Socialdemokratiets udenrigsordfører, Jeppe Kofod, og hans radikale kollega Morten Helveg Petersen er ikke i tvivl.
De har fået regeringen til at indrømme, at Irak-krigen foregik uden folkeretligt mandat. Og de har fået et løfte om, at Danmark aldrig vil gøre noget sådant igen.
Sådan lød de to partiers udlægning af den overraskende forbrødring med regeringen, som kom frem under gårsdagens mega-debat om Irak-krigen.
Her blev et flertal enige om en dagsorden, der slår fast, at »Danmarks deltagelse i militære aktioner skal være i overenstemmelse med folkeretten«.
Debatten viste imidlertid, at regeringen har en helt anden opfattelse af sagen. Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), udenrigsminister Per Stig Møller (K) og de to partiers udenrigsordførere fastholdt, at Danmarks beslutning om at deltage i Irak-krigen blev taget på et korrekt folkeretligt grundlag og på »basis af eksisterende FN-resolutioner«.
Folkeret og folkeret
Forespørgselsdebatten om betingelserne for Danmarks fremtidige krigsdeltagelse var rejst af SF og Enhedslisten, der forsøgte at få regeringen til at erkende, at bl.a. det folkeretslige grundlag ikke var i orden.
Men udenrigsminister Per Stig Møller afviste al kritik.
»Folkeret er ikke nogen eksakt videnskab. Der er forskellige opfattelser af, hvordan det folkeretslige grundlag skal vurderes. Vi har lagt vores juridiske analyse åbent frem,« sagde han med henvisning til det juridiske notat om Irak-
krigen, som regeringen fremlagde den 18. marts.
SFs udenrigsordfører, Villy Søvndal, forsøgte at få regeringen til at indrømme, at FN-resolution 1441 ikke indeholdt nogen automatisk bemyndigelse til at gå i krig, men den vurdering ville regeringen ikke skrive under på.
»1441 var ikke selve grundlaget for krigen, Den henviser til tidligere resolutioner og det er dem, som giver mandat til krigen,« sagde bl.a. den konservative ordfører, Gitte
Seeberg.
En del af debatten drejede sig om, hvorvidt chefen for FNs våbeninspektion, Hans Blix, havde vurderet, at alle samarbejdsmuligheder med Irak var udtømt eller ej. Regeringen mente ja med henvisning til Blix rapport til Sikkerhedsrådet den 7. marts i år.
Her skrev Blix, at Irak samarbejde ikke var fuldstændigt.
Oppositionen mente nej med henvisning til samme rapport, hvor Blix beder om mere tid til at fuldføre sin opgave.
Forbrødring
De grundliggende uenigheder om Irak-krigen gik igen, da SF, Enhedslisten og Kristendemokraternes formand Jann Sjursen igen og igen forsøgte at få opklaret, hvad den nye forbrødrings-dagsorden mellem regeringen og deres to tidligere oppositionsfæller betød.
Men trods fem timers intensiv debat, forblev det uklart.
Socialdemokratiets Jeppe Kofod præsenterede dagsordenen som en stor indrømmelse:
»Det er meget vigtigt for mit parti, at Folketinget slår fast, at Danmarks deltagelse i fremtidige militære aktioner skal foregå i overensstemmelse med folkeretten. Det er en stor indrømmelse, at regeringen lover det og en erkendelse af, at der ikke var et folkeretligt grundlag for at gå i krig mod Irak,« sagde han.
Ingen indrømmelse
Men regeringen bekræftede aldrig, at der var tale om en sådan
indrømmelse eller afgav noget højtideligt løfte om at ville handle anderledes fremover.
Tværtimod sagde bl.a. Per Stig Møller, at regeringen fortsat er overbevist om, at det folkeretlige grundlag for krigen var i orden.
»Danmark gik i krig på grundlag af resolution 678 og 687, der var blevet opdateret af den nye resolution 1441. I den stod der, at Sikkerhedsrådet skulle mødes igen for at vurdere situationen, og det gjorde rådet. Endda mange gange.«
