Analyse
Sri Lanka skaber igen store overskrifter i medierne. Præsident Chandrika Kumaratungas kup i tirsdags var både ventet og uventet, og med sin proklamation af undtagelsestilstand i går truer hun med at kaste den hårdt prøvede østat ud i en ny konflikt og voldsspiral.
I mere end to år har Chandrika gang på gang truet med at sparke den oppositionsstyrede regering ud og selv overtage styringen af fredsprocessen og forhandlingerne med tamilguerillaen, LTTE. Men at det skulle ske lige nu, var udtryk for den værst tænkelige timing. Ministerpræsident Ranil Wickremesinghe befinder sig i disse dage i Washington for at mødes med præsident Bush, som er en vital støtte i bestræbelserne for at få gjort en ende på et 20 år langt blodbad, som har kostet over 60.000 mennesker livet.
Lige så utidigt er det, at præsidentens skridt sker blot få dage før, de første charterfly i mange år fra Europa lander. Turistindtægterne på flere mia. kr. er mere tiltrængt end nogensinde i et krigsplaget land, som i de seneste 15 år har brugt en tredjedel af sine budgetter på militærbudgetter og våbenimport.
Krænkelse
Præsidentens beslutning om at suspendere parlamentet, fyre tre ministre, beordre hæren ud på Colombos gader og styrke forsvaret i nord er efter alt at dømme udløst af LTTEs nye og »historiske« fredsudspil i forrige uge. Forslaget det første konstruktive, som guerillabevægelsen er kommet med i mange år, blev af præsidenten opfattet som en krænkelse af forfatningen og i realiteten et krav om tamilsk »suverænitet« over de nordlige og østlige dele af landet.
Nu overtager hun selv nøgleposten som forsvarsminister og ansvaret for de fredsforhandlinger, som dermed igen risikerer at køre af sporet.
Al sandsynlighed taler også for, at hun nu vil gøre alvor af sine overvejelser om at droppe de norske mæglere, skønt deres indsats ellers har været forbilledligt vellykket. I går forsikrede hun om, at våbenhvileaftalen ligger fast, og at hun hverken har i sinde at genoptage væbnet kamp eller fremprovokere en sådan.
Sri Lankas forfatning giver stor magt til præsidenten, og det er ikke utænkeligt, at hun har handlet inden for dens rammer, ligesom hendes forgængere Jayawardene og Premadasa hævdede at gøre. Men i praksis er hun nu diktator. Intet tyder på, at hæren vil gå imod hende. Topgeneralerne er alle loyalister, og mange af dem ser med dyb skepsis på fredsprocessen.
Konfrontationen mellem Sri Lankas to ledere er ikke af ny dato. Først i 1990erne, da Wickremesinghe for første gang var ministerpræsident, stod han for en militær løsning på tamiloprøret, mens Chandrika stod i spidsen for en magtesløs fredsbevægelse. Hun vandt præsidentvalget i 1995 på løfter om fred, men løb hurtigt ind i problemer. Rollebytningen var et faktum to år senere, da oppositionen i UND så blodbadet i nord som eneste chance for at gøre comeback. Et bombeattentat, som var nær ved at koste Chandrika livet, forstærkede hendes had til tamilguerillaen og forvandlede hende til en uforsonlig høg. Siden hun mistede majoriteten i parlamentet til Wickremesinghe, har hun gentagne gange anklaget ham for »eftergivenhed, som truer nationens sikkerhed og sammenhold«.
Forvirrede og skræmte
Dramaet har slået hele landet med forbavselse. Uden tvivl har Chandrika søgt at udnytte sin rivals besøg i USA til at gennemføre kuppet. Uden sin leder fremstod regeringens medlemmer forvirrede og skræmte, og kun et fåtal vovede at kritisere landets førstedame.
Iagttagere i Colombo vurderer, at risikoen for nye stridigheder er markant øget, og at det er et meget højt spil, præsidenten spiller. Freden hænger i en tynd tråd det samme gør demokratiets overlevelse. Udfaldet af Wickremesinghes møde i Washington kan blive afgørende. Hvis Bush ser sig nødsaget til støtteudtalelser til fordel for demokratiet, undermineres Chandrikas position yderligere, og milliarder i bistand kommer i farezonen.
Truslen om nye bølger af tamilske terroraktioner i Colombo er reel. Men intet tyder på nært forestående aktioner. LTTE foretrækker givetvis i den nuværende situation at spille rollen som den forsmåede og uskyldige part og vil næppe foretage sig forhastede skridt. Snarere vil man håbe på, at Chandrika yderligere kompromitterer sig selv.
*Oversat af Niels Ivar Larsen
