Læsetid: 2 min.

Sat op til kærlighed

Den ferme, engelske manuskriptforfatter Richard Curtis debuterer som instruktør med den veloplagte komedie ’Love Actually’
21. november 2003

Ny film
Englænderne kan et eller andet med romantiske komedier, som amerikanerne ikke kan. Måske er hemmeligheden, at de trods alt tør give handlingen og dialogen en smule mere bid. Eller også er forklaringen Hugh Grant og hans umiskendeligt britiske og underspillede charme, der bedst slår igennem i meget pinlige situationer. Og som efterhånden har sat sit præg på en god håndfuld af de bedste i romkom-genren, blandt andet Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill.
Grant er også med i Richard Curtis’ instruktørdebut, Love Actually, og som sædvanlig er skuespilleren fin som en af mange medvirkende i denne veloplagte ensemblefilmfortælling om jagten på den store kærlighed.
Curtis stod sammen med Rowan Atkinson bag Den sorte snog og Bean-figuren, og han skrev manuskripterne til Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill. Han er en af de ferme ordsnedkere, som både kan levere vittige replikker og lægge dem i munden på nogle velskabte karakterer.

Rundtosset
Og selv om den ikke er så fokuseret og indimellem løber ham lidt af hænde – blandt andet på grund af de mange sidehistorier, der skal bindes julesløjfer på – så demonstrerer Love Actually, at Curtis også kan instruere. Jo vist er den konstrueret for at få os til at sukke henført over den kærlighed, helst med en tåre i øjenkrogen og et smil på læben. Men det er samtidig gjort så livligt, åndfuldt og morsomt, at man gerne lader sig manipulere.
Ud over Grant byder Love Actually på en sand perlerække af engelske (og et par amerikanske) skuespillere som filmens mange karakterer, hvis liv væves ind og ud mellem hinanden i ugerne op til jul. Læg især godt mærke til Bill Nighys forrygende
præstation som den afdankede rockstjerne Billy Mack – han er virkelig pengene værd. Men de er allesammen så gode, at det er en fornøjelse bare at læne sig tilbage og nyde dem spille med og mod hinanden.
Grant er den nytiltrådte og ugifte premierminister, der forelsker sig i sin assistent (Martine McCutcheon). Emma Thompson spiller hans søster, Alan Rickman hendes mand, som er chef for Laura Linneys lidt forfjamskede kontormus, der ikke selv har tid til kærlighed på grund af sin psykisk syge bror.
Liam Neeson er enkemanden, der sørger over sin kones nylige død og prøver at hjælpe sin unge, kærlighedsramte stedsøn. Colin Firth falder for sin portugisiske hushjælp, efter at han har overværet Keira Kneightly gifte sig på meget romantisk vis med en mand, hvis bedste ven er hemmeligt forelsket i hende.
Og sådan går det rundt og rundt i cirkel, til man er ganske rundtosset, og stort set alle personerne har (gen)fundet kærligheden.
Det er ikke specielt originalt, men der er en god energi i de mange sceneskift, og de fleste af personerne får lov til at folde sig ud som rigtige mennesker, som gør sig fortjent til vores indlevelse.
Love Actually er en rigtig julefilm, som det er svært ikke at komme i stemning af – til både romantik og julegaver.

cmc@information.dl

*Love Actually. Instruktion og manuskript: Richard Curtis. Engelsk (Dagmar, Empire, Palads, Palladium og CinemaxX i København og en hulens masse biografer i resten af landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her