Læsetid: 2 min.

Polaroid patos

Udstillingen af årets World Press Photo, der vises i Øksnehallen, er bedst, hvor det ikke rigtigt handler om noget, mens det, der handler om noget, mest handler om fotografen selv
8. november 2003

I VIRKELIGHEDEN
Før man når til sagen selv, mødes man i Øksnehallens foyer af sagens kerne: Her vises udstillingen Zoom – de bedste billeder fra en fotokonkurrence blandt landets folkeskoleelever. Det er en glimrende introduktion til udstilling indenfor af »World Press Photo«, for i foyeren kan man se noget af det, de professionelle har glemt. Som nu fotografiet med titlen Kedsomhed, indsendt fra Ålholm skole: En hverdagsgrå gade, ubestemmelig forstad eller landsby, med skiltene: Pizza, Smørrebrød og Frisør som de identificerbare lokaliteter. Det, der gør Kedsomhed og de andre elevers fotografier interessante, er sammenhængen mellem fotografi og objekt: For nok er det gaden, der er billedet på kedsomhed, men det er fotografen, der keder sig.
Årets pressefoto er taget af den armensk-amerikanske Eric Grigorian: Det er billedet af en tragedie, mere præcist et jordskælv i Iran sidste år, og det er ganske sikkert et godt pressefoto. Alligevel er det som om det handler mere om fotografen: hvor modig han er, hvor store risici han tør løbe. Og når alle ulykkerne hænger der side om side i stort format, får man fornemmelse af, at ulykkerne tjener fotografen og ikke omvendt. Som juryens formand, Shahidulam Alam fra Bangladesh, beklagende skriver i forordet til kataloget: 2002 var et venteår.
»Katastroferne i de vestlige lande manglede store dødstal,« men så minder han optimistisk sig selv om, at gudskelov er verden uretfærdig, og der var katastrofer – og materiale – nok. Den amerikanske fotograf Carolyn Cole vandt en pris for sine billeder fra Fødselskirken i Betlehem, hvor palæstinenser søgte tilflugt under den israelske belejring, og billederne ender et usmageligt sted midt mellem kunst og dokumentation. Hun kan ikke nære sig for at tage billedet, hvor solen falder ind i gennem en rude i den dunkle kirke og skaber en stemning af nærmest guddommelig tilstedeværelse. Katastrofer tager sig bedst ud i patos, lidende eller sindslidende.
Det betyder imidlertid ikke, at det ikke er en god udstilling. De gode fotografier er blot at finde i andre kategorier: I mellemrummene, der hvor det ikke er så vigtigt. Som polske Tomasz Gudzowatys og Robert Boguslawskis billede af en kinesisk krigskunstner i løb på en væg eller italienske Emmanuel Scorcelettis billeder fra filmfestivalen i Cannes: En ganske hvid Sharon Stone foran pressefotograferne i en positur, der omdanner hele seancen til rent teater.

nith@informaiton.dk

*World Press Photo, Øksnehallen. Til 7. dec.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu