og i forlængelse heraf får europæere fra februar en sjælden mulighed for at opleve 205 kunstværker fra museets samling på Berlins Neue Natioanlgalerie.
Nærmere bestemt drejer det sig om signaturer som Picasso, Matisse, Monet, Mondrian, Van Gogh, Pollock, Gauguin, Seurat, Dali. Lichtenstein og Warhol, og dermed skulle alle de store ismer være repræsenteret.
Det er Barry Walker, kurator for moderne kunst på Houston Museum of Fine Arts, hvor udstillingen vises p.t., og MoMA’s direktør, Peter Marzio, der står bag sammensætningen af udstillingen. Den største omkostning ved udstillingen har været forsikringssummen, hvilket vidner om, hvor dyrebar en samling der er tale om. msk

Kærlighed til cigarer
*Den danske filminstruktør Helle Windeløvs anmelderroste dokumentarfilm Don Robainas kærlighed, der beretter om den cubanske tobakslegende Don Rabaina og hans kærlighed til sin metier, blev nomineret til to priser på henholdsvis Hollywood Film Festival i kategorien ’Bedste dokumentarfilm’ og International Film Festival of Human Rights i Barcelona.
Nu er den udtaget til yderligere to af slagsen, nemlig Havana International Film Festival og Göteborg Film Festival, hvor den konkurrerer i hele to sektioner.
Filmen har været vist i såvel de danske biografer som på DR, og kan nu erhverves på VHS i en dansk, engelsk eller spansk version. msk
hw@summasummarumarts.dk

Dansk rock tager Paris med storm
*Da en solid dansk rock-trio bestående af Kashmir, Racing Ape og Baby Woodrose tirsdag aften gik på scenen på spillestedet Nouveau Casino i hjertet af Paris, skete det for fulde huse og et begejstret publikum.
Koncerten blev overværet af såvel journalister som branchefolk, og forud for koncerten lod Kashmir sig interviewe til det franske Rolling Stone. Baby
Woodrose blev umiddelbart i forlængelse af koncerten kontaktet med henblik på en række koncerter i det franske til foråret. msk

Best of Berlin
*Superpop møder Urban
Sounds når de tyske sangstjerner Barbara Morgenstern og Maximilian Hecker turnerer med Goethe-Institutttet til 33 storbyer verden over.
26. november kl. 21 kommer turen til Lille Vega i København. Billetter via BilletNet. msk

Kortest muligt
*Schade I dag er det 25 år siden, at forfatteren, digteren og dramatikeren Jens August Schade døde.
*Lennon John Lennons håndskrevne tekst til sangen Nowhere Man blev tirsdag solgt for ca. 3,2 millioner kroner på en auktionshuset Christies i New York. msk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu