Læsetid: 1 min.

Phil Spector anklaget for mord

22. november 2003

*Knap 10 måneder efter den 40-årige skuespillerinde Lana Clarkson blev skudt ned i hans villa i Los Angeles, er pladeproduceren Phil Spector, blevet anklaget for mordet på hende, skriver Rolling Stone. De to mødtes for første gang 3. februar på en jazzklub i LA, hvor Clarkson arbejdede som værtinde. Clarkson ledsagede Spector til hans hjem, hvor hun senere samme nat blev fundet dræbt af skud. Mordanklagen beror på det udførlige bevismateriale, som anklagemyndigheden i Californien er blevet præsenteret for. Spector, der har været løsladt mod kaution siden skyderiet, blev sent torsdag indbragt for retten. Han nægter sig fortsat skyldig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her